Microsoft rykker Dynamics CRM ud på "any device"

Dynamics CRM 2013 er lanceret som apps til Windows Phone, Android og iOS. Samtidig giver Microsoft 40 procent rabat til nye CRM-kunder - hvis altså de kører Office 365.

BARCELONA Microsoft er ikke længere et softwarefirma. Nu er it-giganten fra Redmond i stedet i markedet for "Devices & Services."

Pointen blev gentaget adskillige gange under Microsofts minutiust orkestrerede launch-event i Barcelona, der hypede nyheden om, at Dynamics CRM nu er udkommet i 2013-udgave.

Og for at sætte handling bag ordene har Microsoft lanceret en række nye udgaver af Dynamics-produkterne - alle sammen med mobility, apps, cloud og integration til sociale medier som omdrejningspunkt.

På Dynamics CRM-fronten var den store nyhed en ny, touch-baseret app, der giver fuld adgang til hele systemet, når man er på farten. Appen er gratis og er lanceret til både Windows Phone, Android og iOS.

»Fremtiden ligger i devices & services - også for Dynamics CRM, der stormer frem. Folk har deres devices med overalt, og Dynamics 2013 er bygget til dit device,« lød det entusiastisk fra Microsofts topchef for Dynamicsforretningen Kirill Tatarinov, da han mandag aften indtog scenen i Barcelona.

Sammen med de tre apps har Microsoft lanceret 18 nye processer eller templates, der giver helt nye bud på, hvad "kunderne" i Customer Relations Management kan være. Således er det nu muligt at lave "prison offender management" i Dynamics CRM 2013

Samtidig med de nye funktioner i 2013-udgaven af Dynamics CRM kommer Microsoft med et slagtilbud for at få en endnu større del af CRM-markedet, der i dag domineres af Salesforce.com, SAP og Oracle.

Frem til udgangen af marts 2014 kan eksisterende Office 365-kunder nemlig få 40 procent rabat, hvis de køber Dynamics CRM 2013 i online-udgaven.

Illustration: Morten K. Thomsen

Version2 er inviteret til Microsoft Convergence 2013 af Microsoft.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere