Microsoft: Sådan skifter du fra BPOS til Office 365 - men la' vær!

Du risikerer at stå uden e-mail i 24 timer, advarer Microsoft, som anbefaler kunderne at vente med at migrere fra BPOS til Office 365, indtil processen er automatiseret.

Det er muligt at flytte fra Microsofts BPOS til Office 365 helt manuelt, men det er en proces, der vil stoppe al e-mail i 24 timer, advarer Microsoft i et blogindlæg.

Microsoft er endnu ikke klar til at lade migreringen ske automatisk, men det er muligt for kunder og partnere at flytte fra Business Productivity Online Suite til den nye Office 365, hvis man har erfaring med flytning af Exchange Server og Powershell.

Microsoft giver også en opskrift, man kan følge, men selskabet fraråder, at man forsøger en manuel migrering. Hvis man migrerer manuelt, vil al e-mail sendt til ens domæne nemlig blive returneret som 'undeliverable'.

Man skal nemlig have Microsofts support til at fjerne domænet fra BPOS, hvorefter man skal oprette det på Office 365, og det giver en periode, hvor e-maildomænet ikke er tilgængeligt. Derfor anbefaler Microsoft, at man venter, indtil Microsoft kan foretage en glidende flytning uden nedetid.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere