Microsoft stopper alt salg af nye produkter i Rusland

7. marts 2022 kl. 15:4013
Microsoft stopper alt salg af nye produkter i Rusland
Illustration: Mikkel Meister.
Som følge af den russiske invasion af Ukraine stopper Microsoft for nye salg af produkter og tjenester i Rusland. Det samme har flere andre tech-virksomheder gjort de seneste dage.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft stopper nye salg af produkter og servicer i Rusland og fordømmer landets »uberettigede, uprovokerede og ulovlige invasion« af Ukraine.

Det skriver BBC.

Derudover har Microsoft ydet støtte til Ukraines cyber-forsvar, skriver Microsofts præsident og vicebestyrelsesformand, Brad Smith, i en blog post.

»Siden krigen begyndte, har vi taget affære mod russisk positionering og destruktive eller forstyrrende foranstaltninger mod mere end 20 ukrainske regerings-, it- og finansielle organisationer,« skriver han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andre store tech-selskaber som Apple, Dell, Netflix og Spotify har gjort noget tilsvarende, og Dan Ives, der er analytiker i Wedbush Securities, vurderer, at de ikke bliver de sidste.

Tilmeld dig V2 Security 2022 | Danmarks største messe om cybersikkerhed


Tilmeld dig messen her

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
8. marts 2022 kl. 23:25

Har Microsoft ikke formået at få stortset alle PC leverandører til at lægge en licens i hardwaren.

10
8. marts 2022 kl. 17:28

Hvis man derimod køber lukket software af et dansk firma, så er man garanteret, at alle kodelinjer er skrevet af danskere i Danmark. Og at alle medarbejderne er ærlige og følger firmaets retningslinjer. Og aldrig laver fejl.

Reviewer du på koden til de open source libs du bruger? Har du nogen anelse om hvor mange ressourcer der er lagt i udvikling og test af alle sammen?

Jeg siger ikke at vi skal lade være med at bruge open source. Jeg siger blot at det open source community der findes i dag oftest går ud fra at alle contributers er good guys. Det var også tanken da vi begyndte at koble computers på internettet. Vi fandt senere ud af at der altid er nogen der forsøger at udnytte de gode intentioner.

9
8. marts 2022 kl. 14:25

Hvis vi ønskede at skade Rusland, ville det så ikke være bedre at kræve at Microsoft fortsatte med at sælge deres produkter der?

8
8. marts 2022 kl. 13:54

De samme muligheder har man ikke med open source hvor det er mindre klart hvem der udvikler og laver reviews af koden.

Hvis man derimod køber lukket software af et dansk firma, så er man garanteret, at alle kodelinjer er skrevet af danskere i Danmark. Og at alle medarbejderne er ærlige og følger firmaets retningslinjer. Og aldrig laver fejl.

Man har også langt bedre mulighed for at sikre sig, at der ikke er en udlænding, der har stoppet en skummel kodestump ind.

</sarkasme>

7
8. marts 2022 kl. 12:59

Selvfølgelig. Men du har ikke nævnt et eneste problem, som man ikke har med closed source.

Jo ... den store forskel er at der har man en virksomhed der står bag softwaren. Man kan så vurdere om man vil købe fra en virksomhed der hører under et givet retssystem. Virksomheden har en kommerciel interesse i at der ikke er bagdøre i deres software og vil naturligt protestere hvis nogen dukker op og beder dem putte det ind.

Som køber kan man så vælge hvad man stoler på. Som dansker er det klart at jeg stoler mest på virksomheder der kan dømmes af danske domstole. Lidt længere nede på listen er virksomheder i en række europæiske lande. Og længere nede amerikanske virksomheder. Nede i bunden er Nord Korea og lidt over Nord Korea finder man Rusland og Kina.

I en krise situation vil jeg kigge mig omkring og se om jeg har software fra "fjendens" virksomheder. Derfor bør fx. Kasperskys AV software fjernes. I den forbindelse er danske virksomheder i den heldige situation at de kan "købe" et fuldt portfolio af software fra virksomheder der hører hjemme i venligtsindede lande.

De samme muligheder har man ikke med open source hvor det er mindre klart hvem der udvikler og laver reviews af koden. Man kan ofte finde ud af det men jeg har kun sjældent hørt nogen gøre det. Det er i praksis et kæmpe arbejde. Produkter som Linux der har rigtigt mange udviklere er ikke så udsatte men mindre produkter er meget mere udsat.

5
8. marts 2022 kl. 12:17

Men min tankerække viser jo hvor sårbar man kan være hvis man bruger ikke-open source kode til noget som helst vigtigt.

Tjaa ... det kan godt være Linux kan køre på alt men softwaren stiller større og større krav til computeren. Jeg kørte Linux 0.92 (tror jeg) i 1993 og dengang havde computeren 4Mb RAM, harddisken var 500Mb og max. skærm opløsning var 1280x1024 på en farveskærm. Moderne software ville ikke kunne køre på den computer. Også selvom linux kernen kunne boote. Jeg er klar over at russerne vil have adgang til nyere hardware men problematikken er der stadigvæk.

Men du har ret i at missæren åbner for problemer omkring licensbeskyttet software der skal aktiveres. Mit bedste bud er dog at det kan hackere nemt komme udenom hvis staten (Rusland) beder dem om det. Det tror jeg er det mindste problem. Brugere kan også bare sige de er i Ukraine ... der er ingen der blokerer der.

Men open source har også issues. Vi har traditionelt gået ud fra at open source contributers er noble mennesker med de bedste intentioner. Og det mener jeg faktisk de fleste (måske endda alle) er. Men hvis der pludselig står en FSB mand og prikker dig på skulderen og siger at du skal putte den her svaghed ind ... hvad så? I Rusland kan man lige nu ryge 15 år i fængsel for at sige at Rusland har invaderet Ukraine. Hvad er straffen hvis man ikke vil hjælpe krigsindsatsen?

Lige nu bruger vi bunker af penge på at opsætte firewalls, malware scanning og alverdens håbløse og mindre håbløse tiltag. Alligevel tillader de fleste virksomheder udviklere at downloade binaries fra internettet og lægge dem på virksomhedens mest sensitive systemer. Uden at samme udviklere ved hvad der er i de binaries eller har tjekket op på hvem der har udviklet dem.

3
8. marts 2022 kl. 10:49

Kan man købe en ny PC med Windows præinstalleret?

Jeg tror det hurtigt bliver svært at købe en moderne ny PC eller en ny mobiltelefon. Så måske skal russerne finde Windows 95 eller Linux 1.0 frem. De kan køre på de computere de kan købe.

Rusland under sanktioner bliver et meget anderledes og fattigt Rusland.

1
8. marts 2022 kl. 10:19

Kan man købe en ny Windows licens?

Kan man købe en ny PC med Windows præinstalleret?

Tænk hvis Tech branchen nu gik skridtet videre... Hvis du bor i Rusland:

Du kan fra den ene dag til den anden ikke længere bruge Windows 10 eller Mac OS. Den vil simpelt hen ikke boote. Det samme for din Android eller Apple telefon.

Der udsendes en hasteopdatering fra Microsoft til alle Windows servere og desktops, MacOS, VMware mm. i Rusland der krypterer alle diske i Rusland og slukker maskinerne.

AWS, GCP og Azure slukker for alle services til russiske kunder.

Du kan ikke logge ind med 365.

Du kan ikke bruge Office online, Gmail, Google search, SAP, osv.

Det ville nok gøre en smule mere ondt.