Microsoft: OOXML kommer tidligst i 2015

Den såkaldte 'strict'-version af Microsofts OOXML-format bliver tidligst implementeret i 2015. Vi kæmper mod et spøgelse, og Folketinget er blevet vildledt, siger foreningen af open source-leverandører.

De to stridende parter i den verserende dokumentformatkrig om, hvilken standard det offentlige Danmark skal benytte til redigerbare, elektroniske dokumenter, tager nu en tur mere i bokseringen.

Foreningen af open source-leverandører i Danmark, OSL, har angiveligt fået bekræftet, at en højt placeret Microsoft-ansat under et møde i ISO-arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med OOXML, flere gange sagde, at den såkaldte 'strict'-version af OOXML tidligst kommer i 2015.

En tidshorisont på seks år får nu OSL til at kalde hele Microsofts indsats i dokumentformatkrigen for en joke.

»Helt ærligt ? seks år mere, det er da endnu et søm i OOXML's ligkiste,« siger formanden for OSL, Morten Kjærsgaard til Version2.

Ifølge OSL-formanden er det værste dog, at forsinkelsen reelt betyder, at Folketinget er blevet vildledt.

»Folketinget er helt klart blevet fejlinformeret, da de i 2007 fik at vide, at OOXML er et åbent format, som ville blive implementeret lige så snart det var ISO-godkendt. På den måde konkurrerer ODF mod et spøgelse,« siger Morten Kjærsgaard.

Endelig benytter han også lejligheden til at kalde Konkurrencestyrelsens rapport fra august for ubrugelig, idet den ifølge OSL ikke skelner mellem de lukkede versioner ECMA-376 og .docx-formatet, og så den reelt åbne OOXML-version ? men blot kalder det hele for OOXML og åbent.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Lundin

At OOXML understøttelse ikke er en prioritet for MS blev forudsagt for længe siden af version2s debattører, heriblandt PHK.

Jeg noterer mig derfor med tilfredshed at version2.dk inkl. debat opnår voksende opmærksomhed også hos politiske beslutningstagere.

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

Og hvorfor undrer dette ikke:

http://www.computerworld.dk/art/532...

Jeg tror bare at det er forskelligt hvad det er at vi undres ved.

For det første hvis man nu vælger ikke at ændre ST_OnOff tilbage for OOXML Transitional så det er bagudkompatibilitet med nuværende docx/ecma-376 1st ed. dokumenter, hvad får det så af betydning hvis alle alternativerne til Microsoft følger dette?

Jeg er ret sikker på at Microsoft nægter da selvfølgelig ikke at åbne eksisterende docx/emca-376 1st. ed. dokumenter. Resultatet er at så kan kun Microsoft Office åbne disse dokumenter og ikke alle alternativerne. Hvem gavner det udover Microsoft?

For det andet så nævner IBM at man sætter en teknisk spærring på brugen af XML-validerings-værktøjer. Hvis de XML-valideringsværktøjer IBM tænker på ikke formår at validere simple type med restriktioner i et XML dokument så er det XML-valideringsværktøj ikke de bytes værd det optager på harddisken alligevel.

For det tredje så vil det undre mig meget om IBM ikke allerede har implementeret understøttelse for st_OnOff med 6 værdier i Lotus Symphony som del af deres understøttelse af OOXML (ecma-376 1st ed). Så større er problemet jo så heller ikke.

  • 0
  • 0
Kristian Thy

Kristian,

Altid rart med et sagligt, gennemtænkt og konstruktivt indlæg..

Velbekomme. Jeg tænkte at de 347.082 indlæg der allerede har været om denne saga her på Version2 ikke burde stå alene.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Endelig benytter han også lejligheden til at kalde Konkurrencestyrelsens rapport fra august for ubrugelig, idet den ifølge OSL ikke skelner mellem de lukkede versioner ECMA-376 og .docx-formatet, og så den reelt åbne OOXML-version – men blot kalder det hele for OOXML og åbent.

Jeg er klar over, at tiderne også er trange for medier - og at journalister ikke kan være eksperter i alt, men hvor ville det være forfriskende, hvis bare én af V2s journalister kunne lokkes til at bede Anti-OOXML-leverandørerne (undskyld, "OSL") om at konkretisere, hvorfor man mener, at der er forskel på ECMA-376 og "DOCX" samt hvorfor de omtales som "lukkede".

Som inspiration kan man jo starte med at læse lidt på lektien - eksempelvis nederst i http://www.version2.dk/artikel/11926-nu-rabler-det-da-for-osl .

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere