Microsoft opruster CRM-software: Machine learning skal afkode kunde-slang

Dynamic CRM skal være mere intelligent og nemmere at bruge i felten, lover Microsoft om forårsopdatering.

Machine learning og IoT-muligheder er på paletten, når Microsoft i dette forår lancerer en ny udgave af CRM-systemet Dynamic.

Softwareopdateringen skal blandt andet gøre det muligt at tage systemet med i felten, hvis teknikeren skal på supportbesøg, lyder det i et blogindlæg fra Dynamics-chef Jujhar Singh. Det er særligt opkøbet af virksomheden FieldOne, der har bragt de nye funktioner i hus.

Læs også: Antallet af business apps eksploderer: Se de 10 mest populære her

'Med IoT-teknologi er der helt nye muligheder for at overvåge enheders data, detektere anomalier og proaktivt identificere de bedste handlingsmuligheder for vedligeholdelse og reparation,' skriver Jujhar Singh om opdateringen.

Dynamic CRM skal i samme ombæring blive mere intelligent. Ved hjælp af it-gigantens egen platform - Azure Machine Learning - skal systemet være bedre til at tyde kundens budskab.

Læs også: Masser af gratis open source CRM-programmer - få 12 eksempler her

'For eksempel kan en ski- eller snowboardproducent, der modtager beskeder med slang-udtryk som ‘crazy’ og ‘sweet’, justere modellen til af afspejle det sprog, som bruges i deres kundekreds,' skriver Microsoft-chefen.

Der er masser af konkurrence til Microsoft CRM-system Dynamic. Salesforces annoncerede i sidste måned et redesign af Sales Cloud og Sevice Cloud. Samtidig er listen af open source løsninger, der tilbyder CRM kvit og frit, blevet længere.

Følg forløbet

Kommentarer (1)

Frithiof Jensen

Först blev vi beriget med "generalist management" og nu "skal" vi have "generalist businesses"?

Der findes ... m.a.o. ... organisationer ... som ikke fatter hvad kunderne siger og er så dumme at det forekommer nemmest for Microsoft at man bruge milliarder af USD, ti-tusinder af forskertimer på at udvikle og derefter atter tusinder af ingeniör-timer for träne en maskine til "BizzSpeak" så "ledelsen" forstår kunderne???

I stedet for alternativet - at träne mennesker i virksomheden .

Vorherrebevares.

Hvorfor dog ikke "uplifte" en flatcoated retriever så den kan tale med kunderne, den er nuttet og arbejder for mad, eller (sjovere og hurtigere) erstatte hele ledelsen i disse virksomheder med cirkus-aber? Det sidste kunne måske fungere, fordi, uden ledelsen kunne der måske opstå kompetencer.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen