Microsoft stoppede produktion af ældre konsoller i 2020: Nu skruer Sony op for PS4

14. januar 2022 kl. 10:19
Microsoft stoppede produktion af ældre konsoller i 2020: Nu skruer Sony op for PS4
Illustration: Microsoft.
Xbox One produktionen stoppede i 2020, mens Sony angiveligt vil producere flere PlayStation 4-konsoller for at kompensere for manglen på den eftertragtede PS5.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft var hurtig til at stoppe produktionen af sine Xbox One-konsoller tilbage i 2020 for at fokusere på den nye generation af konsoller; Xbox Series X / S.

Det bekræfter selskabet overfor The Verge.

»For at fokusere på Xbox Series X | S, stoppede vi produktionen af alle Xbox One-konsoller ved slutningen af 2020,« siger Cindy Walker, der er Senior Director of Xbox console product marketing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Microsoft har de seneste år haft fokus på, at der skal kunne spilles på tværs af platforme, og derfor kan både Xbox One X, Xbox One S og Xbox One spille de nyeste titler, men de bliver altså ikke produceret længere.

Sjovt nok kommer dette i kølvandet på nyheden om, at Sony har valgt en omvendt tilgang. Ifølge Bloomberg har det japanske selskab valgt at producere flere PlayStation 4-konsoller for at kompensere for manglen på den nye PlayStation 5.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger