Microsoft lukker 3 nuldagssårbarheder og 15 'kritiske' sårbarheder

Illustration: Ylivdesign/Bigstock.com
I den seneste omgang sikkerhedsopdateringer fra Microsoft, er der blevet lukket en række alvorlige fejl. I slutningen af marts meldte man ud, at man i løbet af corona-pandemien udelukkende vil fokusere på sikkerhedsopdateringer.

I går var det 'Patch Tuesday' hos Microsoft, hvilket betyder, at der bliver frigivet opdateringer, der skal udbedre fejl og mangler, der er blevet opdaget siden sidste opdatering.

I går bød opdateringen på rettelse af i alt 113 sårbarheder i Microsofts produkter. Sårbarhedernes alvor spænder mellem ’lav’ og ’kritisk’. Det skriver Bleepingcomputer.

Læs også: Microsoft bekræfter store ændringer i opdateringer for alle Windows 10-brugere

Med den nye patch blev der lappet 15 kritiske sårbarheder og 93 ’vigtige’.

Tre nulsdagssårbarheder lukket

Derudover blev der også lukket ned for tre ’nuldagssårbarheder’, hvoraf to af dem har været udnyttet i angrebsøjemed.

Læs også: Coronavirus forlænger Microsoft-support af Windows 10-version

Det drejer sig om én nuldagssårbarhed i OneDrive (CVE-2020-0935) og to i Adobe Font Manager Library (CVE-2020-1020 og CVE-2020-0938).

Der opfordres selvfølgelig til, at man opdaterer med de nyeste patches.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kenneth Schack Banner

Burde i ikke opfordre læserne til at skifte til et andet operativ system? Sådan som det er gjort med Zoom?

Meget kortfattet artikel til trods for at der er SÅ mange huller.. Mon nogle af disse sikkerhedshuller gavner Zoom og andre programmer? Mindes der var en kommentar om en fejl i Windows der var årsag til sårbarheden i Zoom?

  • 0
  • 12
#2 Henrik Størner

Jeg troede den slags tåbelige religions-kommentarer var døet ud for 10+ år siden.

Der er ingen operativsystemer, der ikke har brug for sikkerheds-patches med jævne mellemrum.

Der er ingen applikationer, som ikke har sikkerhedshuller der skal patches.

Der er stor forskel på at skifte videokonference-system og skifte operativsystem. Og mange flere reelle valgmuligheder.

  • 10
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere