Microsoft måske på vej med egen Android

Illustration: Android Logo
Windows Mobile 10 bliver næppe den store succes man har håbet på, men det lader til, at Microsoft allerede har lagt en plan B.

Der er opstået spekulationer fra flere sider om, hvorvidt Microsoft snart udkommer med deres egen Android-version. Det skriver theregister.com, digi.no og osnews.com.

Det bliver stadig mindre sandsynligt, at Windows Mobile 10 vil være i stand til at klemme sig ind mellem Android og iOS på markedet for mobile styresystemer. Selvom der stadig er gang i Microsofts smartphone-platform, lider den i høj grad under paradokset mellem det faktum, at brugerne ikke kommer til platformen, før applikationerne er der - og at applikationerne ikke er rentable at udvikle, før et vist antal brugere er på platformen.

Office til Android og iOS

Alligevel har Microsoft på det seneste lanceret office-produkter til mobiler - Android såvel som iOS - og har dermed sikret sig en vis betydning på markedet. Dermed er der sket en holdningsændring hos Microsoft, hvor det er vigtigere, at det er Microsofts software der køres. Ikke hvilken platform, det køres på. Faktisk lancerer Microsoft flere og flere applikationer til andre mobile styresystemer - også flere, der direkte konkurrerer med Googles egene applikationer på telefonerne.

Senest annoncerede Microsoft, at Cortana kommer til Android. Da Julie Larson Green, Microsofts 'chief experience officer' blev præsenteret for spekulationerne svarede hun:

»Vi går derhen, hvor kunderne er«

Og det er sandsynligvis ikke Windows Mobile 10.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mads Bendixen

Jeg tror ikke det er Microsofts ønske længere. Der er nye og overraskende meldinger vedrørende "not invented here" fra alle "lag" af firmaet. Det er meget overraskende og jeg forstår godt, hvis folk har en mistro mod dem, men der virker til at være handling bag. Senest har de f.eks. være repræsenteret på både Apple og Google's seneste præsentationer.

  • 7
  • 1
Christian Dahl

For mange har den opfattelse af at Microsoft forsøger at slå iPhone og Android af pinden. Det er en umulig opgave og det ved Microsoft godt. Microsoft sigter ikke efter at blive nr. 1 hardware producent for hverken smartphones, tablets eller computere. Microsofts plan er blot at fremvise hvad Windows er i stand til på så mange platforme som muligt. Surface Pro, Surface Book, Lumia, HoloLens, Hub, smartwatch, IoT mm.. har alle det tilfælles at deres vigtigeste opgave er at vise hvad Windows og Microsofts andre produkter (Office, Bing, Cortana osv..) er i stand til når det bliver presset til det yderste.
Microsoft bruger sin hardware til at presse markedet til at være endnu mere innovative. Nu har det så siden vist sig at Surface faktisk er blevet en god forretning for Microsoft. Det samme sker nok ikke for Windows Phone, men jeg tror på at Windows Phone altid vil være der.
Hvordan kan Microsoft ellers stå på en scene og fortælle at Windows 10 kører på ALLE platforme, hvis de ikke en gang kan vise en smartphone frem med Windows... Det dur jo ikke. Microsoft bliver nød til at holde liv i Windows Phone.

  • 2
  • 0
Martin Kristiansen

Det dur jo ikke. Microsoft bliver nød til at holde liv i Windows Phone.

Man kunne vel godt forestille sig en virtualiseret Android-guest kørende på en WP. De har jo allerede teknologien til det (Hyper-V).

Spørgsmålet er hvor langt ARM/Qualcomm er med virtualisering i hardware; Alternativt kunne de bruge en Atom fra Intel til det. Så kan de ligeså godt smide en fuld Windows 10 guest ind også ;)

  • 0
  • 0
Rune Jensen

Men er det baseret på sidste meldinger fra mobile programmører? For så tror jeg faktisk Windows mobil er død for alvor. Og så kunne man vel godt helt fjerne mobildelen fra Windows10... dvs. de der tiles og hvad det medfører.

Jooo... jeg ville da godt lige have en lille opsummering (nogle få interviews) af hvad mobilprogrammører rent faktisk mener, men ellers OK.

Jeg formoder ikke at det vil betyde, at MS så vil satse mere på Linux :)

  • 0
  • 0
Carsten Olsen

Jeg formoder ikke at det vil betyde, at MS så vil satse mere på Linux :)

Jo det giver god mening at lave deres egen Android, fordi de netop får en Linux-kerne med som kan kører på alle mobil processorer. Det er her Microsoft er mange år bagud, de er faktisk så meget bagud så jeg ikke tror de kan indhente toget uanset om de har en uendelig mængde penge.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere