Microsoft tager kampen op mod Chromebook med gratis Windows

Illustration:
Billige Windows-computere fra HP, Dell og Lenovo skal konkurrere mod Googles Chromebooks. Det sker ved hjælp af en licensfri Windows-version med Bing som søgemaskine.

Microsofts alternativ til Googles gratis styresystem Chrome OS sender billige Windows-pc’ere på markedet. Computere med den licensfri version af Windows kan nu købes for under 1400 kroner i USA, skriver PCWorld.

Den gratis variant af styresystemet er døbt Windows 8.1 with Bing og kan kun købes af producenter. Som Windows har for vane er Bing indstillet som standard søgemaskine i Internet Explorer, men i dette tilfælde må hardwareproducenten ikke ændre standarden. Slutbrugeren kan dog stadig skifte til sin foretrukne søgemaskine.

Allerede i maj annoncerede Microsoft sin plan om en licensfri version af Windows 8.1 til pc-brug, på linje med den som producenter kan installere gratis på mindre tablets. For nylig afslørede it-giganten desuden den nye HP Stream, som skal koste maksimalt 199 dollars - altså i omegnen af 1120 kroner - i USA.

Bing blev lanceret i 2009 og har overtaget søgefunktionen hos Yahoo. Globalt er Googles søgemaskine dog stadig omkring ti gange mere populær end Bing og Yahoo tilsammen, mens Microsoft klarer sig bedre på hjemmemarkedet i USA og har lidt over en femtedel af markedet for søgninger, ifølge statistik fra Statcounter.com.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klaus Ellegaard

Den gratis variant af styresystemet er døbt Windows 8.1 with Bing og kan kun købes af producenter.

Måske skal producenten rent faktisk købe selve aftalen om at levere den gratis version, så det kan være rigtigt nok. Det ser bare lidt skægt ud.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

.. vi lige hæver os over mudderkastningsplanet, så er der nok en pointe i det Jørgen er inde på, nemlig at OS'er er ved at blive noget commodity uden værdi i sig selv.

Så måske er det her et smart træk fra Nadella mod en verden der alligevel i højere og højere grad vil blive domineret af OS'er uden afregning mod slutbrugere.

På den måde vil det give MS et meget bedre manøvrerum til at få spredt den virkelige guldkalv, nemlig Office, ud på flere platforme, uden at gøre sig uvenner med nogen.

  • 6
  • 1
Daniel Udsen

Det der realt for chromebooks til at virke er at pakken som sådan er optimeret imod web browsing således at det faktisk fungere bedre end CPU/ram ville med alm software.

Bla kommer de med SSD(eMMC) kort og ikke langsomme hardiske og med software der har meget lidt overhead. Husk at de tidlige linux netbooks var populære af samme grund mens de senre wintel netbooks floppede fordi de forsøgte at værre discount PC'er og ikke deres egen kategori.

  • 3
  • 2
Carsten Olsen

give MS et meget bedre manøvrerum til at få spredt den virkelige guldkalv, nemlig Office


Der vil være en stor risiko for at nogen kommer op med noget bedre end MS office. MS kan ikke længere indemme/lock-inne deres løsning. Den langsigtede løsning er at lave nogen løsninger der er markedsførende. (og holde føringen). Jeg tror ikke det vil lykkes for Nadella, mest fordi Ballmer har blokeret for at han kom igang før 2007 hvor det nok var sidste udkald.

  • 1
  • 3
Daniel Udsen

Der vil være en stor risiko for at nogen kommer op med noget bedre end MS office.

Er det store problem for MS Office egentligt ikke at hele det marked det dominere er ved at forsvinde. Og at MS er sekundær Aktør på alle andre markeder. Det begynder at ligne IBM omkring det tidspunkt hvor PC'en tog over fra mainframe/minicomputer markedet.

Og hvor IBM stadigvæk nærmest er alene om traditionelle mainframes og har en sund profit grad så er big blue langt fra den mastodont de var i gamle dage, noget kunne tyde på at MS er på vej imod en tilsvarende skæbne med mindre de enten får fat i mobile eller går helt ned i forsøget.

  • 2
  • 0
Jørgen Henningsen

Er det store problem for MS Office egentligt ikke at hele det marked det dominere er ved at forsvinde. Og at MS er sekundær Aktør på alle andre markeder. Det begynder at ligne IBM omkring det tidspunkt hvor PC'en tog over fra mainframe/minicomputer markedet.

Med lanceringen af MS office til både android og Apple er MS jo ihvertfald ved selv at udbrede produktet udenfor Windows for at sikre deres indtjening.
De har også være gode til endnu engang at spænde ben for konkurrencen ved igen for ca. 7 gang at genopfinde et nyt og anderledes dokument filformat. Det er jo efter hvad rygterne siger een af årsagerne til f.eks. Münchens problemer med at bruge open source. Men nu er det formatet jo låst til en standard.
Det bliver lidt spændende at se hvordan MS klarer konkurrencen når libre office får skudt sig 100% ind på OOXML filformatet.

  • 1
  • 0
Jimmy Frydkær Dürr

Hjælper ikke Microsoft det mindste. Lad Windows OS'et blive Open Source Software OG gør MS Office kompatibel med alle dokument-formater på markedet. Ansæt der efter nogle kompetente service & support medarbejdere, som kan yde support mod betaling.

Microsoft's "dominans" på markedet har jo været ikke-eksisterende de seneste 15 år, så det er på tide, de selv indser det faktum. Mon ikke også det er den vej MS går, efter deres optagelse som medlem i Linux Foundation?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere