Microsoft på knæ: Undskylder GPL-brud og udleverer kildekode

Microsoft inkluderede open source i et værktøj til at opdatere netbooks uden dvd-drev til Windows 7. Nu undskylder Microsoft for, at selskabet ikke opdagede, at en del af koden var GPL-beskyttet, og frigiver kildekoden.

Microsoft erkender, at selskabet begik en fejl, da det ikke opdagede, at et nyt værktøj indeholdt programkode fra et open source-projekt. Programkoden var frigivet under GPLv2-licensen, og derfor er Microsoft også forpligtet til at frigive den pågældende kildekode.

Ifølge Microsoft havde softwaregiganten hyret en ekstern leverandør til at udvikle værktøjet, men hverken leverandøren eller Microsoft opdagede under den rutinemæssige gennemgang af programkoden, at der blev brugt open source-kode.

Microsoft har nu fjernet værktøjet fra dets hjemmeside, men vil frigive det igen sammen med kildekoden, sådan som selskabet er forpligtet til ifølge GPLv2-licensen.

»Når vi bliver gjort opmærksomme på, at en Microsoft-komponent indeholder kode fra en tredjepart, så er det vores mål at vise respekt for de betingelser, som koden bliver delt under,« skriver Peter Galli, der er open source community-manager hos Microsoft, på sin blog.

Det pågældende værktøj blev udviklet hurtigt for at hjælpe netbook-ejere med at opgradere fra Windows XP til Windows 7. Netbooks leveres typisk uden dvd-drev. Hvis man vil opgradere, er man derfor nødt til at kopiere en image-fil over på et USB-lagermedie og installere derfra. Det er den proces, som Microsofts værktøj skulle hjælpe med.

Microsoft beklager, at fejlen med licensen ikke blev opdaget. Selskabet vil nu stramme op på dets proces for kodegennemgang for at undgå, at fejlen gentages.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Rosendal

er det ikke lige lidt mere ekstrablads-journalistik med "Microsoft på knæ". De har jo bare sagt, "undskyld, det var en fejl. Vi retter det".

Men du kan ikke udelukke de var på knæ, da de sagde det... ;-)

Jeg tænker "på knæ" kom af at de ikke bare siger "tough luck" og fjerner programmet, men rent faktisk giver source koden.

  • 0
  • 0
Deleted User

Jeg er overbevidst om at det er et mediestunt fra Microsofts side!! De vidste godt at de ikke måtte, de gjorde det, lækkede det, og:" HOVSA nej nej nej nej neeeej!!!! Det må i SØRME undskylde!!! Vi frigiver da lige hele kildekoden.". Så ser de så venlige ud.

  • 0
  • 0
Anders Sørensen

Hvis jeg var Microsoft ville jeg sige hvem det var som var den "ekstern leverandør". jeg synes hvis man har en ekstern leverandør skal man ikke stå med ansvaret alene. det er da fint de tager ansvaret og frigiver det, men det burde stå på den ekterne leverandørs regning.

  • 0
  • 0
Per Sikker Hansen

"Når vi bliver gjort opmærksomme på, at en Microsoft-komponent indeholder kode fra en tredjepart, så er det vores mål at vise respekt for de betingelser, som koden bliver delt under"

Er jeg den eneste der finder det en smule dårligt formuleret her? At anse det at overholde softwarebetingelser som et "mål" snarere end som en selvfølgelig pligt er jo i sig selv et stærkt indicie på respektløshed.

Microsoft havde ikke fundet sig i den formulering den anden vej rundt.

  • 0
  • 0
Anonym

Det direkte ironiske bliver så, at det du kommenterer er en dårlig dansk oversættelse af noget der er skrevet på engelsk af Peter Galli, da han som bekendt blogger på engelsk.
Hvis man skal kommentere om noget er godt eller dårligt formuleret og så bagefter komme med en forhastet konklusion om at det indikerer respektløshed, burde man så ikke lige have kigget på hvad Peter Galli rent faktisk havde skrevet på engelsk, inden man udtaler sig så bombastisk?
Eller er det sådan open source drengene ruller?
Enhver kan da se at det må være en oversættelse og hvis man ikke ved hvem Peter Galli er eller ved hvor citatet kommer fra, burde man så ikke lige have kigget efter? Eller bruger man ikke sådan noget hos open source drengene?

  • 0
  • 0
Anonym

Jeg er selv en ivrig bruger af de forskellige Linux distributioner, men jeg kunne da aldrig finde på at nedværdige mig selv til at sidde og juble over at MS fjerner en mikroskopisk app og så frigiver kildekoden. Hvad er det man siger, små mennesker - små glæder - og det er da godt nok en af de mindste glæder jeg nogensinde har set.
Det bliver direkte hovedrystende da den lille app letter folks brug af IT. Det bliver endnu mere komisk at I open source drenge tror at det overhovedet bekymrer MS at Linux findes og at de på nogen måde anser det for en trussel. De kunne jo ikke være mere ligeglade. Det er klart de er ligeglade fordi som I jo sikkert ved så er Linux ikke for 95% af IT brugerne.
Selv med den nye Ubuntu version har jeg problemer og listen med problemer jeg har haft med Ubuntu, KDE, Yellow Dog og RedHat er næsten uendelig. Ord som brugervenlighed findes ikke i Linux. Bare det at få opgraderet Flash er jo en krig uden lige.

  • 0
  • 0
Peter Mogensen

Hører jeg rigtig, eller forsøger du at konkludere ud fra et enkelt indlæg fra en enkelt person i en debat om en relativ ligegyldig nyhed hvor de fleste af indlægene blot er satiriske til noget generelt om hvordan Open Source "drengene" (hvem det så måtte henvise til) er ?

  • 0
  • 0
Peter Mogensen

...at nedværdige mig selv til at sidde og juble over at MS fjerner en mikroskopisk app og så frigiver kildekoden...

Det lader ikke til at du forstå hvad der er interessant her. Der er ingen, der i sig selv jubler over at MS har "fjernet" noget. Det interessante er at MS tidligere har gjort et stort nummer ud af at GPL f.eks. var "unconstitutional" og stillet tvivl om dens gyldighed. Selve applikationen og hvad de har gjort med den er sådanset ligegyldig. Det interessante er at de ikke længere forsøger at rejse tvivl om GPLs gyldighed.

Selv med den nye Ubuntu version har jeg problemer... bla bla bla...

Det er ingen, der tvinger dig til at bruge det.

  • 0
  • 0
Anonym

Der er jo ikke tale om ét indlæg. Der er otte ovenstående kommentarer som med den mest patetiske fryd jubler over noget som mest til at ryste på hovedet over. Dels den komiske open source vinkel hvor MS lige skal latterliggøre og så ydermere den fælles forståelse af at MS er fjenden.
Så når du skrivet "ét indlæg" så har det jo ikke noget med virkeligheden at gøre, ligesom "nede på knæ" kommentaren i artiklen heller ikke har noget med virkeligheden at gøre

  • 0
  • 0
Peter Mogensen

Du skal nok lige læse mit indlæg igen.

Jeg har iøvrigt aldrig sagt at "nede på knæ" havde noget med virkeligheden at gøre. Det må stå for hr. Sandals egen regning.

  • 0
  • 0
Anonym

så vidt jeg kan se, så passer din udlægning af det interessante ved artiklen på ingen måde med de kommentarer der ellers er kommet. Jeg kan ikke se en eneste som haf hæftet sig ved at MS ikke stiller spørgsmålstegn ved GPLv2 mere.
Derimod kommenterer en Peter Mogensen følgende, og jeg citerer: "Der har sikkert både været bandeord, stole og begreber som "communism" og "unconstitutional" anvendt.".
Det står jo skarpt i kontrast til hvad en anden Peter Mogensen så kommenterer sidenhed hvor han skriver, citat: "Det interessante er at de ikke længere forsøger at rejse tvivl om GPLs gyldighed.". Vi kunne jo kalde ham Peter Mogensen den ældre. Sjovt nok antyder PMDÆ at Microsoft altså ikke anfægter GPLv2 licensen og derfor ikke har nogen grund til at kaste med stole og sige "communism" og "unconstitutional", mens det mener Peter Mogensen den yngre altså måtte være sket. Måske skulle Peter og Peter sætte sig sammen og finde ud af hvad de mener hvornår, fordi vi andre har lidt svært ved at se konsistensen i deres udsagn. Måske er de slet ikke samme person og så må Peter Mogensen den ældre virkelig undskylde, fordi det var virkelig ikke min mening at sammenkæde ham med en så latterlig kommentar om flyvende stole som Peter Mogensen den yngre kommer med.
På forhånd undskyld Peter

  • 0
  • 0
Peter Mogensen

Vi kan vist konkludere at du ikke forstår satire - hverken den humoristiske del af det, eller den underliggende pointe.

Så er det jo klart at du kan bygge konspirationsteoretiske forestillinger op om de slemme slemme "open source drenge".

  • 0
  • 0
Anonym

Jamen måske skulle Peter Mogensen så læse min kommentar igen som en rigtig dygtig Open source dreng. Intet sted antyder jeg at PM har skevet noget om nede på knæ. Der står derimod klart og tydeligt "i artiklen" og da PM ikke har skrevet artiklen forstår jeg på ingen måde hvordan han kan få opfattelsen af at jeg skulle mene det. Det fremgår ekstremt tydeligt at brugen af ordvalget "ét indlæg" har lige så meget hold i virkeligheden som udtrykket "nede på knæ" der nævnes i artiklen. Begge udtryk har jo intet at gøre med virkeligheden.
Det komiske bliver så, at Open source dreng nummer 1 anklager Peter Galli for at formulere tingene dårligt og mener at det må være klart bevis på at MS udviser respekløshed, mens det så bare viser sig at Open source dreng nr 1 ikke ved at citatet i artiklen er oversat og oversat dårligt. Endnu morsommere bliveer det så at Open source dreng nr 2 hverken kan læse en simpel kommentar eller se at der skam ligger otte kommentarer med den laveste form for humor og ikke blot ét som han lakonisk konstaterer.

