Microsoft tester xCloud til web-browser

Don Mattrick, tidligere præsident for Interactive Entertainment Business hos Microsoft. Illustration: Microsoft
Microsoft arbejder på en web-browser-version af xCloud, der kan giver brugere mulighed for fremover at bruge tjenesten på Apples produkter.

Microsoft er i fuld gang med at teste sin Xbox cloud-tjeneste, xCloud, på en web-browser.

Det skriver The Verge.

Hvis spillere kan tilgå tjenesten via en browser, så åbner det for, at xCloud fremover kan bruges på iPads og iPhones - produkter fra konkurrenten Apple.

Læs også: Microsoft stopper udvikling af xCloud til IOS: Cloudgaming-services strider med Apple-regler

I dag kan tjenesten bruges på Andoid-enheder, hvor xCloud har en simpel launcher med anbefalinger til spil, muligheden for at genoptage spil og adgang til alle cloud-spil fra Xbox Game Pass Ultimate. Det vil fungere på samme måde med web-browser-versionen. Når man åbner tjenesten, vil den køre i fuldskærm, og man skal bruge en controller for at spille.

Det er planen, at xCloud skal kombineres med den eksisterende Xbox-app på Windows 10. Microsoft regner med at offentliggøre browser-versionen til forhåndsvisning i løbet af foråret.

Læs også: Microsoft vil censurere hårdt sprog i Xbox Live-chat med kunstig intelligens

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere