Tirsdag kom Microsoft med en stak sikkerhedsopdateringer som forventet. Én opdatering til Internet Explorer 11, kaldet MS16-023, skiller sig ud, fordi den ikke alene fjerner sårbarheder og andre fejl, hvoraf den mest alvorlige ifølge Microsoft tillader fjernstyret code execution, hvis en bruger får vist en særligt udformet webside.
De øvrige opdateringer, som er tilgængelig til Windows 7 og nyere versioner, omfatter også en ny funktionalitet til browseren, når den kører på Windows 8.1 og ældre. I alt seks opdateringer er med her.
Microsofts forklarer i sin beskrivelse af en af opdateringer til IE11, at brugeren her får en funktionalitet, som giver mulighed for at enten at lære om Windows 10 eller at starte en opgradering til det nye operativsystem.
Det bemærkelsesværdige er, at man ikke kan fravælge netop denne opdatering, men er tvunget til at tage hele pakken.
Microsoft øger presset mod Windows 10
Ifølge InfoWorld, som er blandt de første til at nævne sagen, bliver brugere mødt med et blåt banner, når de åbner en ny fane i den opdaterede browser, hvoraf det fremgår, at Microsoft anbefaler, at deres computer opgraderes til Windows 10.
Med andre ord har Microsoft igen øget presset på de resterende brugere af Windows 7 og 8.x. Og altså vel at mærke gennem en nærmest obligatorisk opdatering, da opdateringen også omfatter vigtige sikkerhedsrettelser.
Microsoft ønsker, at alle brugere, der har en nyere version af Windows, opgraderer til Windows 10 så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden udgangen af juli, hvor muligheden for at gøre det gratis, udløber.
Det er en dog dato, som Microsoft selv har fast, og som de sagtens kan ændre.
Kun et mindretal er gået over til Windows 10.
Her halvvejs inde i Microsofts kampagneperioden er det stadig et mindretal af Windows-maskiner, der er blevet opdateret. Ifølge netmarketshare er det endnu kun knap 13 procent, hvor et meget stort flertal stadig er på tidligere versioner.
Situationen kan efter alt at dømme få Microsoft til at blive endnu mere utålmodig. Sandsynligvis kan man forvente et større pres på Windows 7 og 8.x-brugere, når sommeren nærmer sig.
Mange af de berørte brugere har nok sagt nej til opgradering, fordi de er usikre på, hvad det betyder.
Mange holder sig til en af de ældre versioner, som det burde være muligt at leve med, idet man må formode, at selskabet vil supportere dem i mange år endnu.
Der er dog enkelte begrænsninger i den reklamekampagne, som Microsoft nu ruller ud. Ifølge InfoWorld vises bannere ikke på alle maskiner.
Maskiner, der er forbundet til et domæne, er blandt undtagelserne. Men andre maskiner er også fritaget, uden at der er nogen klar forklaring på hvorfor.
Da funktionen er integreret i Internet Explorer, er det sandsynligvis kun brugere af denne browser, der er ramt at den noget specielle markedsføring af Windows 10.
Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!
Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.