Microsoft understøtter GRPC-protokollen i .Net Core

5. februar 2020 kl. 14:401
Microsoft understøtter GRPC-protokollen i .Net Core
Illustration: Bigstock/REDPIXEL.PL.
Eksperimentel understøttelse kræver kun ændringer i konfiguration.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft har lanceret eksperimentel support til protokollen GRPC i .Net Core og ASP.NET Core, under navnet GRPC-Web.

Det skriver mediet Infoworld.

GRPC-Web et Javascript-klientbibliotek, der understøtter det samme api som Node.js-biblioteket GRPC-Node til at kommunikere med en tjeneste.

Protokollen GRPC har fået mange fans i de seneste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den bygger på Googles binære Protocol Buffers til meddelelser, i stedet for XML eller JSON. Den benyttes eksempelvis af Spotify, der blandt andet har valgt protokollen, fordi den så at sige har ‘best practices’ indbygget fra starten af.

Det eksperimentelle bibliotek fra Microsoft sætter en ASP.NET Core-app i stand til at bruge GRPC-Web uden proxy og gør det muligt for klienten at kommunikere med en GRPC-webtjeneste, hvilket er nyttigt til eksempelvis Blazor Webassembly-apps.

Microsoft har offentliggjort en vejledning i oprettelse af en GRPC-klient og -server i ASP.NET Core.

GRPC-Web kræver ingen kode-ændringer i en tjeneste, kun i konfigurationen.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
5. februar 2020 kl. 17:11

"Microsoft har lanceret eksperimentel support til protokollen GRPC i .Net Core og ASP.NET Core, under navnet GRPC-Web" er lidt misvisende :)

.NET Core og ASP.NET Core har fin GRPC understøttelse uden GRPC-Web, men Microsofts store udfording har i første omgang været manglende understøttelse på HTTP.SYS baserede servere da der mangler nogle HTTP/2 features i kernen af Windows.

Det har ikke været noget problem for "kestrel" baserede servere og på Linux etc. men på IIS på Windows og specielt på Azure App Service har GRPC bare ikke virket. Se https://github.com/dotnet/aspnetcore/issues/9020

Dernæst har de jo Blazor WebAssembly nu som giver samme udfordringer.

Derfor det store arbejde i at lave en "officiel" GRPC-Web understøttelse på ASP.NET Core :)