Microsoft ruller sin 'Data Boundary' ud den 1. januar
»Fra 1. januar 2023 vil Microsoft tilbyde kunder muligheden for at gemme og behandle deres kundedata inden for the EU Data Boundary på Microsoft 365, Azure, Power Platform og Dynamics 365-tjenester.«
Det skriver Microsoft i en blogpost.
Læs også: DI Digital: Ny digitaliseringsminister bør fokusere på EU's massive detailregulering
Dermed indleder tech-giganten sit tiltag, der blandt andet skal være med til at løse de udfordringer, der er opstået for cloud-udbydere og -kunder i kølvandet på Schrems II-dommen. Dén betyder nemlig, at USA ikke anses for et sikkert tredjeland at overføre data til.
Microsoft udvider »eksisterende forpligtelser til lokal opbevaring og behandling, hvilket reducerer (egen fremhævning, red.) datastrømmene ud af Europa betydeligt,« lyder det endviere.
»Dokumentationen vil blive opdateret løbende, efterhånden som Microsoft udruller yderligere faser af the EU Data Boundary og vil omfatte detaljer omkring tjenester, der fortsat kan kræve begrænsede overførsler af kundedata uden for EU for at opretholde sikkerheden og pålideligheden af tjenesten.«
Læs også: »Ekstremt modstandsdygtig over for takedowns«: Blockchain-understøttet botnet dukket op igen
Med andre ord, virker det ikke til, at den kommende 'data boundary' helt vil sætte en stopper for overførslen af data til tredjelande. Og hvis tech-giganten samtidig fastholder en kattelem i standarddatabehandleraftalerne, der gør, at data kan udleveres til amerikanske myndigheder, kan det karambolerer med GDPR, som det tidligere er blevet påpeget af Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.