Microsoft skaber forvirring: Lancerer angiveligt 'Windows 1.0'

Illustration:
Fup eller fakta?

I den teknologiske verden er markedsføringen ofte i den kreative ende, ​​og nu har Microsoft skabt røre på internettet med et fremstød, som ingen helt ved, hvad betyder. Som nævnt af Forbes og Cnet har Microsoft for eksempel frigivet en teaser om 'Windows 1.0'.

Teaseren blev offentliggjort på den officielle Twitter-side for Windows og indeholder meddelelsen "Introducing Windows 1.0" og et videoklip.

80'er-tema

Videoklippet bruger en nostalgisk 1980-skrifttype, og klippet viser en række forskellige Windows-logoer - fra Windows 10-logoet til det originale Windows 1.0-logo, som stammer fra 1985.

Tilsyneladende handler det om mere end bare sjov, for Microsoft tog skridtet videre og slettede alt indhold på sin Instagram-side til Windows for at gøre plads til den nye Windows 1.0-teaser.

Læs også: Microsoft antyder nyt styresystem

Som svar på meddelelser fra forvirrede brugere på Twitter-kontoen for Windows hedder det »Windows 1.0. Out soon. Radical«, som synes at tyde på, at noget nyt rent faktisk foregår hos Microsoft. I andre gådefulde meddelelser opfordres brugerne simpelthen til at »vente og se.«

Stilhed fra Microsoft

Nogle har spekuleret i, om dette er en jubilæumsmarkering, men Windows 1.0 er 34 år gammel i år, hvilket ikke ligefrem er et rundt jubilæum.

Andre har fremsat en teori om, at det kan have noget at gøre med den populære Netflix serie 'Stranger Things', som snart tager hul på tredje sæson. Denne sæson foregår i samme år som Windows 1.0 blev lanceret, dvs. 1985.

Microsoft selv har ikke givet nogen officielle kommentarer, så det eneste, vi kan forholde os til, er de forholdsvis intetsigende meddelelser på Twitter.

Denne artikel stammer fra Digi.no

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Per Larsen

Windows er ok, men fungerer som en kollos på lerfødder.
Måske er det relevant at få en revision af hele pakken til noget der fungerer effektivt og med bedre performance og udnyttelse af PC ressourcerne.
Som med Linux - til eksempel. Er det urealistisk ?

mvh.

  • 0
  • 7
Niels Gudmundsson

Når man læser ude på nettet, så handler det om netflixs strange thinges.
Der skægt nok foregår i 1985, som er året Windows 1.0 blev frigivet.
Jeg har set første afsnit, det understøtter ikke denne påstand, men det afviser den heller ikke.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere