Microsoft skal udlevere europæiske kundedata til USA

29. april 2014 kl. 08:4414
En ny dom tvinger Microsoft til at udlevere data fra europæiske servere til amerikanske myndigheder.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En amerikansk dommer har nu beordret Microsoft at udlevere en kundes e-mails, selvom dataene ligger på en server i Irland. Tidligere har Microsoft forsikret kunder om, at kundedata gemt i Europa var ude for amerikansk rækkevidde, men det er de amerikanske domstole tilsyneladende uenige i, skriver Reuters.

Normalt gælder en amerikansk dommerkendelse til for eksempel at ransage et hus kun på amerikansk jord. Men nu har en dommer altså slået fast, at samme regler ikke gør sig gældende for online data.

Dommer James Francis i New York forklarer, at en dommerkendelse til online data er anderledes, fordi det hører under en anden lovgivning kaldet Stored Communications Act. Han mener, at regeringen vil blive alvorligt hæmmet, hvis den fik ansvaret for at koordinere udleveringen af online dokumenter med udenlandske myndigheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Microsoft har i en pressemeddelse gjort det klart, at virksomheden ikke mener, at lovgivningen er rimelig, men anerkender dommen.

Samtidig er EU ved at udarbejde en lov, som skal forhindre virksomheder i at dele europæiske data med autoriteter i andre lande, medmindre det eksplicit er tilladt eller indgår i en international aftale.

En talsmand for EU slår fast over for BBC, at det er den klare holdning i EU, at data på europæisk grund ikke bør være direkte tilgængelige for amerikanske autoriteter.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
1. maj 2014 kl. 14:10

Hvad sker der hvis f.eks. Irland gør det ulovligt for microsoft at udlevere emails til usa?

14
15. april 2015 kl. 11:28

Så står Microsoft og skal vælge imellem at følge loven der hvor de har hovedsæde, eller i et lille land hvor der godt nok er skattely (så vidt jeg ved) men til gengæld kan intet land reelt undvære Microsoft. Overvej lige konsekvenserne af hvis MS siger: Nu er det slut med alt salg, support osv af MS produkter til denne nation... Der er ingen politikere - navnligt i DK. Der har cojones nok til at sige til MS at enten kan de følge lovgivningen her ellers kan de pikkle af!. Nej vel ?

12
1. maj 2014 kl. 10:04

Nok fordi, det ikke er lige så saftigt som Se&Hør-historien, selv om det her i virkeligheden har langt større konsekvenser

10
29. april 2014 kl. 16:05

Der er en dommer der er på lidt tvivlsom grund... Mm der er nogen længere oppe i systemet der er med på formelt at udråbe amerikansk lov til LEX AMERICANUM og udvide amerikansk herredømme til at inkludere hele planeten.

At det er besværligt er jo synd for den stakkels dommer men det gør ikke hans ord til lov og hans ordre til andet end meget tvivlsom retspraksis...

9
29. april 2014 kl. 16:03

Måske erindrer man DR2 Deadlines grillfest med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen den 28. marts om præcist dette emne, for det var rendyrket ministerklovneri for åbent tæppe - https://tinypic.com/player.php?v=1128vgg&s=8

Set i lyset af gårsdagens kendelse i en amerikansk ret fremstår Sass Larsens forvirrede påstande, betragtninger og spekulationer endnu mere håbløse, især i forhold til kendelsens konklusion:

Citat: "Even when applied to information that is stored in servers abroad, an SCA Warrant does not violate the presumption against extraterritorial application of American law. Accordingly, Microsoft's motion to quash in part the warrant at issue is denied." - https://www.nysd.uscourts.gov/cases/show.php?db=special&id=398

Mon ikke man i erhvervs- og vækstministeriet sidder på overarbejde?

6
29. april 2014 kl. 13:13

Hvis Microsoft opdeler firmaet i 2 dele, hvoraf den ene er rent Europæisk har den Amerikanske stat ingen ret til at bestemme noget som helst.

Vi i EU bør naturligvis kræve den fremgangsmåde anvendes, ikke kun gældende Microsoft, men alle internationale firmaer, der har noget at gøre med sikkerhed.

3
29. april 2014 kl. 11:56

"Han mener, at regeringen vil blive alvorligt hæmmet, hvis den fik ansvaret for at koordinere udleveringen af online dokumenter med udenlandske myndigheder."

Regeringens hævdede arbejdsbyrde er vel ikke noget dommeren skal blande sig i, tage stilling til eller dømme ud fra i pågældende retssag? Det lyder mere som en politisk holdning og udtalelse fra dommeren. Dommeren skal vel i stedet blot tage stilling til i henhold til gældende amerikansk lov, om det er ulovligt eller lovligt at Microsoft ikke udleverer de pågældende data til de amerikanske myndigheder? Om dommerenen så mener at lovene er rimelige eller urimelige og hvilken arbejdsbyrde de kan påføre regeringen er underordnet, det er ikke hans job at lovgive. Så må lovene i stedet laves om.

7
29. april 2014 kl. 13:15

Peter du har naturligvis ret, og det er (for det meste) det der sker i DK og EU lande, men det er værd at bemærke at dommere i USA er politisk udnævnt, hvorfor vi ofte ser 'politisk motiverede' domme og begrundelser

8
29. april 2014 kl. 13:54

Politisk udnævnt eller folkevalgte. Variere vist fra stat til stat, men ofte er de lavere instanser folkevalgte. Ja. De er politikere.

2
29. april 2014 kl. 10:21

Bemærk at der aldrig var tvivl om udfaldet, da MS i første omgang skulle indbringe sagen for selvsamme dommer, som havde beordret udleveringen...

MS har udtalt, at det var et forventet resultat, men et nødvendigt første skridt i at tage sagen til højere instans.

5
29. april 2014 kl. 12:24

Helt enig, Erik.

Syn for sagn for de folk, der har råbt op om, at det var søjvpapirshatte, vi havde på. Og det her er endda i en ÅBEN sag i det normale amerikanske retssystem, og ikke FISA eller tilsvarende lukkede processer.

Bliver interessant at følge næste akt...

1
29. april 2014 kl. 09:18

"Hva' sa' vi." men det gør vi naturligvis ikke for vi er voksne og følsomme individer som føler med alle dem som var naive.

Det som er meget mere spændende er: hvad bliver EUs svar til dette overgreb på en virksomhed i EU?