Microsoft præsenterer browser-menukortet og dropper browserløs Windows

Idéen om at sælge Windows i Europa uden Internet Explorer er død, siger Microsoft, der i stedet fremviser første bud på 'menukortet', hvor brugerne kan vælge browser.

Nu har Microsoft taget en endelig beslutning om at servere Windows 7 med browser-menukort.

Dermed er det usædvanlige forslag om at sælge Windows uden browser til kunder i Europa lagt i graven. I stedet har Microsoft travlt med planerne om at give alle Windows-brugere en oversigt over konkurrerende browsere, første gang computeren tilsluttes internettet.

Sådan skriver firmaet i et blogindlæg, hvor begrundelsen for at skifte spor lyder, at hverken computerforhandlerne eller EU-Kommissionen var specielt tilfredse med forslaget om Windows uden browser.

Forhandlerne frygtede, at kunderne ville blive forvirrede over at skulle installere en browser selv. Og hvis hele Microsofts EU-sag om browservalg endte med et anderledes resultat, skulle der nye udgaver af Windows på markedet, hvilket igen ville forvirre folk, skriver Microsoft-chefen Dave Heiner i indlægget.

»Vi er nu sikre på, at det rigtige at gøre for vores partnere og kunder er at sælge Windows 7 med Internet Explorer i Europa, ligesom vi gør i resten af verden. Vi føler os også opmuntret til denne beslutning, efter vores forslag om browser-menukortet i sidste uge har fået positive reaktioner fra så mange kanter,« skriver han og uddyber, hvordan Microsoft synes, at menukort-løsningen skal fungere.

Som firmaet meldte ud i sidste uge, vil det ikke kun være Windows 7-installationer, der skal have et browser-menukort, men også de tidligere udgaver af Windows, hvor menukort-funktionen vil blive installeret med Windows Update.

Vil ikke lokke tilbage til IE

Først og fremmest bliver det kun dem, der har Internet Explorer som standardbrowser, der bliver præsenteret for menukortet, så konkurrenterne ikke kan brokke sig over, at Microsoft forsøger at lokke kunder tilbage til IE-folden.

Rent teknisk er det blot en webside med en oversigt over browsere, som sættes som startside, når Internet Explorer åbnes for første gang. Dermed er det også meget nemt at opdatere menukortet løbende, hvis det er nødvendigt.

Microsoft har for eksempel skrevet i forslaget til EU-Kommissionen, at kun browsere med mere end en halv procent markedsandel i Europa bør få plads på listen.

Tidligere har Microsoft været meget afvisende over for tanken om at præsentere Windows-brugerne for andre browser-muligheder, men nu er idéen altså fuldt anerkendt hos softwaregiganten, efter en hård fødsel.

»Som du nok kan forestille dig var det ikke nemt for Microsoft at acceptere idéen om, at vi i praksis skulle gøre reklame for software i direkte konkurrence med vores, inde i vores flagskibsprodukt, Windows,« skriver Microsoft-chefen i blogindlægget.

Sagen mellem EU-Kommissionen og Microsoft om misbrug af Windows' dominerende markedsposition er ikke afsluttet, men hvis menukort-forslaget fra Microsoft er nok til at gøre EU-juristerne tilfredse, kan sagen efter alt at dømme ende her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Torsten Holtse

ved den sidste artikel om Microsofts browser-menukort synes jeg det var en glimrende ide, men det er godt nok usselt hvis de kan slippe af sted med, at lave en website og så alligevel have IE installeret og kørende på forhånd!

'Ja' til browser-menukort-applikation! 'Nej' til browser-menukort-website!

  • 0
  • 0
#3 Deleted User

desværre er der så kun 1 alternativ til Safari på Mac OSX og det er Firefox og kender endnu ingen der ikke både har firefox og safari på deres macboks. Resten af browserne der eksisterer på OSX falder på 1 eller flere områder. Glæder mig voldsomt til at Chrome udkommer til OSX

  • 0
  • 0
#6 Rene Madsen

Vi er nu sikre på, at det rigtige at gøre for vores partnere og kunder er at sælge Windows 7 med Internet Explorer i Europa, ligesom vi gør i resten af verden. Vi føler os også opmuntret til denne beslutning, efter vores forslag om browser-menukortet i sidste uge har fået positive reaktioner fra så mange kanter,

Ja menu kortet vil jeg også sige er en god ting. Men preinstalleret IE. No go. Det er jo det de lige præcis IKKE må i EU.

Et meget simpelt program der viser browsere det er muligt at installerer vil være alt rigeligt. Denne applet kan til en hver tid holdes opdateret gennem deres windows update. Intet problem her. Det kan selv en studerende rimeligt simpelt og hurtigt skrive og så er den ged barberet...

  • 0
  • 0
#10 Deleted User

Der er frihed til at vælge browser uanset hvilken OS du kører, så Windows tilbyder såmænd hverken mere eller mindre frihed.

Tror de fleste der kører en linux distro er i stand til at hente den browser de har brug for, hvor imod størstedelen af de brugere der ikke kan finde ud af at hente og installere en browser er windows brugere da stort set samtlige pc'ere der svinges over disken er præinstalleret med en windows. Personligt er jeg ligeglad om denne service tilbydes, da jeg nok skal udvælge hvilke applikationer jeg vil bruge.

  • 0
  • 0
#11 Deleted User

Helt ærligt, jeg synes at det her er på grænsen af hvad man kan tillade sig at lovgive om, bare fordi en stor del af brugerne er dummere end burhøns så skal Microsoft tvinge dem til at træffe et frit valg. Der er i hvert fald noget bagvendt i at være efter en platform som folk frit kan installere software på og skrive software til, mens andre kan være noget mere selektive i deres tildeling af frihed til brugerne. Var det ikke noget at komme efter fx iPhone og diverse spilkonsoller i stedet?

  • 0
  • 0
#14 Carsten Gehling
Uddrag af fiktiv artikel:

I forbindelse med Googles egen anerkendelse af at være et monopol på søgemaskinemarkedet, vil Google nu fremover tilbyde Europæiske brugere en anden start søgeside.

På denne søgeside skal brugeren vælge, om han/hun vil anvende Google, Bing, Yahoo eller "Ask Jeeves" til den pågældende søgning. Samme funktion vil blive indbygget i opdateringer til Google's browser-toolbar.
  • Carsten
  • 0
  • 0
#15 Rene Madsen

I forbindelse med Googles egen anerkendelse af at være et monopol på søgemaskinemarkedet, vil Google nu fremover tilbyde Europæiske brugere en anden start søgeside.

Du kan jo bare vælge en anden søgemaskine at bruge, der er ingen der tvinger dig til at bruge google.

Sagen er en helt anden når vi snakker om OS og browser. Ja der findes maskiner der kan købes med andet en Windows, men det er ikke noget stort udvalg. Og deraf følger at du i første omgang er tvunget til at bruge Internet Explorer ind til du får hentet noget andet, men det gør de fleste ikke, fordi de nok i langt de fleste tilfælde ikke ved der findes andre.

  • 0
  • 0
#16 Deleted User

Det er ikke alment kendt at iPhone folkene vælger hvilke programmer der må udgives til iPhone og hvilke der ikke må, samt at de har givet sig selv monopol på distributionen? Fx valgte de at et program som gav mulighed for at telefonen kunne dele sin internetforbindelse med en computer ikke skulle udgives, der var ikke rigtigt nogen grund ud over "haha, vi bestemmer".

Det ikke hvem som helst der får lov til at skrive programmer til en spilkonsol, og det koster vist en del både for udviklingskittet, og i avance til konsolfabrikanten hver gang et spil udgives.

Det kan godt være at MS Windows er det største monopol, men der er andre som er en del bedre til at dyrke monopoltyranni.

Og skal man være efter Microsoft, så er det her da en af de mere ligegyldige sager man kan føre imod dem. Kørsel af Windowsprogrammer på andre platforme er suverænt det største monopol problem i forbindelse med Windows. Hvis vi får en ordentlig løsning på det så kan vi diskutere om der overhovedet er noget monopol.

  • 0
  • 0
#17 Rene Madsen

Det er ikke alment kendt at iPhone folkene vælger hvilke programmer der må udgives til iPhone og hvilke der ikke må, samt at de har givet sig selv monopol på distributionen? Fx valgte de at et program som gav mulighed for at telefonen kunne dele sin internetforbindelse med en computer ikke skulle udgives, der var ikke rigtigt nogen grund ud over "haha, vi bestemmer".

