Microsoft: Vi har brug for ny Safe Harbour-aftale

Microsofts øverste juridiske ansvarlige for samarbejde med EU håber på en snarlig løsning af den nu ugyldige Safe Harbour-aftale, der muliggør udveksling af personoplysninger mellem Europa og USA.

Safe Habour-aftalen er livsnødvendig for Microsoft og andre store teknologi-virksomheder. Sådan lyder det fra Redmond-firmaets øverste juridiske chef for samarbejdet med EU, Mark Lange, som i et interview med Berlingske giver udtryk for, at der hurtigt findes en løsning på den for nuværende ugyldige aftale.

Den såkaldte Safe Harbour-aftale, der lovliggjorde udveksling af personoplysninger om virksomheders kunder mellem servere i EU og USA, blev for nylig underkendt af EU-domstolen, som sidenhen har givet industrien en frist til udgangen af januar med at finde en anden løsning eller overgå til lokal hosting, hvis virksomhederne vil undgå bøder.

Læs også: EU giver sig selv og USA tre måneder til at finde løsning på ‘Safe Harbour-dommen’

I mellemtiden arbejder embedsmænd på at forfatte en ny udvekslingsaftale, som skal være juridisk skudsikker.

“Dette skal løses. Vi har brug for klarhed og for hurtigt at få en ny aftale på plads. En ret stor del af Microsofts forretning har brug for ‘Safe Harbour’, og det har alle andre også. Det er ikke kun et problem for store, amerikanske teknologiselskaber. Også mange europæiske selskaber bruger aftalen til at kunne føre persondata til USA. EU og USA har frem til januar til at få en ny aftale på plads. Det er jeg ret sikker på, at de får. Der er masser af motivation, fordi der er en deadline. Det, der forsinker fuldførelsen, er ønsket om at få en skudsikker aftale. Alle ved jo, at den skal kunne holde til at blive indbragt for EU-Domstolen,” siger Mark Lange til Berlingske.

Læs også: Nye Microsoft-datacentre i Tyskland: Vil beskytte europæiske data mod amerikansk spionage

Senest har Microsoft bedt Deutsche Telekoms T-Systems om at bygge datacentre i Tyskland, så software- og cloud-giganten kan tilbyde virksomheder med privacy højt på prioritetslisten hosting, der er sikret mod NSA’s og andre efterretningstjenesters allestedsnærværende snagen.

Mark Lange forsvarer i interviewet også kritikken mod firmaets nye styresystem Windows 10, der har fået på puklen for at udveksle mange data om brugernes adfærd uden at oplyse tilstrækkeligt om det. Det mener han dog ikke var tilfældet, og understreger også at oplysningerne kun bruges til systemforbedringer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
René Nielsen

Når jeg læser interviewet i Berlingske synes jeg, at dette citat mangler i en i øvrigt udmærket artikel!

”I Tyskland bryder Microsoft med sin hidtidige strategi. Her har man bedt telegiganten Deutsche Telekoms T-Systems om at bygge to datacentre ....... Microsofts folk kan nemlig heller ikke tilgå disse data uden sine tyske partneres hjælp”. http://www.business.dk/digital/microsoft-det-haster-med-databeskyttelse

Grunden til at jeg synes det citat er interessant er denne adfærd dokumenterer at Microsoft ikke selv opfatter et amerikansk datacenter i Europa som værende i sikkerhed for amerikanske myndigheders snagen – Ny Safe-Habour aftale eller ej.

Et gæt kunne være at Microsoft anser en ”Gag-order” om at udleverer de data fra Europa til NSA som værende sandsynlig.

Spørgsmålet er om det er cloud services dødskamp som er i gang? Det ville være glædeligt fordi det vil medfører at arbejdspladserne flytter tilbage til Europa fra USA og på den måde bør vi takker NSA for at have ødelagt cloud markedet for amerikanske virksomheder.

  • 9
  • 0
René Nielsen

Hvorfor ikke bare flytte de relevante data til EU?

Mit gæt er, at dataflytningen højest giver NSA en lidt højere ping! Det øger ikke beskyttelsen at flytte data håndteret af amerikanske firmaer til Europa

Dataene er ikke beskyttet imod f.eks. NSA så længe at der blot kan udstedes en ”Gag-order” om udlevering til Microsoft og det er derfor at Microsoft skyder tyskerne ind imellem dataene og sig selv – for dermed kan Microsoft ikke opfylde en ”gag-order” fordi det er fysisk umuligt!

  • 6
  • 0
Jimmy Christiansen

Lad os håbe der ikke kommer en ny aftale.
Det er personoplysninger der tales om!
De skal ikke indsamles og deles med mere eller mindre seriøse virksomheder eller myndigheder uden udtrykkeligt og fuldt oplyst ( gennemskueligt ) samtykke.

Eksempelvis er det selv trods sidens oplysninger uigennemskueligt hvem informationer i sidste ende deles med.
Så jeg er glad for at have blandt andet Ghostery til at blokere 11 trackere på denne side som del af mit digitale selvforsvar.

  • 3
  • 0
Peter Nielsen

Det har historisk vist sig at store efterretnings tjenester, som NSA, CIA, GCHQ, mv. har været hævet over loven og grænserne. Et lysende eksempel dette er at NSA aflyttede kansler Merkels mobiltelefon. At Microsoft vil bygge et europæisk "NSA-sikrede" datacenter er rent symbol politik, MS er en af NSA's nærmeste samarbejds partnere inden for IT branchen. Desuden er den amerikanske stat MS's største kunde. Og ej at forglemme Patriot Act §5 (så vidt jeg husker) der for det første anser amerikansk ejede virksomheder for myndighedernes juristiktion (uanset geografisk pladsering) og gør myndighederne i stand til at fængsle enhver der ikke "samarbejder". Det var bl.a. derfor Silent Circles lukkede dele af deres forretning.

  • 2
  • 0
Keld Simonsen

Jeg tror ikke Microsoft sælger data til NSA, fordi NSA kan jo bare efter USAs lovgivning rekvirere data uden betaling.

Det, Microsoft og andre firmaer fra USA, kan gøre, er at flytte ud af USA. Så mister USA nogen af deres forholdsvist høje selskabsskatter. Så det er også billigere for firmaer der flytter.

Jeg har hørt at fra et brugersynspunkt er det ikke meget sikrere at bruge hosting i EU, EU-myndighederne kan også hente data ud af hosting-centre ejet af EU-firmaer. Derfor skal man helst bruge hosting i Schweiz . https://protonmail.com/blog/switzerland/ Heller ikke i Danmark er det sikkert, jf link.

Men for firmaer som ligger i EU kan det være bedre at bruge hosting i EU, fordi det så er lovligt efter EU-ret.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere