Microsoft taber OOXML-afstemning

Mod forventning har ISO afvist Microsofts dokumentstandard. Microsoft var kun én enkelt procent fra at vinde afstemningen blandt de nationale organisationer.

Microsofts OOXML-specifikation bliver ikke en kommende ISO-standard i denne omgang.

Ifølge en meddelelse fra ISO støttede 74 procent Microsofts forslag. Det svarer til 51 lande ud af 87. Dermed var resultatet under de nødvendige 75 procent, som der skulle til for at opnå ISO's velsignelse.

Derudover klarede Microsoft heller ikke at få de krævede to tredjedeles støtte fra ISO-panelet Joint Technical Committee 1, som gav 53 procent af stemmerne til Microsoft.

Tirsdag aften var de enkelte landes stemmer endnu ikke offentliggjort.

I en pressemeddelelse skriver Microsoft ifølge International Herald Tribune, at på baggrund af hvad firmaet ser som et opløftende resultat, de 74 procent taget i betragtning, håber man at vinde den endelige afstemning, som afholdes tidligt i 2008.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarke Alling

Microsoft nævner i deres pressemeddelelse "endelige afstemning, som afholdes tidligt i 2008". Den netop afgjorte afstemning var endelig jvfr. ISO egen pressemeddelse. "A ballot on whether to publish the draft standard ISO/IEC DIS 29500 <klip> has not achieved the required number of votes for approval"

Hvad mødet i februar bringer af ændringer til OOXML formatet (den er jo ikke længere en standard) må tiden vise. Men den netop gennemførte afstemningen er tabt og det er endeligt.

Michael Strand

Det var godt nok en finuerlig logik du der kaster dig ud i med de 74 procent. Reelt siger du at alle stemmer der ikke er specifikt negative er positive :-) ("alle der ikke har sagt de hader cornflakes, elsker cornflakes").

Er der nogen der har et reelt og konsolideret overblik over hvad de anke punkter der er forelagt fra de individuelle lande til behandling i ferbruar?

Christian Nobel

"Mod forventning har ISO afvist Microsofts dokumentstandard. Microsoft var kun én enkelt procent fra at vinde afstemningen blandt de nationale organisationer."

Det er noget vrøvl Tania, for der er to kriterier der skal være opfyldt (bemærk det lille, men vigtige 'and'):

"Approval requires at least 2/3 (i.e. 66.66 %) of the votes cast by national bodies participating in ISO/IEC JTC 1 to be positive; and no more than 1/4 (i.e. 25 %) of the total number of national body votes cast negative. Neither of these criteria were achieved, with 53 % of votes cast by national bodies participating in ISO/IEC JTC 1 being positive and 26 % of national votes cast being negative."

Og Office Obstructing XML opfyldte altså INGEN af kravene.

Så at påstå at der kun manglende en procent er noget fordrukkent vrøvl.

Bortset fra det, så er gradbøjning ligegyldig - der har været lavet en afstemning, og den er faldet MS imod, og så er der ingen grund til så mange yderligere spekulationer.

/Christian

Tania Andersen

Som der står under overskriften: "Microsoft var kun én enkelt procent fra at vinde afstemningen blandt de nationale organisationer." Det er sagens kerne, i det at én procent færre negative stemmer ville have medført at OOXML havde vundet den ene af de to afstemninger.

Som der tydeligt står i artiklen "klarede Microsoft heller ikke at få de krævede to tredjedeles støtte fra ISO-panelet Joint Technical Committee 1, som gav 53 procent af stemmerne til Microsoft," hvilket er hvad der står i ISO's pressemeddelelse.

Tania Andersen
Version2

Leo Jensen

Som jeg læser det, så har der kun været 1 afstemning - nemlig den blandt de nationale organisationer, og det er det der refereres til som ISO-panelet Joint Technical Committee 1. Dermed manglede MS 14% ja-stemmer og havde 1% nej-stemmer for meget. Svenskernes abstain-stemme har ingen betydning haft, og det ville et Svensk ja heller ikke have haft.

Log ind eller Opret konto for at kommentere