Microsoft-projekt vil etablere datacentre under vandet

It-giganten har testet en prototype på et datacenter, der opererer under havoverfladen.

Et forskningsprojekt hos Microsoft har udviklet et datacenter, der skal fungere fra bunden af havet.

Det skriver New York Times.

Læs også: Dansk datacenter gemmer aktuel vinterkulde 70 meter under jorden til varmere tider

Projektet - der har fået navnet Natick - forsøger at gøre det billigere og mere miljøvenligt at holde datacenterets temperatur på et tåleligt niveau for elektronikken. Frem for at bruge enorme summer på kunstig nedkøling sænkes det vandtætte datacenter adskillige meter ned under vandoverfladen, hvor havtemperaturen kan fungere som aircondition.

Læs også: Facebooks andet europæiske datacenter skal ligge i Irland

Microsoft overvejer desuden, om undervands-datacenteret skal udstyres med en turbine eller et andet system til at omdanne vandets bevægelser til energi, der kan drive datacenteret.

Projekt Natick gennemførte sidste år en succesfuld test af prototypen Leona Philpot - navngivet efter en karakter fra konsolspillet Halo - ud fra Californiens kyst. Ifølge testen vil datacenteret hverken larme eller opvarme vandet omkring sig i nogen nævneværdig grad.

Læs også: Facebooks andet europæiske datacenter skal ligge i Irland

Hvis ikke projektet støder på tekniske eller regulative forhindringer, skal datacenter-kapslen på sigt masseproduceres. Og det kan gøre det meget billigere at etablere et datacenter. Etableringstiden for nye centre er i dag på to år, men kan med masseproducerede undervandscentre falde til 90 dage, forventer Microsoft.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (7)

Lasse Mølgaard

Tænk da jeg så overskriften, kom jeg i tanke på en artikel jeg har læst andetsteds.

Noget med at Golfstrømmen er ikke så god til at transportere varme længere.

... så mon Microsoft vil hjælpe Golfstrømmen lidt på vej med et strategisk placeret datacenter? :-)

Ditlev Petersen

Der kommer mange (vandede) vittigheder i den anledning.
Det lyder som 1. april. Sikkerhedsproblemerne ved et undervandsdatacenter er nok store. Ud over at serverne kan blive våde, så ser det ikke godt ud, hvis teknikerne drukner. Man vil måske hæve det, når der skal service på maskineriet? Så skal man lukke hele kapslen?

Johnnie Hougaard Nielsen

Ud over at serverne kan blive våde, så ser det ikke godt ud, hvis teknikerne drukner. Man vil måske hæve det, når der skal service på maskineriet?

Fra NYT artiklen: "the new undersea capsules are designed to be left in place without maintenance for as long as five years".

Cloud-datacentre bygger jo allerede ofte på at det ikke kan betale sig at have nogen til at futte rundt og fixe defekte disk, og hvad der ellers kan gå galt. Så er det mere praktisk fx at sige at et rack (eller anden passende enhed) er 25% defekt, og derfor kører for nedsat kraft. Hele baduljen skal jo skiftes alligevel, når næste generation af mere energieffektive servere skal rulles ud.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer