Microsoft opgiver at introducere mindre Surface-tablet

På trods af et års udvikling med processorproducenten Qualcomm Inc, opgiver Microsoft nu partnerskab, der ellers skulle have sendt en mini-udgave af Surface-tablet’en på markedet.

Mens Microsoft stadig kæmper med at få foden ind på tablet-markedet, bekendtgør selskabet nu, at det har droppet at introducere en mindre version af sin Surface baseret på Qualcomm Inc.-processorer, skriver Bloomberg.

Microsofts administrende direktør, Satya Nadella, og den tidligere Nokia-topchef og nuværende direktør for mobilproduktion Stephen Elop har ifølge finansmediet besluttet, at den en nyudviklet udgave af devicet ikke ville adskille sig væsentligt fra konkurrenternes produkter, hvorfor det heller ikke ville blive et hit, forlyder det fra kilder tæt på beslutningsprocessen.

Bloomberg skriver, at to af deres kilder eller hævede, at offentliggørelsen af det nye device var klar til at blive afsløret allerede i går, onsdag.

Microsoft og Qualcomm har arbejdet sammen i et år om Surface-produktet, men det bliver altså formentlig ikke til noget.

I stedet for dette samarbejde, afslørede Microsoft så deres Surface Pro 3, der er en mere opgraderet version af deres Windows-baserede tablet, hvilket bruger chips fra Intel og har en 12-tommers skærm.

Microsofts Surface-udgave havde i første kvartal af 2014 kun en markedsandel på 1,4 procent.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere