Microsoft scorer to nye aftaler om Android-licens

Illustration:
To mindre producenter af Android-hardware begynder nu også at betale Microsoft licens for at bruge Googles Android. I forvejen tjener Microsoft godt på en aftale med HTC.

Det var nok ikke Googles idé med Android, at Microsoft skulle tjene gode penge på styresystemet.

Men sådan er det ved at ende, i takt med at Microsoft under trusler om et sagsanlæg får Android-producenter til at hoste op med licensbetaling for hvert stykke hardware, der bliver solgt med Android.

Senest har Microsoft fået to mindre producenter til at betale licenser for brugen af Android, nemlig General Dynamics Itronix og Velocity Micro, som sælger henholdsvis hårdført isenkram til militært brug og e-bogslæsere. Det skriver Heise Online.

Microsoft har i forvejen en aftale med HTC, som efter sigende sender 25 kroner i Microsofts kasse, hver gang HTC sælger en Android-telefon. Passer tallet, svarer det til 750 millioner kroner, og så har Microsoft efter alt at dømme tjent mere på Android end på sin egen platform Windows Phone 7.

Men andre Android-producenter har ikke villet rette ind efter Microsofts krav og tager slagsmålet i retten med Microsoft. Det gælder blandt andet Motorola og Barnes & Noble, som sælger e-bogs-læseren Nook.

Barnes & Noble gik oven i købet offentligt ud og kritiserede Microsofts fremgangsmåde og de patenter, som Android-systemet ifølge Microsoft krænker. Nogle er dem er meget generelle, for eksempel at vise brugeren batteristatus og styrken på mobilnetværket.

Microsofts melding om aftalerne med de to mindre producenter røber ikke nogen detaljer om pris eller vilkår, andet end at de to firmaer skal betale Microsoft. Men en lovprisning af Microsofts vilje til at licensere patenteret teknologi er der fundet plads til.

»Patent-aftalen er endnu et eksempel på den vigtige rolle immaterielle rettigheder spiller i at sikre et sundt og levende it-økosystem. Siden Microsoft lancerede sit licens-program i december 2003, er firmaet gået ind i mere end 700 licens-aftaler og fortsætter med at udvikle programmer, som gør det muligt for kunder, partnere og konkurrenter at få adgang til Microsofts portefølje af immaterielle rettigheder,« skriver Microsoft.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Michael Lykke

"Patent-aftalen er endnu et eksempel på den vigtige rolle immaterielle rettigheder spiller i at sikre et sundt og levende it-økosystem."

Øh, nej... Det er et eksempel på hvordan man har skabt et betændt system som er til stor skade for branchen og hvordan man netop er ved at kvæle vores it-økosystem!

  • 36
  • 2
#3 Martin Olesen

Hvis et firma sagsøger andre for at vise batteristatus og styrken på mobilnetværket, burde alle kunne se, at det ikke handler om 'rettigheder', men alene om at sabotere den fri konkurrence. Patenter har intet at gøre med ret og rimelighed.

  • 27
  • 2
#5 Jakob Damkjær

og endnu engang er der nogen der ikke ved at patenter kun handler om metoder og ikke ideer...

hvis den mentode en udevikler har udviklet til at vise batteristatus på en særdeles god måde eller fx. er meget batterieffektiv (således at der er et formål med at bruge den specifikke metode) og de så udtar et patent så er der absolut intet ivejen for at man tar sig betalt for sit hårde arbejde...

og patentloven bliver måske revideret men beskyttelsen af den komcericielle udnyttelse af metoder forsvinder aldrig... so everybody with their pants in a twist over that fact better get used to that.

  • 3
  • 6
#6 René Sørensen

Jeg kan ikke svare for Jesper, men kan da lige kaste min version af problemet.

Hvis det ikke var for patenteringssystemet, ville vi stadigt rende rundt og tæske hinanden med køller. Hvem ialverden ville dog bruge millioner, ja milliarder, på at udvikle noget som helst, hvis man vidste at ugen efter ville alle ens konkurrerende producenter introducere en tro kopi af din opfindelse, ganske uden udviklingsomkostningerne?? Ja det var der ingen der ville. Så ville al udvikling stoppe, for hvem ville dog bruge penge på at udvikle, hvis alle andre måtte kopiere kvit og frit?? Det med patentering og produktion under licens, er pludseligt blevet synligt for os almindelige borgere, i forbindelse med krigene blandt smartphoneproducenterne. Men det er ikke nyt. Det eksisterer alle steder, på samtlige produktionsvirksomheder. Ikke kun for materielle produktioner, men også ved fremstilling af software. Det er muligt det virker latterligt med sagsanlæg over en batteri indikering, men når alt kommer til alt, så er visningen af batteristatus ikke bare sådan ligetil. Det kræver noget kodning og software at omdanne et fysisk spændingssignal, til en digital visning som vi brugere kan bruge til noget. Sagsanlægget på batterivisningen er jo ikke kørt på baggrund af, at andre producenter ikke have en batteristatus indikation. Sagsanlægget ligger i måden, hvorpå batterivisningen bliver lavet om til en visning på skærmen. Har udvikleren nu fundet en genial måde, hvorpå dette kan gøres, så har man valgt at patentere dette. Så er det vel også ok, at andre ikke bare må kopiere det direkte, uden at have brugt tid og penge på at finde frem til løsningen?? Desuden er det ikke billigt at tage patent. Et verdenspatent er ret bekosteligt, så hvis man ikke umiddelbart har brugt penge på at udvikle noget, som man ikke har forventninger til at skulle bringe penge i kassen, ja så tager man heller ikke patent.

Der er patent på stort set alt idag. Bare tænk på bilverdenen. Hvor mange penge ryger ikke direkte ned i lommen hos Bosch, hver gang en bil triller ud fra en fabrik?? Bosch har jo enten patent på al elektronik i bilverdenen, og har de ikke selv udviklet og søgt patentet, ja så har de købt ophavsretten. Tænk hvor pinligt det må være for Fiat, at de valgte at sælge rettighederne til commonrail dieselteknikken til Bosch. Nu kan de selv betale licens for at bruge noget, de selv har opfundet.

Noget der er fedt ved patentsystemet er netop licens produktion. Det gir mindre virksomheder mulighed for at få fingrene i nyudviklet teknologi. Dette er en force, da disse virksomheder ellers ikke ville have råd til at udvikle noget tilsvarende. Når disse mindre producenter så kan bruge noget ny teknologi, så har de som regel selv nogle rigtigt gode ideer, som de så selv kan patentere.

Havde det ikke været for licens produktion, så havde vi kun haft nokia mobiltelefoner, da det ligesom er dem der har opfundet måden at kommunikere trådløst på. Kan ikke huske om de stod for udviklingen af det gamle NMT netværk, men de har en masse patenter på GSM netværk og wi-fi for den sags skyld. Nokia har brugt bunker af penge på udviklingen af mange af de trådløse systemer vi kender fra mobilverdenen. Det er fint at de ikke må beholde alle patenter for sig selv, for så ville de være de eneste der måtte producere enheder til GSM netværket. Derfor er licensproduktion alletiders løsning. Det gir konkurence på markedet, og grundet licenserne, mister nokia ikke penge. Alt dette gøres jo op i, at udvikleren og patenthaveren, som udgangspunkt har monopol på markedet, men ved at andre lovmæssigt får lov til at bruge produktet på licens, så kommer der konkurrence, hvilket betyder at nokia mister markedsandele. Derfor betaler konkurrenterne licens for patenterne, således at udvikleren får penge ind til dækning af udvikling, samt tabt markedsfortjeneste. Ligemeget om nokia så lavede verdens bedste smartphone, vil et nyt mærke altid tage lidt handel fra dem.

Det kan sammelignes med simpelt tyveri. Om du stjæler en 10'er eller 1 million, så er du tyv. Der bliver ikke skelnet på størrelsen af beløbet, mere på det at du har erhvervet dig noget, der ikke tilhører dig. Det samme gælder ved kopiering af patenterede produkter. Retsmæssigt er det tyveri, om det så er en batteri indikator, eller en tro kopi af et helt produkt, så er det tyveri. Ved patenterede produkter slipper man så for fængselsstraf i første omgang, fordi det bliver opgjort hvor mange enheder der er solgt med "kopi" teknologi, som så afregnes med patenthaver.

Dette system fungerer faktisk rigtigt godt, selvom der dog er dukket en masse mudderkastning op mellem de nyere mobilproducenter.

Bare tænk hvor store konsekvenser det ville få for den vestlige verden, hvis Kina måtte sælge deres kopiprodukter her... Ikke nok med at det ville underminere vores "øko" system, men på sigt ville al udvikling også stoppe promte. Hvem gider udvikle en iphone 5, når man automatisk ved at en tro kopi ville dukke op 14 dage senere, til en 10.del af prisen. Apple ville stå med alle udviklingsomkostninger, og en kinesisk fabrik ville høste hele fortjenesten, da apple sikkert ikke ville sælge mange "kopier" af "kopien"...

  • 3
  • 7
#8 Niels Dybdahl

Så vidt jeg husker aftalen som HTC lavede med Microsoft, så dækker licensen patenter til kommunikation med Exchange servere. Mon ikke også de nye licenser dækker det samme?

Hvis man køber en mobiltelefon fra en af de mobilproducenter som ikke køber Exchangelicens, så må man købe en app til formålet til 50-100 kr.

  • 0
  • 0
#9 Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Niels,

Så vidt jeg husker aftalen som HTC lavede med Microsoft, så dækker licensen patenter til kommunikation med Exchange servere. Mon ikke også de nye licenser dækker det samme?

Det tror jeg, at du har ret i. Produktet hedder vist ActiveSync og Google selv har licenseret den til brug for deres sync af mailkonti til i hvert fald mobile enheder (der ikke er Android).

  • 3
  • 2
#11 Lasse Reinholt

Nu har version2 så nævnt de to mest generelle patenter, fx batteristatus. Hvad er de mere originale patenter så? Geez, jeg ville være villig til rent faktisk at betale et pænt abonnement til en avis som lavede noget mere benarbejde og upartisk viste 2 sider af en sag.

  • 1
  • 0
#12 Martin Olesen

Det handler ikke bare om de små, latterlige patenter som de to nævnte.

Det virkelige problem er, når folk forsøger at tage patent på noget væsentligt, som for eksempel sagen for nogle år siden om et muligt patent på hyperlinks.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere