Microsoft med skarp cyber-kritik på Folkemødet: »Man sætter på ingen måde cybersikkerhed højt nok«

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debat på Folkemødet
Debat om cybersikkerhed på Folkemødet. Panelet består (fra højre mod venstre) af Ole Kjeldsen, teknologi- og sikkerhedsdirektør hos Microsoft Danmark, Michael Ørnø, direktør hos Statens It, Martin Lidegaard (RV), folketingspolitiker, og Rasmus Larsen, prorektor hos DTU. Illustration: Louise Olifent.
I en debat på dette års Folkemøde kritiserer Ole Kjeldsen, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark, manglende fokus på cybersikkerhed i Danmark. Men andre er uenige og mener, vi er nået meget langt, og at udviklingen fortsætter i den rigtige retning.
17. juni kl. 07:00

Med udsigt til Bornholms østkyst har et panel stillet sig klar til at diskutere, hvordan det går med cybersikkerheden i Danmark. Borgernes digitale beskyttelse er nemlig et af de mange emner, som i disse dage bliver vendt på Folkemødet.

Debatten er kun lige begyndt, da Ole Kjeldsen, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark, får ordet. Og han er bestemt ikke tilfreds med samfundets cybersikkerhedsindsats.

»Viden, det har vi. Men vi sætter ikke de ressourcer af, som vi burde gøre. Det gælder bredt i samfundet – det gælder både i forhold til borgeren, vores kompetenceniveau og vores viden om, hvordan vi beskytter os digitalt,« siger han og understreger overfor publikum, der under halvteltet lytter opmærksomt:

»Man sætter på ingen måde cybersikkerhed højt nok på agendaen – hverken politisk eller økonomisk.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan risikere at gå rigtig galt, for selvom politikerne lige nu vurderer, at der ikke er et forhøjet trusselsbillede mod Danmark, så viser de sidste seks måneder i Ukraine, at det hurtigt kan få store konsekvenser, hvis man som nation ikke er godt udrustet til at modstå massive angreb, som det krigsramte land har været underlagt det sidste halve år, uddyber han.

»Det er jo naturligvis det ultimative trusselsbillede, at danske løsninger, alt det vi er afhængige af, kritisk infrastruktur, kunne blive angrebet og lagt ned.«

Uenig politiker

Pludselig dukker en forsinket Martin Lidegaard (RV), folketingsmedlem, op på scenen, og han får hurtigt ordet. Politikeren kritiserer også den danske indsats på cybersikkerhedsområdet, men anderledes fra Ole Kjeldsen, mener Martin Lidegaard dog, at problemet er ved at løse sig.

»Vi er et af verdens mest digitaliserede samfund, og i det lys kom vi alt for sent ud af starthullerne. Det er ikke meget mere en fem, seks år siden, at der for alvor kom turbo på Center for Cybersikkerhed,« siger han og fortsætter:

»Det er min egen opfattelse, at vi siden da er kommet ganske langt i forhold til det, vi kalder beskyttelse af Danmarks kritiske infrastruktur overfor udenlandske stater.«

Han påpeger dog, at der stadig er en udfordring i forhold til it-sikkerhed i den private sektor, og det gælder især for angreb, der har karakter af ‘gemen kriminalitet eller spionage’.

»Vi har en kæmpe opgave foran os, efterhånden som det her vokser, i at skabe en klar, stærkere og mere åben organisation ud mod det private Danmark,« understreger han.

Der foregår lige nu et politisk arbejde, der blandt andet skal forberede samfundet på at håndtere de kommende it-sikkerhedskrav fra EU (NIS2), der sandsynligvis kommer til at gælde i Danmark om cirka 21 måneder. Politikerne diskuterer også it-sikkerhed i forhold til Forsvarsforliget og i et bredere perspektiv, uddyber Martin Lidegaard.

»Når alt det skal samles, tror jeg, vi vil se en ny organisering af det her politisk i Danmark og myndighedsmæssigt, og forhåbentligt have et stærkere samarbejde mellem den offentlige og private sektor på det her område.«

EU-regulering højner sikkerheden

Mellem Martin Lidegaard og Ole Kjeldsen står Michael Ørnø, direktør i Statens IT.  Og da han som den næste får ordet, gør han det klart, at selvom Danmarks kærlighed til digitalisering skaber it-sikkerhedsrisici, er regulering med til at beskytte borgerne og virksomhedernes infrastruktur.

»GDPR kom for en årrække siden og gav anledning til en masse ståhej og en masse brok. Men hensigten med GDPR var at beskytte borgernes data. Helt vildt har man besluttet sig at bruge bøder, hvis man ikke overholder den her forordning – selv for det offentlige. Og mit postulat er, at implementeringen af GDPR og den slags initiativer, det driver os ganske meget i den rigtige retning,« vurderer han og fortsætter:

»Nu vedtager EU om lidt det såkaldte NIS2-direktiv, som også stiller en hel masse krav og gør dem obligatoriske. Jeg gætter på, at politikerne lægger sig op af GDPR-tænkningen og siger, at det offentlige også godt kan få bøder, hvis de sløser med de her opgaver. Der er nogle bevægelser, og der sker nogle ting, der flytter det her i den rigtige retning.«

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
20. juni kl. 14:32

Man skal også lige tage Ole Kjeldsens udsagn med et gran salt, lidt skepsis, en god portion tålmodighed, og så klarsyn.

Ole arbejder for Microsoft, og Microsoft har tjent rigtig godt af at "hjælpe Danmark med IT", læs: at snige sig ind på et rigtig godt sted på markedet hvor nærmest hele landet er afhængigt af Microsoft. Og udsagn som "det vil I aldrig kunne gøre alene uden vores hjælp" skal man generelt passe rigtig godt på med at tro på.

Ole er efterhånden mere lobbyist og politikker end at han er it-sikkerhedsspecialist.

Og i øvrigt: så længe Microsoft og Ole kører denne "it-sikkerhed frem for respekt for rettigheder som privatlivets fred" og prøver at sætte it-sikkerhed højere end menneskerettigheder, så lyder de som en anden Pape Poulsensk, Hækkerupsk, "overvågning er frihed"-forrykt skævvrider.

Ja, it-sikkerhed er godt, det ved alle. Men it-sikkerhed er kun noget værd, så længe vi også er trygge ved at bruge it. "Sikkerhed" indeholder vel både at være sikker og at føle sig sikker, altså sikkerhed og tryghed.

1
20. juni kl. 00:55

Interessant

Men andre er uenige og mener, vi er nået meget langt, og at udviklingen fortsætter i den rigtige retning.

Det må være det såkaldt "tavse" flertal, der mener det; for det er ellers ikke noget, vi læser meget om her?