Microsoft er nu verdens mest værdifulde selskab takket være B2B-fokus

Illustration: photogearch/Bigstock
Overhaler Apple for første gang i 10 år.

Microsoft var længe kongen i teknologiverdenen, men det er efterhånden længe siden, at Apple overtog tronen. Efter næsten 10 år er rollerne nu byttet om igen – omend med en meget lille margin.

Som blandt andre Fortune og Time rapporterer, noterede Microsoft sig en højere markedsværdi end Apple, da børsen lukkede i fredags. Det er ikke sket siden 2010.

Mest værdifulde i verden

Efter at Microsoft-aktien steg med 0,7 procent, gik selskabets totale markedsværdi op til 851 milliarder dollars, mens Apples endte på 847 milliarder dollars, da børsen lukkede.

Det betyder også, at Microsoft i skrivende stund er verdens mest værdifulde selskab, men hvor længe dette varer, er selvsagt uvist, da tingene som bekendt ændrer sig hurtigt i teknologibranchen.

Apple har virkelig været skarpe de seneste år, og i august i år nåede selskabet en historisk milepæl, idet det passerede en markedsværdi på 1.000 milliarder dollars.

Amazon nåede den samme milepæl kort efter, men siden da er begge selskaberne altså faldet en del på børsen, i Apples tilfælde i høj grad på grund af skuffende iPhone-tal den seneste tid.

Tjener godt på virksomhedsrettede produkter

Amazon og Google-ejeren Alphabet har til sammenligning nu en markedsværdi på henholdsvis 826 milliarder og 769 milliarder dollars.

Microsoft er på mange måder sakket bagud, når det gælder forbrugerprodukter, særligt efter selskabet ikke formåede at hænge i på mobiltelefonfronten. Men det, som gør, at selskabet alligevel har formået at hævde sig, er satsningen på virksomhedsrettede produkter.

Som digi.no tidligere har rapporteret, tjener Microsoft gode penge på både skyen - nærmere bestemt den virksomhedsfokuserede skyplatform Azure - og Office-produkter.

Azure-omsætningen er omtrent blevet fordoblet hvert kvartal den seneste tid, og i selskabets resultat for kvartalet, som endte 30. september i år, noterede selskabet sig en kraftig stigning i omsætningen fra Azure – hele 76 procent.

Omsætningen fra den kommercielle del af Office 365 havde også en solid stigning på 36 procent. Samtidig tjener Microsoft stadig færre penge på hovedproduktet Windows. Omsætningen fra operativsystemet steg kun med tre procent i forrige kvartal.

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Lynbech

i Apples tilfælde i høj grad på grund af skuffende iPhone-tal den seneste tid.

Der er tale om rygter om at iPhone salget skuffer. Faktisk har Apple været ude og sige det modsatte, ihvertfald for Xr modellen.

Rygter kan selvfølgelig godt påvirke kursen, men det er nok mere sandsynligt at det primært skyldes frygt for handelskrig med Kina og så det at Apple har annonceret at de ikke længere vil offentliggøre salgstallene for iPhone.

Se mere her https://daringfireball.net/linked/2018/11/28/joz-xr og her https://daringfireball.net/2018/11/iphone_xr_theory

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder