Microsoft: Nu rydder vi op i Windows Store

Illustration:
Windows Store flyder over med apps, der tager penge for gratis software. Nu vil it-giganten luge ud i butikken.

Windows Store er rodet til med apps, der lokker kunder til at betale for software, som i forvejen er gratis. Nu vil Microsoft oppe sin indsats mod fup-programmerne, skriver The Register.

I en meddelelse skriver Microsoft, at de vil forbedre muligheden for at fjerne de problematiske apps, og gøre det nemmere for brugerne at finde det program, de egentlig leder efter.

Blandt de apps, som fylder op på hylderne i Windows Store, er for eksempel en iTunes-app til 50.- kr., der skal hjælpe med at bruge og downloade iTunes. En søgning på VLC finder også en række betalings-apps, der poserer som den populære – og gratis – medieafspiller.

Tech-magasinet Howtogeek skyder skylden for den rodede app-butik på Microsoft selv. I marts 2013 kørte virksomheden nemlig en kampagne, der gav omkring 550.- kr til udviklere, for hver app de lagde op i Windows Store.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Andersen

Den omtalte kampange havde følgende regler:
"All non-game apps must conform to design guidelines for Windows Store and Windows Phone Store; work as described and have a distinct and substantial content and purpose, including functionality e.g., above and beyond launching a webpage. The app may not be a modification, rework, redesign or other change to an existing and previously published app. Apps submitted with the same code base or clones are not eligible. Apps that have been previously published to the Windows Store and/or Windows Phone Store do not qualify as a new app for purposes of this published offer."
Så de pågældende apps skyldes i hvertfald ikke den kampange.

  • 1
  • 4
Palle Meinert

Det ved kun MS, hvor strengt de har håndhævet. Deres fokus har helt klart været på kvantitet og kunne komme pressemeddelelser om hvor mange der nu er på windows store. For dem har det ikke skortet på. Men selv om de omtalte apps ikke har været indsendt i forbindelse med kampagnen, så burde de stadig aldrig være blevet godkendt og de ophavsmændende har også hurtig tjent mere end 550,-kr pr. app ved at snyde godtroende brugere.

  • 9
  • 0
Pelle Söderling

De kan ikke påstå de ikke var advaret - vi er mange der har kommenteret (også i de pågældende artikler) på problemet og deres lidt for store fokus på kvantitet fremfor kvalitet - specielt i form af deres konkurrence-regler.

F.eks. ideen om at 3 apps giver dig en Lumia 820 - så beder man selv om det!

Det er ikke interessant om et appstore har 100.000 eller 10 mio. apps - det interessante er om det har de højkvalitets-apps de fleste forventer til en moderne smartphone.

Bedre app-udvalg != større app-udvalg

  • 5
  • 0
Thomas Andersen
  • 2
  • 0
Thomas Andersen

http://www.version2.dk/blog/skulle-du-aldrig-lave-en-wp-app-45414
http://www.version2.dk/blog/lav-en-wp8-app-og-vind-fede-praemier-50514
http://www.version2.dk/blog/developer-achievements-apps-til-windows-51955


2 Windows Phone og 1 Windows konkurrence på 2 år. Ja undskyld mig, men jeg er ikke forarget.
Martin er i øvrigt ikke ansat hos Microsoft mere, det skyldes dog næppe de konkurrencer han har lavet. Da de har været med til at få lidt gang i .net udviklerne.

  • 0
  • 2
Gustav Brock

Det er noget rod, og det er Microsofts egen skyld.

Her ligger en masse crap, som ikke er Windows RT Apps, men almindelige Windows-programmer, der intet har med Windows 8.x at gøre.

Skriver man til Microsoft om fx "FREE Video Opener", der ikke gør meget andet end at forsøge at installere AskSam Toolbar (berygtet fra Java 32-bit-installationen) fra en malware-inficeret side (blokeret af CSIS), får man blot en sludder for en sladder fra "Jonathan" eller hvem, der nu passer mailboksen hos MS.

Har man prøvet det nogle gange, stopper man af indlysende grunde, og det er vel ikke lige det, Microsoft havde tænkt sig. Så kom i gang med den store kost.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize