Microsoft anbefaler nu alle, der har en Surface Pro, Surface Pro 2 eller Surface Pro 3 købt før 15. juli 2015, at bør ombytte strømkablerne på grund af risiko for overophedning og brandfare. Det oplyser Microsoft.
Strømkablerne kan blive beskadiget, hvis de bukkes, kommer i klemme eller vikles stramt om for eksempel strømforsyningen.
Selvom man ikke kan se en synlig skade på strømkablerne, anbefaler Microsoft alligevel, at man kontakter Microsoft for at få kablet ombyttet.
Ifølge Channelnomics, som var først til at rapportere om den forestående tilbagekaldelse, har Microsoft modtaget et mindre antal henvendelser om strømkabler, der er blevet beskadiget.
Microsoft oplyser, at selskabet har ændret udformningen af kablerne, og derfor er hverken Surface Pro 4 eller Surface Pro 3-enheder solgt efter 15. juli 2015 berørt.