  • 0
  • 0
Anonym

Har Peter og Peter så fundet ud af hvad I mener, for så vidt jeg kan se så strider de to udsagn stadig imod hinanden.
Hvis MS ikke mere skulle anfægte GPLv2 så er der vel heller ikke nogle flyvende stole fordi man skal frigive kildekoden til en mikroskopisk app.
Så vidt jeg kan se forveksler du ordet satire og humor med dobbelttydet kværuleren. Med mindre at Peter Mogensen den ældre altså laver grin med Peter Mogensen den yngre. Se det ville være humor

  • 0
  • 0
Peter Mogensen

Ok fætter smart.
Nu du går så højt op i hvad der præcis blev skrevet, så har du sikkert også bemærket at jeg intet sted har skrevet at du eksplicit har skrevet at jeg skulle have skrevet det med "nede på knæ". (du kan godt selv høre det er langt ude efterhånden ikk'?)
Du har sikkert ganske givet også ret i din pointe ang. at det er en oversættelse, men hvordan du kommer derfra til din konspirationsteori om "open source drenge" er mig en gåde.
Dine "8" indlæg må da vist være et udtryk for at du har svært ved at tælle. Der er 8 indlæg før dit første og de 3 af dem giver blot dig ret ang. "nede på knæ" og 2 af dem er ren satire.

  • 0
  • 0
Peter Mogensen

Tag dig et kursus i satire.
Hint: Der indgår ind imellem ironi eller at man blot siger/skriver ting man ikke mener bogstaveligt.

Jeg kan også hjælpe dig så meget som at det med stolen referer til at Steve Balmer engang er rygtedes kaste med stole da Google snuppede en af hans medarbejdere.

Dit liv ville blive rigere, hvis du:
1) Tog dig tid til at forstå humor.
2) Brugte mindre energi på konspirationsteorier
3) Holdt dig fra at installere software der alligevel blot giver dig problemer.

  • 0
  • 0
Anonym

Undskyld jeg spørger, men hvorfor skulle jeg ikke være en virkelig person? Fordi jeg mener noget andet end jer?
Bliver man en uvirkelig person fordi man påpeger at der er problemer med Ubuntu, KDE og Yellow Dog?

Jeg aner ikke hvad en troll doll er og jeg ved ikke hvem Claus Jørgensen er. Den eneste Claus Jørgensen jeg har hørt om er ham løberen men jeg tror ikke det er ham I tænker på.

Måske er det sådan Open source drengene tænker om folk i Microsoft. De er onde og troll dolls allesammen fordi de mener noget andet.

Sjovt nok mener jeg ikke MS folkene er onde, og jeg bruger da skam også deres ganske udemærkede WinXP som fulgte med en bærbar jeg købte. Den booter lige så flot op i EXSi og så kan man ellers vælge hvilket humør man er i idag. Er man til KDE som har problemer med WPA2 krypteringen og som på visse bærbare er yderst ustabilt og crasher for et godt ord, eller med den gamle Ubuntu dist som ikke havde drivere til den anden Asus eee pc eller skal man mon more sig med Yellow Dog som ikke har flash og ikke kan få det. Eller har jeg ikke lyst til at se DR webtv fra den nye Ubuntu dist. selvom man bliver tvunget til at betale i dyre domme i licens.
Eller kan den nye Ubuntu dist. ikke finde en driver til den 3G USB stick man har fået af den venlige ISP helt gratis. Der er vist fundet en løsning men sjovt nok fandt WinXP selv driveren uden problemer.
Men jeg er glad for Ubuntu fordi det virker, sådan da, hvis man bare ikke skal have det til mere end det kan da det kom, fordi ellers kan man bruge dage på at finde en løsning, på nettet med et netkort der ikke er understøttet eller via et 3g kort som der ingen driver er til.
Men ellers virker det fint. Det er forresten KDE der skrives fra lige nu.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

"Ord som brugervenlighed findes ikke i Linux. Bare det at få opgraderet Flash er jo en krig uden lige."

Jeg forbander min Gamer-PC langt væk når noget skal opdateres. Den kører Windows og det er tungt at danse med. 3. partsprogrammer skal hentes og indstalleres. Og Flash knokler og knokler og sætter alle mulige indstillinger som jeg slet ikke er interesseret i. Hvorfor skal programmerne under Windows bestemme hvordan jeg vil have det?

Opdatering af Flash i Linux tager 20 sekunder, inkl. download. Piece of cake.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere