Microsoft trækker stikket på Adobe Flash til sommer

Microsoft er den seneste af en række store tech-virksomheder, der slutter forholdet til Flash. Illustration: Adobe Systems Incorporated
Det lakker mod enden for Adobe Flash, som til juli skal fjernes fra Microsofts enheder. Tech-giganten er den seneste af en række andre store virksomheder, der stopper med at bruge softwaren.

Til sommer skal vi vinke farvel til Adobe Flash på Microsoft-computere, da tech-giganten planlægger at fjerne softwaren fra sine enheder med en ny opdatering.

Det skriver The Verge.

Opdateringen til Windows 10 kaldet “Update for Removal of Adobe Flash Player” fjerner permanent softwaren som en komponent i operativsystemet og bliver obligatorisk i starten af juli. Hvis man opdaterer sin enhed til Windows 10 21H1, som Microsoft sandsynligvis vil begynde at rulle ud i denne måned, fjerner det også Flash.

Læs også: Adobe vil have brugere til at afinstallere Flash Player ved årets udgang

Softwaren er allerede slettet fra Edge-browseren med en opdatering, mange enheder har hentet og installeret automatisk. Andre store browsere som Apples Safari og Googles Chrome blokerede Flash tilbage i 2016. I slutningen af sidste år stoppede selv Adobe med at understøtte softwaren.

Microsofts opdatering vil også være tilgængelig for ældre operativsystemer som Windows 8.1, Windows Server 2012 og Windows Embedded 8 Standard.

Læs også: Flash-indhold er på vej ud af Googles søgeresultater

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere