Microsoft Office 2016-opdatering til Mac med sparsom effekt: applikationer går stadig ned

»Vi samarbejder aktivt med Apple for at sikre en løsning sammen med den næste opdatering af OS X 10.11 El Capitan,« lyder det fra Microsoft.

Microsoft har udgivet en opdatering til Office 2016 for Mac, men bekræfter samtidig, at den ikke løser problemerne for de mange brugere af OS X 10.11 El Capitan.

Brugerne oplever,nemlig. at Office 2016-applikationerne stadig går ned.

Den nye opdatering omfatter dog en række andre forbedringer, herunder sikkerhedsupdates.

»Vi samarbejder aktivt med Apple for at sikre en løsning til den næste opdatering af OS X 10.11 El Capitan,« lyder det fra Microsoft.

Læs også: Microsoft taber i Danmark sin dominerende rolle til Apple

Ifølge Apple Insider kom Apple i går med en ny betaudgave af OS X 10.11.1. Den indeholder angiveligt også mindre fejlrettelser og forbedring af ydelsen.

Apple Insider skriver ifølge Digi.no, at Apple nu beder betatesterne om at koncentrere sig specielt om Microsoft Office 2016, i tillæg til Apples egen Mail-applikation.

Det tyder på, at Microsoft ikke kan løse problemerne alene.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert G. Larsen

Den største opdatering i 2016-udgaven er, at det nu er endnu sværere at gemme lokalt på egen maskine, frem for MS cloudskydropsharebox :-|

Men jep, der kom en kæmpe opdateringspakke i går, og efter et stykke tid med download og derefter tvungen lukning af diverse programmer, crashede opdateringen, og meddelte at der var sket en fejl. Men ellers havde den da sikkert været helt ok...

Jeg er på nippet til at reinstallere 2011-pakken igen.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere