Microsoft lukker Messenger - nu skal alle bruge Skype

20 kommentarer.  Hop til debatten
Live Messenger vil være fortid den 15. marts. I stedet bliver alle brugerne flyttet over til Skype, som Microsoft købte i 2011.
9. januar 2013 kl. 12:24
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Nok kom IRC-protokollen og ICQ først - men det var med Microsofts MSN Messenger, at chat over internettet fik sit folkelige gennembrud.

Nu bliver 13 års internethistorie lukket ned, for Microsoft vil fremover samle alle brugerne på tjenesten Skype, der efter opkøbet i 2011 er blevet integreret i Windows 8 og Windows Phone. Det skriver The Next Web.

Den 15. marts vil Windows Live Messenger, som chat-tjenesten hedder i dag, blive lukket og slukket, bortset fra i Kina. Her er Skype nemlig ikke drevet af Microsoft, men af et lokalt teleselskab TOM. I mellemtiden skal de resterende Messenger-brugere have downloadet Skype, hvor deres Messenger-kontakter så vil dukke op.

Lukningen af Messenger blev meldt ud i november, og med den endelige deadline lurende lige om hjørnet har Microsoft forleden sendt en e-mail ud til samtlige brugere af Messenger, over 100 millioner styk. I e-mailen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Microsoft købte det oprindeligt dansk-svensk-ejede Skype i 2011 for 44 milliarder kroner, og dengang var der 180 millioner aktive brugere om måneden på Skype. Siden er antallet steget til 280 millioner brugere, i takt med at Microsoft har integreret Skype på flere platforme. For eksempel er også alle Hotmail-brugerne nu bundet sammen med Skype på Outlook.com.

Ved at samle alt på Skype, undgår Microsoft at skulle vedligeholde to forskellige platforme og løbende udvikle nye mobilapplikationer til begge to. Skype findes i dag til mange mobile platforme - bortset fra Windows Phone 8, hvor softwaren endnu er på vej. Microsofts opkøb af Skype har i øvrigt været med til at gøre livet svært for Windows Phone-platformen, ifølge den finske teleanalytiker Tomi Ahonen. De store teleselskaber har nemlig altid set Skype som en trussel, og siden opkøbet er Skype blevet tæt integreret med Windows og Windows Phone.

20 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
16. april 2013 kl. 12:18

16 . april og stadig på Messenger.

Det er i øvrigt synd, at folk forveksler Skype med ægte og åbent IP-telefoni. Ved at sige "ja tak" til Skype frasiger man sig konkurrencen på ip-telefonimarkedet.

Ved at anvende Skype får man et lukket system med kun 1 leverandør og derfor også kun 1 takst... Skypes. Altså ingen konkurrence.

Hvis man som forbruger gerne vil have monopol på dette marked er Skype helt fint... ellers bør man tænke sig lidt om, når man vælger det.

Man kan i øvrigt stadig downloade Messenger. Man skal bare kigge andre steder end hos microsoft.com

19
25. februar 2013 kl. 08:36

Der kan jo startes med at genindføres grupper, som man kender fra Linux udgaven af skype og fra MSN.

Jeg finder det meget besværligt, at man kun kan vise én gruppe af gange på windows klienten af skype.

18
11. januar 2013 kl. 14:41

Messinger og skype kører uden problemer på den gamle måde - hver for sig. Men den nye skype der afløser de to tidligere lavede så mange problemer at pc en lukkede ned, og efter at den var fjernet måtte den kører tilbage i tid med microsofts program, programmet kom da jeg åbnede pc en, klar til at instalere- og de skrev den afløste de to andre.

16
10. januar 2013 kl. 16:23

ingen kommentarer om emnet, kun kritig af tegnsætning m.m. hvad er jeres holning til mit problem med skype- messinger problemet på min pc. jeg er 58 år har eget firma et a/s som jeg har haft i over 30 år. hilsen kim hansen.

17
10. januar 2013 kl. 17:39

ingen kommentarer om emnet, kun kritig af tegnsætning m.m.
hvad er jeres holning til mit problem med skype- messinger
problemet på min pc.

Hvor hentede du Skype fra, hvilke konkrete problemer/advarsler fik du, og hvad skulle du bruge af programmer til at løse problemet?

Jeg har ikke lavet en ren installation af skype i... et halvt års tid?, og har kun kørt opdateringer siden da - men har ikke haft det der ligner skyggen af et problem. Eneste issue er de grimme reklamer MS har fyldt i, men det kan jeg leve med.

10
10. januar 2013 kl. 10:28

der er frække mennesker her inde, troede det var meningen at advare folk, ikke lege ord kløveri

14
10. januar 2013 kl. 12:15

der er frække mennesker her inde, troede det var meningen at advare
folk, ikke lege ord kløveri

Det drejer sig ikke om ordkløveri - dit indlæg var svært at læse og forstå (for mig, i det mindste), og når man kommunikerer med andre, så er det imo dårlig stil at besvære læserne med svært forståelige indlæg.

Det drejer sig ikke om, at alt skal være til UG med kryds og slange ifht korrekt tegnsætning, men en total mangel på samme er rigtig træls.

Og som bonusinfo, så vil jeg lige tilføje, at jeg jo ikke ved hvor gammel du er, men når du skriver som du gør, så tænker jeg "en ivrig teenager" [0]. Det er ikke et personligt angreb, men ud fra devisen, at "man siger ikke, hvad man siger, men hvad der bliver hørt", så er det sådan du fremstår på mig.

:o)

[0] Så måske forstår du ikke, hvad "UG med kryds og slange" betyder (og nu føler jeg mig pludseligt meget gammel) ... ;o)

7
10. januar 2013 kl. 09:46

har instaleret skype messinger nye system men min pc var ved at lukke ned med mange advarsler og jeg måtte fjerne programmet igen og køre sikker heds programmer for at få min pc til at blive normal igen så denne tvungen ændring bryder jeg mig ikke om de programmer er ikke lavet ordentlig endnu ligesom sikkerheds optateringer heller ikke er ordentlige før de senter dem ud æv æv æv ????????????????? hilsen kim hansen

12
10. januar 2013 kl. 11:58

Og så synes jeg debatten tog en personlig drejning, som ingen steder hører hjemme blandt voksne, intelligente mennesker.

Afhold jer venligst fra personlige angreb, det er sgu for usympatisk.

5
9. januar 2013 kl. 14:19

Hvor længe før man er tvunget til at se på blinkende bannerreklamer i Skype vinduet, fordi det er sådan Microsoft har besluttet sig for at "monetize" Skype og det er den eneste måde, de kan finde på .....

4
9. januar 2013 kl. 14:10

Skulle lige til at skrive det samme. Jeg har også Skype på min HTC 8X.

1
9. januar 2013 kl. 12:59

er der nogen der ved hvordan de merges kommer til at fungere i praksis?

det eneste jeg har set er, at hvis man har den samme person på både skype og live, så kommer de pt til at stå som to separate kontakter efter merge, hvilket er langt fra optimalt.