Microsoft poster nye milliarder i virksomheden bag AI-sensationen ChatGPT

24. januar kl. 10:082
Microsoft
Illustration: Wikimedia Commons.
Forskningen i kunstig intelligens skal fremskyndes og fordelene skal deles vidt og bredt, lyder det blandt andet fra Microsoft om bevæggrundene for milliardinvestering i OpenAI.

Microsoft investerer et ikke nærmere angivet milliardbeløb i OpenAI, der blandt andet står bag den hypede ChatGPT og billedgeneratoren Dall-E. Investeringen skal »fremskynde gennembrud inden for kunstig intelligens for at sikre, at dens fordele i vidt omfang deles med verden,« lyder det i en blogpost fra Microsoft.

Det skriver BBC.

Microsoft investerede i 2019 og 2021 ligeledes store beløb i OpenAI.

Microsoft nævner tre igangværende samarbejdsområder, som man vil bygge videre på med den nye investering: Cloud-udbyderen Microsoft Azure vil fortsætte med at understøtte OpenAI, Microsoft vil implementere OpenAI's kunstige intelligens på tværs af virksomhedens produkter, og endelig vil Microsoft øge investeringerne i udvikling og implementering af supercomputing for at fremskynde OpenAI's forskning i kunstig intelligens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi dannede vores partnerskab med OpenAI med en fælles ambition om ansvarligt at fremme avanceret, førende forskning i kunstig intelligens og demokratisere kunstig intelligens som en ny teknologiplatform. I denne næste fase af vores partnerskab vil udviklere og organisationer på tværs af brancher have adgang til den bedste kunstig intelligens-infrastruktur, de bedste modeller og den bedste toolchain i form af Azure, når de skal bygge og køre deres applikationer,« siger adm. direktør i Microsoft Satya Nadella.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
24. januar kl. 13:08

Mht. ChatGPT undrer det mig, at der ikke er mere fokus på det faktum, at man betaler for gratis brug af legetøjet med en verificeret e-mailadresse samt telefonnummer. Det sidste oplyses ikke før man er kommet så langt, at man har verificeret e-mailadressen. I mine øjne er dette uacceptabel adfærd, så jeg afbrød processen på det sted. Det lader til, at jeg dermed er mere paranoid end gennemsnittet, men hvad pokker skal OpenAI bruge vores allesammens telefonnumre til?