Microsoft vil fjerne mystiske vinduesglimt i Windows

Årsagen er en opdatering af Office 365.
Illustration: @ Microsoft

På det seneste har mange Windows-brugere bemærket, at der pludselig åbnes et vindue i Windows, der forsvinder med det samme igen, før man når at se, hvad der står i det. Og en nærliggende tanke er jo, at det kan være virus eller at en udefrakommende har fået adgang til pc’en. Ikke mindst fordi det sker flere gange.

Men heldigvis ser det ikke ud til, at det er det, som er årsagen denne gang. Det skriver bl.a. Engadget.

Det er Office 365’s skyld

Det viser sig nemlig, at det vindue, man kun når at få et glimt af, skyldes Microsoft Office 365. Hver time køres opgaven OfficeBackgroundTaskHandlerRegistration, og det er den, som forårsager, at et lille vindue popper op og lukkes ned lige bagefter.

Enkelte har kun registreret dette i nogle få dage. Andre har oplevet det i hvert fald siden den 15. april, men da formentlig med tidligere testversioner af Office 365.

En rettelse skulle være i test lige nu. Den skal komme i version 16.0.8201.2025 af Office 365.

Office 365-brugere, som oplever dette, og som ikke ønsker at bruge ufærdige softwareversioner, må nok udholde et blink i timen et stykke tid endnu. Rettelsen bliver nemlig inkluderet i en fremtidig opdatering til Office 365, men en konkret dato er endnu ikke blevet meldt ud.

Eventuelt kan man ændre køringen af den aktuelle proces, så vinduet ikke bliver synligt. Find detaljer om dette i denne diskussionstråd.

Om ikke andet er det betryggende at vide, at det ikke er noget skadeligt, der foregår.

Denne artikel strammer fra norske digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bente Hansen

Når de ikke finde ud af at rette sådan en fej, inden for et par måneder, hvorfor så søge efter opdateringer en gang i timen :-(

Det burde være nok, at gøre det sammen med opstart.

Samt yderligere grund til at få dræbt så meget af Windows baggrundslort som muligt, som kun står og bruger strøm, trafik, CPU, RAM og popper op midt i spil.

Frit fra en MS fanboy her på version2.
"alle de baggrunds applikationer som køre,er ingen sikkerhedsrisiko, bruger ikke ressourcer eller laver ged.De laver kun noget aktiv, hvis man..."
NOT.

  • 3
  • 0
Thomas Hansen

"Om ikke andet er det betryggende at vide, at det ikke er noget skadeligt, der foregår."

Der står at brugeren ikke kan nå at se hvad det er der popper frem, så hvordan er det betryggende at vide at det i nogen tilfælde er office? Det kan vel netop lige så godt være en virus, så det eneste der kommer ud af dette er at brugere trænes til at ignorere når cmd lige hurtigt åbner og laver noget.

  • 7
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere