Microsoft risikerer nye gigantbøder for manglende browser-menukort

I mere end et år fik Windows 7-brugere ikke det ’browser-menukort’, som Microsoft ellers havde lovet EU’s konkurrencemyndigheder. Nu bliver firmaet officielt anklaget af EU for at bryde aftalen og risikere endnu en stor bøde.

Microsoft må ikke give sin egen browser en fordel blandt kunderne til Microsofts styresystemer, besluttede EU’s konkurrencemyndigheder tilbage i 2009. Det var kort tid før Windows 7 kom på gaden, og en aftale om det såkaldte browser-menukort faldt på plads efter en nervekrig, hvor Microsoft truede med at fjerne Internet Explorer helt fra styresystemet.

Forliget betød, at Microsoft skulle præsentere Windows-brugerne for valget mellem forskellige browsere, første gang en computer blev taget i brug, i stedet for at lade Internet Explorer være standard-valg.

Læs også: Her er genfødt browser-menukort i Windows 8

Men aftalen er ikke blevet fuldt af Microsoft, lyder det fra EU’s kommissær på området, som derfor onsdag formelt satte gang i en klage over Microsoft. Det skriver New York Times.

Læs den officielle anklage fra EU

Da første servicepack til Windows 7 blev sendt ud i februar 2011, forsvandt browser-menukortet nemlig, og først da EU begyndte at rasle med sablen og tage sagen op, kom de alternative browsere igen på skærmen, i juli 2012. Det hele var blot en teknisk fejl, forklarede Microsoft.

Konkurrencemyndighederne har mulighed for at idømme Microsoft bøder på op til 10 procent af firmaets omsætning på globalt plan, hvilket svarer til 40 milliarder kroner. Men ender sagen med en bøde til Microsoft, ville det være usædvanligt, om straffen blev så hård. Den hidtil højeste bøde, der har været delt ud fra EU’s hånd, var en på otte milliarder kroner til Intel i 2009.

Microsoft har tidligere fået bøder af EU’s konkurrencemyndigheder, blandt andet i 2004 og 2008. Tilsammen er alle bøderne løbet op i over 10 milliarder kroner.

Læs også: Microsoft lover frit browservalg i Windows efter kritik

Læs også: Microsoft tilbage i EU's monopolsøgelys over forsvundet browser-menukort

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Nielsen

Jeg har anskafftet flere apple computere hen over årene, og der er ikke noget browser valg vindue, så vidt jeg husker, når man færdiggør installationen.
Hvorfor så for MS? Er det på grund af monopol ligende markedsandel?
Og en anden ting, når nu MS har været gennem dette maskineri før med samme problematik - hvordan kan man så "glemme" at implementere sådan en option?
Den risk management strategi gav da bagslag.

  • 3
  • 3
Jens Beltofte

Forstår faktisk heller ikke hvorfor Apple ikke skal tilbyde en tilsvarende løsning. Især set i lyset af at deres markedsandel vokser. Læste at Android er ved at overhale Windows som det største operativsystem, så skal de nok også snart tilbyde en løsning på deres smartphones ;-)

  • 0
  • 5
Svend Eriksen

Fordi Apple blev ikke fundet skyldig i at misbruge markedsdominerendestilling, kort sagt.


Men når man køber en Apple-dims, så følger der jo kun Safari med præinstalleret. Hvordan er det anderledes end da MS solgte Windows med IE præinstalleret?

Det ligner mere at EU mangler penge til at sende sydpå til nogle af de rabundusramte lande dernede. :)

  • 0
  • 6
Anton Lauridsen

Det Microsoft blev dømt for var at de misbrugte deres monopol på operativsystemer til at ødelægge og forvride konkurencesituationen på en andet marked (markedet for web-browsere).

Uanset apples popularitet på telefon og tabletmarkedet har de langtfra monopol, hverken der eller på markedet for pc'ere, derfor har de ikke mulighed for at misbruge deres markedsposition.

Som forbruger er jeg interesseret i størst mulig konkurrence på markedet, og er glad for at EU har viljen og even til at gøre det som de amerikanske konkurence myndigheder ikke havde mod til.

Omkring det at mangle penge til kreditkrisen så er det desværre sådan at 10 mia er en dråbe i havet, så selvom "mange bække små...", så er det nok ikke motivet.

  • 7
  • 0
Svend Eriksen

  1. Apple har ikke en markedsdominerendestilling.
  2. Det er heller ikke ulovlig at have en markedsdominerendestilling eller monopol.
  3. "Browser ballot" er en del af straffen for misbrug af markedsdominerendestilling


For det første er det vel ligemeget om Apple er markedsdominerende når det kommer til at give folk et valg om, hvilken browser de vil bruge. Hvis reglen om valg af browser skal have nogen form for betydning, så er den at man får udbredt flere browsertyper og dermed også tvunget selskaberne bag til at overholde standarderne. Apple er ikke ligefrem kendte for at overholde standarder, men nærmere notoriske for at opfinde deres egne.

For det andet ER Apple jo faktisk dominerende, eller i hvert fald i en meget stærk position på nogle platforme, nemlig tablets og smartphones. Hvorfor skal tvang af browservalg kun gælde for PC'er?

  • 0
  • 8
Martin Bøgelund

Hvis Apple dømmes i en monopolsag på telefon-/tablet-markedet, så vil du med garanti se et lign. krav.

Og hvis vi endelig skulle kaste os ud i spekulationer om dette, så vil mit bud være at der aldrig vil komme sådan en sag med browsere til iPhone/iPad.

PC-platformen har altid været en "saml-selv-platform", hvor systemer i høj grad fremkom som et sammenskudsgilde fra forskellige leverandører der solgte mere eller mindre direkte til slutkunden.

Dvs at der på et tidspunkt rent faktisk var et selvstændigt marked for browsere på PC-platformen, før Microsoft misbrugte sin dominerende stilling på operativsystemmarkedet til at overtage hele browsermarkedet - hvilket de blev dømt for.

Tablets og smartphones er mere integrerede produkter - browseren har altid været en del af den pakke man købte, selvom man kunne installere en anden, gratis browser, hvis man ville.

Der har med andre ord aldrig rigtig eksisteret et selvstændigt marked (af betydning) for browsere til tablets eller smartphones, og derfor har der heller ikke været nogen virksomheder der har lidt tab ved at Apple leverede browsere som en integreret del af en tablet.

Hvis Google eller Apple en dag misbrugte deres store udbredelse af Android eller iPad/iPhone til at fortrænge alle udbydere af teleabonnementer, ville vi have en situation hvor de muligvis ville gøre sig skyldige i misbrug af dominerende markedsposition - simpelthen fordi der er et marked; teleabonnementer er et stort, selvstændigt produktmarked ift tablets og smartphones, i modsætning til browsere til ditto.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize