Microsoft undersøger påstande om hacket Github-profil

12. maj 2020 kl. 16:00
Microsoft undersøger påstande om hacket Github-profil
Illustration: Github.
Flere virksomheder har på det seneste oplevet, at hackergruppen Shiny Hackers har fået fingre i ellers hemmelige filer. Microsoft fik efter sigende afsløret en mappe med kildekode sidste uge. Virksomheden selv undersøger nu sagen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En hacker påstår at have haft adgang til Microsofts private Github-mappe, der efter sigende skal indeholde 55 GB komprimeret data. Det skriver Securityweek.

Hackeren har i en post på et hackerforum påstået 500 GB, mens en medarbejder hos Microsoft siger, at der er tale om cirka 63 gigabyte. Medarbejderen bekræftede også i et tweet, at filerne så ægte ud.

Der er angiveligt tale om kildekode fra Azure, Office og Windows runtime-filer og -API’er.

Kildekoden i sig selv indeholder ikke sensitiv information, men der kan være efterladt kode, der kan indeholde certifikationsnøgler og passwords.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden Microsoft medarbejder mener dog ikke, at det kan være tilfældet, da virksomheden gør meget for at sikre, at hemmeligheder bliver fjernet fra kildekode.

En talsperson fra virksomheden har sagt, at man har iværksat en efterforskning af påstandene, men har ikke givet mere information om den.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger