Microsoft udskyder relancering af start-menu til Windows

Der bliver intet comeback til start-menuen i Windows 8. I stedet må brugere vente til den næste version af Windows, Threshold, kommer i april 2015.

Det var ventet, at start-knappen ville gøre comeback med anden opdatering af Windows 8.1 til august. Men ifølge blogger på ZDNet, Mary Jo Foley, er relanceringen udskudt til april 2015.

Til den tid forventer Microsoft at være klar med den næste store version af Windows, som indtil videre går under navnet Threshold, men som slet og ret kan ende med at hedde Windows 9.

Læs også: Microsofts nye Surface 3 Pro får høvl for manglende keyboard

Microsoft har aldrig officielt meddelt, hvorvidt start-menuen ville vende tilbage med Windows 8.0 Update 2 eller Threshold, men lækkede, interne dokumenter afslørede i april, at det var planen, at start-funktionen skulle være en del af Update 2.

I april frigjorde Microsoft Windows 8.1 Update 1, som blandt andet gør styresystemet mere brugbart og spiseligt for dem, der bruger mus og tastatur, og dem der har anvendt tidligere versioner af Windows. Det samme er intentionen med Update 2.

Læs også: Ny gratis Windows-version på vej: 'Windows 8.1 med Bing'

Den nye start-menu kommer ikke til at være den samme som til Windows XP/Vista og Windows 7, men bliver en sammensmeltning af design fra tidligere styresystemer og Windows 8.

Selvom der endnu ikke findes en officiel start-menu til Windows 8, er det muligt at hente nogle mere uofficielle udgaver fra tredjeparter. For eksempel Start8 fra Stardock eller Pokki Windows 8 Start Menu.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Stricker

Den nye start-menu kommer ikke til at være den samme som til Windows XP/Vista og Windows 7, men bliver en sammensmeltning af design fra tidligere styresystemer og Windows 8.

Lur mig, om MS ikke alligevel vil bruge udtryk som "Startmenuen er tilbage" i deres marketing.

  • 0
  • 0
Svend Eriksen

Jeg synes det er fint at Microsoft ikke er bukket under for presset fra småsure reaktionære windowsbrugere. Windows 8 har en ny brugerflade, og er ikke magen til tidligere versioner af Windows. Hvis ikke man kan lide det, så køb en Mac eller installer en af de mange gratis OS'er som findes derude. Eller bliv ved med at bruge Windows 7!

Jeg er glad for Windows 8, men jeg har fuld forståelse for folk der hellere vil bruge noget andet. Det jeg ikke har forståelse for er folk der køber et nyt produkt i forventningen om at det er lige som det gamle de havde før - især efter producenten tydeligt har fortalt om forandringerne ved det nye produkt.

  • 1
  • 8
Gustav Brock

Tænk at være så sur og gnaven.
Bo har jo ret. Hvis ikke man evner at abstrahere fra en manglende startknap fra Windows 95 og er helt blind for de mange forbedringer i Windows 8.x, skulle man måske overveje, om man er det rigtige sted.

  • 1
  • 4
Ditlev Petersen

Der er ingen, der forventer, at ting skal være magen til det, de var for 140 år siden. Det er jo kun entusiaster, der kører på væltepeter i dag (og mest for sjov). Men når noget nyt skal erstatte noget gammelt, er det vel ikke urimeligt at forvente, at det også fungerer bedre, i alle de situationer, det skal anvendes i? Windows 8 er lavet til "flade apparater" (smartphones, tablets og måske også ure). Det er åbenbart ikke lykkedes at lave den store, geniale forening af disse apparater med den klassiske pc (med tastatur, mus i stedet for fedtede fingre på skærmen og lidt til). Den klassiske pc har også ganske almindeligt betydeligt flere programmer installeret end en smartphone. Indtil man måske finder på noget virkeligt genialt, så fungerer smartphone-user interacet ikke på en klassisk pc.

Så kan man jo sige, at den klassiske pc er død eller burde være det. Det vil utvivlsomt vække jubel mange steder. Men der er formål, hvor smartphones bare ikke duer. Ikke om jeg vil sidde og skrive ret meget på en berøringsfølsom skærm eller sidde hele dagen med løftet arm og pege på skærmen (det duede ikke i 1986 og mennesket har ikke udviklet sig ret meget siden da).

Måske er det på tide at søge pension? "Kom ind i kampen!", hører jeg. Hvorfor skal det nu være en kamp at bruge en computer?

  • 4
  • 0
Ivo Santos

Et an de ting som Windows mangler er en konsol mode ude den grafiske brugerflade, ligesom den Ms. har introducerede i Server 2008. Linux har haft den funktion i mange år og derudover er jeg næsten sikker på at der findes situationer hvor den en konsol mode er mere sikker og bedre i forhold til den tunge grafiske brugerflade som både findes i Windows Vista, 7 og Windows 8.

  • 1
  • 1
Allan Thomsen

til Jubel vista8 brugerne : Tilykke med din nye vista 8 bil, vi har lyttet til brugerne, så vi har placeret bremsen over ved svigermors plads, så er hun glad, speederen har vi plaveret ved bagsædet, så er junior glad, vinduesviskerne kører hele tiden , så behøver vi ikke bruge tid på det, så alt i alt en super opgradering af Bil, og da vi jo stort set har monopol på alle biler, så kan du jo bare vende dig til det, og være glad for at være en del af fremskridtet (og ja, ude i samfundet bruger vi forskellige versioner, jeg holder stadig liv i stort set alt fra win95 og op (har dog for kort sid siden aflivet den næstsidste winnt server)

  • 1
  • 2
Jakob Sørensen

Bo har jo ret. Hvis ikke man evner at abstrahere fra en manglende startknap fra Windows 95 og er helt blind for de mange forbedringer i Windows 8.x, skulle man måske overveje, om man er det rigtige sted.

Windows er blevet hvad det er, pga. brugsmåden. Da Microsoft lancerede Win8, lavede de et styresystem der brugsmæssigt fungerer til en tablet, ikke en PC. Der er sikkert masser af fine opgraderinger i Win8, men da designet i et styresystem er langt det mest tungtvejende, så falder Win8 til jorden. Håber bare at de vender tilbage til den gamle stil når Win9 (Threshold) engang kommer...

  • 0
  • 0
Gustav Brock

Windows 8 kan jo begge dele. Ét tryk eller klik, og man har det gamle skrivebord, hvor alt ser ud og fungerer som før.
Ud over de mange forbedringer er den eneste væsentlige brugsmæssige forskel, at den lille, snaskede startmenu er erstattet af en stor, flot flade, hvor man kan rykke rundt på fliserne, som man lyster.
Hvordan almindeligt begavede mennesker og ofte dygtige IT-folk kan se et problem i det, forstår jeg simpelthen ikke. Alting - Visual Studio, Office, browser etc. etc. - kører som før eller bedre.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere