Microsoft til partnerne: Nu skal I i skyen

Det er skyen, hvor Microsofts partnere skal udvikle deres produkter. Sådan lyder det entydige budskab fra Microsofts partnerkonference.

»Oh cloud, oh cloud, oh cloud« lød fællesråbet i bedste olé-fodboldstil fra Microsoft på firmaets partnerkonference i USA's hovedstad Washington, DC, som mandag blev streamet via Silverlight.

»Vores kunder ser skyen som en mulighed for at strømline deres forretning,« sagde topchef Steve Ballmer, der blandt andet var glad for de mange virksomheder, der har skiftet til Exchange i skyen.

Hans hovedtale beskæftigede sig næsten udelukkende med skyen.

»Skyen giver forsat nye muligheder,« sagde topchefen, der gentog en tale, han i februar måned havde holdt på et amerikansk universitet.

Softwareudviklere kan sælge software udviklet i Seattle til kunder i Tokyo, sagde Ballmer.

Og de rigtigt store kunder i McDonalds-klassen er allerede i skyen, fortalte Steve Ballmer. Til sammenligning har den gennemsnitlige Microsoft partner mellem 10 til 15 ansat.

Det kan lyder som om, det kun handler om at flytte ting til skyen fra datacenteret. Men skyen åbner nye muligheder op som man ikke kan se på forhånd, lød budskabet.

Sharepoint med Facebook og Twitter

Sharepoint skal være mere som Facebook og Twitter, fortalte Steve Ballmer. Det skal også være muligt at samarbejde uden for virksomheden. Det er ikke nemt, men det er et område, som Microsoft vil gå efter.

Microsoft har genbrugt sine erfaringer fra Windows Azure og Bing. Den viden skal nu komme partnerne til gode.

Man skal ikke forveksle sky og virtualisering,mener Steve Ballmer, men teknologien skal se ens ud, uanset om applikationerne rulles ud internt eller i skyen. Senere mandag bekendtgjorde Microsoft, at Azure nu også kan fås som et produkt, der kan køres på virksomhedens egne servere.

Smarte klienter, så som HTML5, vil blive stien fremad. Det er det, forbrugerne vil have, slår Steve Ballmer fast. Microsoft vil fortsat understøtte tynde klienter, men det er ikke der, fremtiden ligger. Til gengæld skal de smarte klienter være nemmere at håndtere i virksomhederne.

Han medgav, at der tidligere har været stor skepsis for at flytte forretningen til skyen.

»Men det er en ændring som er uundgåelig, men som ikke sker på et øjeblik.«

Det er én af de vigtigste bølger for forretnings-it nogensinde, slog topchefen fast.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Morten Friesgaard

Softwareudviklere kan sælge software udviklet i Seattle til kunder i Tokyo, sagde Ballmer.

Fedt, kan slette ikke vente med at komme til sælge software til udlandet...

Hr. Ballmer kommer altid med så nyskabende ting...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere