Microsoft har i stilhed brygget på en minimalistisk version af selskabets styresystem - Windows 10 Lean. Denne udgave af Windows fylder 2GB mindre end pro-versionen.
Det skriver MSPowerUser.


Versionen blev i første omgang spottet af en udvikler på Twitter under navnet Lucan. Af Lucans test af systemet på en virtuel maskine fremgår det, at Lean-versionen kommer uden basale elementer som CD- og DVD-drivere samt det væld af apps, der ellers normalt kommer præinstalleret i Windows 10.
Window Lean kommer sågar uden et baggrundsbillede til skrivebordet, bemærker Lucan.
Hvor apps normalt figurerer i Windows’ start-menu, er der i stedet knapper, der indikerer, at brugeren kan downloade apps efter behov.
Windows Lean er en del af Windows 10 Insider Build 17650, men det er endnu uklart, hvad Microsoft har af planer for versionen.
Ifølge MSPowerUser kan versionen være tiltænkt virtuelle maskiner eller notebooks, der forsøger at minimere strømforbruget.
Welcome to Windows 10 Lean/CloudE/S (once again?)
— Albacore (@thebookisclosed) April 20, 2018
This new edition started shipping with this week's Skip Ahead build (17650)
It seems to be heavily cut down, an x64 clean install is roughly 2 GB smaller than Pro
Its edition ID is 0xB7 which was missing from SDK headers pic.twitter.com/2Sn3SVXeZB