De har ikke monopol på mobil telefonmarkedet. Det er her den hetl store forskel er... Og lige præcis med den her så hænger det måske sammen med at de havde Tethering i deres pipeline som er deres egen implementering af ovenstående.

Det kan godt være at MS Windows er det største monopol, men der er andre som er en del bedre til at dyrke monopoltyranni.

Igen Apple har ikke noget monopol, hverken på OS eller mobiltelefoner.

  • 0
  • 0
#18 Carsten Gehling

men det gør de fleste ikke, fordi de nok i langt de fleste tilfælde ikke ved der findes andre.

Hvorfor SKAL de også vide det?

Hr. og fru Danmark ville ønske, at deres PC'er fungerede på samme måde som et TV: Du sætter strøm til, TV'et finder selv alle kanalerne og derfra er det bare at se TV. De ved, at det hedder Windows Vista, men de er helst fri for at vide det.

Selvom Microsoft lavede den famøse browser-menu som en applikation og ikke som en hjemmeside vist i IE, så ville 90% af brugerne alligevel kunne foretage et kvalificeret valg.

THEY. DON'T. CARE. De vil bare gerne kunne e-handle, bruge deres netbank, opdatere deres Facebook. De føler tryghed ved Windows og Internet Explorer, fordi de bruger det på deres arbejde, men de kan ikke komme med nogen anden reel grund til hvorfor.

Så jeg tror ikke, at hele det her cirkus kommer til at ændre meget i min Google Analytics browserstatistik.

  • Carsten
  • 0
  • 0
#20 Carsten Gehling

Du kan jo bare vælge en anden søgemaskine at bruge, der er ingen der tvinger dig til at bruge google.

Den var egentlig også ment lidt som en spøg - Ask Jeeves eksisterer heller ikke mere. Er der nogen af jer, der kan huske den? :-) http://web.archive.org/web/20000229032641/http://www.askjeeves.com/

Når det så er sagt...

Du er "tvunget" til at bruge Google, hvis det er den eneste søgemaskine du kender. I forlængelse af min kommentar to bokse længere oppe, så tror jeg, at den "jævne bruger" er ligeglad med, hvilken søgemaskine de bruger. De bruger Google fordi den kender de. (nu taler jeg vist lidt i ring...)

  • Carsten
  • 0
  • 0
#21 Anonym

Ikke bare har Google de suverænt bedte søgeresultater. Jeg har skam prøvet Yahoo, Bing-plingeling Formerly Known As MSN Live samt den danske jubii, og ingen kom i nærheden af Google i præcision. Så det er en vigtig faktor.

Men det er kombinationen af gode søgeresultater og så simplicitet, der er Googles styrke, det har ingen andre endnu lært. Se bare på yahoo, som stadig pukker og pukker uinteressant materiale (Flash-reklamer) på søgesiden, som gør Jubii og som gør MSN. De har haft ganske lang tid til at lære det, men har altså hos konkurrenterne ikke haft hjernen til at indse det.

Når jeg så yderligere snakker google næsten kun, så er det fordi den er så nem at komme på i søgeresultater, hvis man bare følger nogle enkle regler, som er nedskrevet af Google selv. Og det virker.

Så altså Google er et plus for både brugeren og webmasteren, og på alle områder hestelængder foran påde Bingelims og Yahoo og samtlige danske forsøg på søgemaskiner. Derfor ingen grund til at bruge eller anbefale andet, når det vitterligt også er den bedste kvalitet.

  • 0
  • 0
#22 Deleted User

Uanset hvad tallene siger så opfører Apple sig meget monopolagtigt. Omtalte app var til den originale iPhone, som ikke havde, og ikke har mulighed for at dele sin internetforbindelse. Softwaren som gør det muligt er skrevet, men den er ikke udgivet fordi Apple bestemmer at det skal den originale iPhone ikke kunne.

Edit: Helt simpelt, det jeg hører dig sige er: Monopoler skal reguleres i hoved og ... Mens andre selskaber kan gøre præcis hvad der passer dem.

  • 0
  • 0
#23 Rene Madsen

Edit: Helt simpelt, det jeg hører dig sige er: Monopoler skal reguleres i hoved og ... Mens andre selskaber kan gøre præcis hvad der passer dem.

Basalt set ja. For er du blevet lovet at du kan bruge ALLE mulige applikationer på din iPhone? Og var du da du skulle have en telefon tvunget til at vælge en iPhone, for det var den eneste der fandtes i de nærmest butikker?

Efter som de ikke har noget monopol og ikke den vej rundt tvinger dig til at du skal bruge et given produkt eller en given måde at gøre tingene på inden for det område - så ja.

Appel har ikke monopol på applikationer til telefoner men på distribution af applikationer på deres telefon. Hvis du godt kan lide iPhone, så har du selv valgt at købe den med de glæder og de udlemper der er med det. Hvis du vil have frihed til selv at vælge dine applikationer, kan du bare købe en hos en af de andre producenter.

Snakken er en helt anden når du skal have en computer til hr og fru jensen. Der er stort set kun maskiner til salg med Windows og dermed er brugeren tvunget ud i brugen af IE som udgangspunkt.

Men jeg er helt enig i at Apple opfører sig meget arogant. Men de har ikke monopol og derfor er der ikke behov for regulering af deres måde at vælge applikationer ud på.

  • 0
  • 0
#24 Paw Larsen

Du aktivere menuen første gang du går på nettet jatak. Men hvilket program bruger man mån til det??? (ja helt sikkert IE) og derefter vælger 9 ud af 10 så selvfølgelig at installere det velkendte blå IE logo.. hvor naiv må man være.......

Holder med dig ang den uafhængie pop up skærm første gang Windows startes "hvilken browser ønsker de at bruge" også først derefter installeres en browser..

Ang Linux så er det faktisk forskelligt fra Distrubution til Distrubution hvilket Browser der er default under installation som regel er det dog Firefox / Konquerer for KDE desktoppen..

Men her alle alternativer da representere hvis du går i dit pakkeåndteringsprogram og kigger under internet så kan du bare vælge løs...

  • 0
  • 0
#25 Paw Larsen

Læste lige på.. At man 2 dage før release af Windows 7 i Europa. har givet Microsoft lov til at levere IE med alligevel.. Dog skal der ved første opgradering. dukke en Browser meny op!! Men når folk nu allerede er igang, Så klikker de bare fortsæt og kører videre med IE..

Øv øv det ku have været så godt. og så blev det noget skidt..

  • 0
  • 0
#26 Henrik Jensen

At man 2 dage før release af Windows 7 i Europa. har givet Microsoft lov til at levere IE med alligevel.. Dog skal der ved første opgradering. dukke en Browser meny op!! Men når folk nu allerede er igang, Så klikker de bare fortsæt og kører videre med IE..

Erfaringen med Windows uden Media Player har jo vist at det ikke er en særlig brugbar løsning. Der er jo praktisk taget solgt ingen versioner uden Media Player.

Samtidigt når man nu har trukket beslutningen om browser-menu til 2 dage før release så er det da fuldt forståeligt at implementeringen først er klar med en opdatering. Det er jo ikke sådan så Microsoft sidder 48 timer før release og foretager sidste kompilering og test, brænder alle CD'erne og putter dem i æsker for at få dem ekspress leveret til butikker rundt om i verden.

  • 0
  • 0
#27 P P

Nu kontrollere Apple ikke blot distrubutionen af applikationer, de tvinger dig også til som udviklere at skulle registrerer dig og betale dem for overhovedet af få lov at køre din egen kode på deres hardware.

Som bruger af Microsoft produkter så er jeg ikke interreseret i at skulle vælge imellem alle mulige obscure browser, jeg vil bruge det der er defacto standard og det er Microsoft - om det så hedder Internet Explorer, eller Microsoft Windows så er det defacto standard for consumer markedet.

Nej jeg gider ikke OpenOffice, og nej jeg skifter aldrig Microsoft Visual Studio uden med Eclipse eller noget andet open source crap. Hvis du gerne vil så installere da noget ubungo, minix eller hvad du nu lyster.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere