Microsoft har stoppet udrulningen af den seneste Windows 10-oktober opdatering, efter meldinger fra brugere om at den har slettet blandt andet dokumenter fra deres pc.
Det skriver The Verge.
»Vi har sat udrulningen af Windows 10-oktober opdateringen (version 1809) på pause for alle brugere, mens vi undersøger isolerede meldinger om brugere, der mangler nogle filer efter opdateringen,« skriver Microsoft på support-siden for Windows Update.
Microsoft anbefaler ramte brugere at kontakte virksomheden direkte og begrænse brugen af enheden, hvis de oplever problemer, skriver de på supportsiden. Personer, der har downloadet opdateringen manuelt, rådes til ikke at installere den, før en ny version er tilgængelig.
Andre brugere har ligeledes klaget over, at Microsoft Edge-browseren og andre apps ikke har kunnet forbinde til internettet efter opdateringen.
Som vi skrev i fredags, kan opdateringen i kombination med visse Intel-drivere også resultere i overdreven CPU-aktivitet og kortere batterilevetid på bærbare enheder. I disse tilfælde anbefaler Microsoft, at man venter på, at nye Intel-drivere er klar sammen med opdateringen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.