Microsoft skrotter Works og lancerer gratis, skrabet Office 2010

Microsoft Works-kontorpakken erstattes af en gratis og skrabet udgave af Office 2010. Letvægtsudgaven tilbyder basal funktionalitet i Word og Excel og bliver annoncedrevet.

Microsofts kommende kontorpakke, Office 2010, der er klar til kunderne i løbet af første halvdel af 2010, får en lillebror.

Virksomheden meddeler nemlig, at den almindelige udgave af Office 2010 af kontorpakken suppleres af en gratis og skrabet udgave, som bliver tilgængelig samtidig med lanceringen af Office 2010.

»Denne version hedder Microsoft Office Starter 2010 og indeholder nedskalerede versioner af Word 2010 og Excel 2010. Dermed afløser Office Starter 2010 det kendte Microsoft Works,« siger divisionschef for Office i Microsoft Danmark, Thomas Schnegelsberg, til Version2.

Microsofts skrabede kontorpakke har hidtil heddet Works, og den har været præinstalleret på mange pc'er i årenes løb, men må altså nu lade livet til fordel for Office Starter 2010.

Office Starter 2010 bliver ifølge divisionschefen udelukkende at finde præinstalleret på nye pc'er, og funktionaliteten begrænser sig til at gennemse, oprette og redigere dokumenter i Word 2010 og Excel 2010.

Idéen er fremover at kunne give brugeren gratis adgang til Office 2010-funktionalitet, både som den velkendte programpakke på pc'en og gennem Office Web Apps, som er Microsofts webbaserede udgave af Office 2010, ligeledes med skrabet funktionalitet.

Brugere af Office Starter 2010 må dog finde sig i, at den er annoncedrevet.

»I højre side af brugergrænsefladen vil der være et lille informationspanel, som indeholder annoncer, men jeg ved pt. ikke, hvilke typer annoncer, der vil være tale om,« siger Thomas Schnegelsberg.

Læs mere på Microsofts Office 2010 Engineering-blog under fanebladet Eksterne links.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

må der vel højst være 47 linier på en side, og teksten må ikke være bredere end 76½ tegn.

Samtidig må man højst åbne 3 dokumenter i timen, og man må total ikke kunne gemme mere end 27,3 dokument.

Hmm, sporer man noget panik før lukketid hos Balmer og hans lakajer?

/Christian

  • 0
  • 0
Anonym

reklamerne :-)

Vil du bruge denne fuldt funktions dygtige open office uden reklamer?

Eller denne nedgraderede udgave af office med reklamer?

Det er så svært at vælge :-)

  • 0
  • 0
Peter Andersen

Så om 2-3 år slipper vi for at modtage jobansøgninger i .wps filer som skal konverteres af it-afdelingen! :) Sweet

Forslag til MS: Hvad med at embedde reklamerne i dokumentet? Så kommer de glade budskaber ud til langt flere.

  • 0
  • 0
Deleted User

Glæder mig til den dag et firma siger. For 100 kr, kan du får vores almindelige pakke med word processor, regneark, kalender, telefonbog og lommeregner. Samt får du adgang til netudgaven og mobil udgaven + et online diskspace på 20 gb, som står til rådighed for dig 24/7.

Kan virkelig ikke se grunden til at "de skrabede udgaver".

  • 0
  • 0
Henrik Pedersen

Microsoft på den synkende skude... Og hvem skulle dog gide at have Microsoft office i en skrabet model når man bare kan srkive "Microsoft Office torrent" ... Jeg fik selv en gratis version med min pc, men alle andre der ikke har bare gør det :D

  • 0
  • 0
Rasmus Nielsen

Mon den skrabede version er kompatibel med den fulde version?

Problemet med Works har været den manglende kompatibilitet. Da min kone startede på uddannelse købte vi en computer med Works inkluderende en version af "MS Word". Hendes studiekammerater brugte den rigtige MS Word og det viste sig umuligt at benytte disse versioner sammen.

  • 0
  • 0
Rasmus Nielsen

Det ville ikke give mening at lave to udgaver af samme produkt og de ikke kan finde ud af at arbejde sammen.

Helt enig. For en ingeniør er spørgsmålet decideret tåbeligt, men det giver heller ikke mening at MS Works og MS Office ikke kan arbejde sammen.

Når det kommer til Microsoft er jeg holdt op med at benytte min sunde fornuft til at finde ud af hvordan produkterne virker. Der er tilsyneladende et kompatibilitetsproblem mellem min sunde fornuft og det meste software fra Microsoft.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Rasmus,

Der er tilsyneladende et kompatibilitetsproblem mellem min sunde fornuft og det meste software fra Microsoft.

I hvert fald på området for dokumentformater er jeg sikker på, at din udlægning indrammer vores andres oplevelse ret meget.

:o)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere