Microsoft sætter halvårlige opgraderinger i system for Windows Server

Microsofts strategi om løbende opdateringer af Windows 10 har været lidt uklar for Server-udgaven. Nu bliver den formaliseret.

Microsoft er nu klar med et mere formelt svar til de kunder, som bruger Windows Server og gerne vil vide, hvad den officielle politik er i forhold til de nu halvårlige større opgraderinger af Windows, som Microsoft hovedsageligt har lavet på klientsiden, men også vil udbrede til serverne.

Den væsentligste forskel i forhold til, hvordan det fungerer allerede nu, er i forhold til Microsofts Software Assurance, skriver Ars Technica.

Software Assurance er Microsofts politik om, at du altid kan opgradere til den nyeste version af Windows, men betyder også, at kunderne kan nedgradere, hvis de har behov for det.

Derfor fungerer Software Assurance på klientsiden sådan, at du får adgang til de milepæle af Windows 10, som Microsoft planlægger at udgive cirka hvert tredje år, og som får de sædvanlige fem plus fem års support. Uden Software Assurance er supporten begrænset, hvis man ikke opgraderer til de nye udgaver cirka hvert halve år.

På serversiden vil det ifølge Ars Technica være lige omvendt. Her vil man med en normal licens på Windows Server blot benytte de langsigtede supportversioner hvert tredje år. Men med Software Assurance vil man kunne få adgang til de halvårlige opgraderinger. Det kan eksempelvis være interessant, hvis man er interesseret i de nyeste Hyper-V-opdateringer eller Linux på Windows, som er under løbende udvikling.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (2)

Kommentarer (2)
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017