Microsoft har frigivet opdateringer henover weekenden, så domæner, der slutter på gov.uk, igen skulle kunne tilgås uden problemer via Edge og Internet Explorer 11
Det oplyser Bleeping Computer.
Domænet, der bruges af de britiske myndigheder, blev i forbindelse med en tidligere Windows-opdatering føjet til en forudindlæst liste over domæner med HTTP Strict Transport Security (HSTS).
HSTS tilsiger, at der kun kan kommunikeres via sikrede HTTPS-forbindelser til et website. Men da ikke alle gov.uk-domæner rent faktisk understøtter HTTPS, bevirkede opdateringen, at nogle domæner blev utilgængelige via Edge og Internet Explorer 11.
For at løse problemet har Microsoft udgivet opdateringer til Windows 7, 8.1 og forskellige udgaver af Windows 10.