Microsoft sælger de klassiske Nokia-mobiler til Foxconn

Microsofts telefoneventyr er gået i stå, men nu får de såkaldte 'feature phones', som Microsoft fik med i købet af Nokia, en ny chance på kinesiske hænder.

Microsoft skal ikke længere udvikle og producere de tidligere populære, men simple, Nokia-telefoner, som var forgængerne for Lumia-serien. Microsoft sælger dén del af mobilforretningen til FIH Mobile, der er et selskab i Foxconn-koncernen. Det oplyser Microsoft i en pressemeddelelse.

Der er tale om de såkaldt 'feature phones'. Det vil sige telefoner, der er lige en tand mere simple end det, der typisk kan betegnes som en smartphone, selvom de også kan have applikationer til e-mail og andre internettjenester.

Denne del af forretningen var ikke Microsofts primære fokusområde, da Microsoft købte Nokias mobilforretning i 2013. Det kom blot med i handlen. Microsoft har da også sat platforme som Asha, System 40 og Nokia X på vågeblusset siden overtagelsen.

Læs også: Kommentar: Rodet strategi efterlader Windows Phone dødeligt såret

Læs også: Microsoft kæmper for sin relevans på markedet for smartphones

Microsoft har siden nedskrevet stort set hele værdien af Nokia-købet, men sælger nu feature phone-delen for 2,3 milliarder kroner. Samtidig overtager FIH Mobile en fabrik Vietnam og cirka 4.500 ansatte.

Microsofts fremtidige strategi på mobilfronten er uklar. Selskabet holder fast i, at Windows 10 Mobile stadig er i udvikling, men har ikke annonceret nye Lunia-modeller Lumia 650 og har lige nu reelt kun tre modeller i produktion. I stedet ser Microsoft ud til at prøve at få nye producenter med på platformen, blandt andre Acer, Alcatel, HP, Trinity og Vaio.

Vedholdende rygter går på, at Microsoft vil udfase Lumia-mærket, som Microsoft overtog fra Nokia, og en gang i 2017 lancere en Surface-smartphone.

Hvad angår Nokia-navnet, så overtager FIH Mobile også retten til at anvende Nokia-navnet i mindst 10 år, oplyser FIH Mobile ifølge en pressemeddelelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henrik Pedersen

Hvorfor skal vi have mere støj i mobilverdenen? Indse at Android har vundet. Selv iOS har set nedgang til de billige Android telefoner.

Fokus i stedet på at få Office 365 og jeres andre løsninger til at virke ordentligt der på, og gør det I er bedst til.

  • 0
  • 7
#2 Bent Jensen

Det er jo deres egne og aktionærenes :-)

Men Satya Nadella krummer nok tær over nogen af de beslutninger som blev truffet af Steve Ballmer. Og er stadig ved at ryde op.

Men kom samtidigt til at tænke på, at hvis det ikke var for virksomheder, så ville MS andel af solgte nye OS i det hele taget være særdelse lavt. Der bliver ikke solgt mange PC og bærbare til private. Som noget nyt lever de fleste PC længere end livet på en Harddisk, og får en SSD og køre videre til den bliver erstatet af en tablet eller telefon.

Så det var sikkert rigtigt af Ballmer at se sig overhalet. Men MS var, og er, slet ikke geret til at klare sig på et marked hvor de ikke har monopol. Og hvor de ikke bare kan forklare sig med at de sidte fineser kommer til næste år. De har samtiddigt også pisset deres bruger af MCE og hvad de ellers har kaldt deres forsøg på at stoppe OS til Mainfraim ned i "Embede" de side 20 år af så meget, at der ikke har været nogen firsmover eller "idioter" tilbage som ikke har brændt fingeren. Og det har de gjort igen, igen, igen hvor bliver win10 af til mobilen, hvad med den lovet opgraderng af de gamle, osv.

Jeg er en af "idioterne" som har brændt fingeren i 00, enda flere gange. Men så slap jeg for det i genne omgang. Lever tilfreds med rootet Andoid samt en ældre nexus tablet, stadig med den sidste nye version.

Men vil have købt en Nokia med android, det kunne jeg stadig finde på, hvis de ikke starter med at ville sælge deres shop, inden de levere et ordenligt produkt. Det var en af grunden til at Nokia ikke valgte Android, de måtte ikke få deres egen "play" med mulighed for salg. Ja grådighed koster dyrt. Også en af grunden til at det aldrig mere bliver en Samsung. Her er MS bundel med Candy Crush langt at fortrække, i stedet for Samsuns forsøg på at lave kopier af Googles tjenster.

Det kunne faktisk være Googels bedste forsvar i sagen mod EU, se hvad Samsung levere, og nej hvor det virker. ?

  • 0
  • 0
#3 Lasse Graa

@Henrik Pedersen Er da nok enig med dig hvad angår WP10 skal droppes, men at iOS skal droppes er jeg ikke enig i. I forhold til iOS's nedgang, gælder det da også den anden vej rundt med nedgang i salg af Android enheder efter lanceringen iPhone SE. Det kommer hvis lidt an på hvilke grafer og statistikker man kigger på. iOS har trods alt en kæmpe del af markedet og ser ikke det ændre sig synderligt de næste par år.

  • 1
  • 0
#4 Bent Jensen

iOS har trods alt en kæmpe del af markedet og ser ikke det ændre sig synderligt de næste par år.

En stor del, eller næst største, men stadig langt fra den største del, når man ser på OS :-) Til gengæld tjener de langt flere penge, end nogen af de andre producenter.

Men også en andel som jeg tror snart vil falde, når vi ser på antal, når de stadig billigere "noname" telefoner kan alt det man forlanger af en smart telefon til under 1/4 af prisen, og kamera stadig er i top.

Som oneplus one, men også mange andre.

  • 0
  • 0
#5 Christian Nobel

Hvorfor skal vi have mere støj i bilverdenen? Indse at Toyota har vundet. Selv VW har set nedgang til de billige Toyota biler.

Fokus i stedet på at få Blaupunkt radioer og jeres andre løsninger til at virke ordentligt der i, og gør det I er bedst til.

Og lad os da gå videre, ens huse til alle, og ens tøj - ja hvorfor ikke afskaffe farver og lave grå som den eneste autoriserede farve.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere