Microsoft lover: Spil-produkter skal være 100 procent genanvendelige i 2030

16. marts 2022 kl. 09:43
Microsoft Xbox Don Mattrick
Illustration: Microsoft.
Microsoft planlægger at være »carbon negative« i 2030, blandt andet ved at gøre alle gaming-produkter 100% genanvendelige.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tilbage i januar 2020 annoncerede Microsoft, at man vil være CO2-negativ i 2030, og nu har tech-giganten givet et større indblik i, hvordan man vil nå det mål. Dave McCarthy, der er vicepræsident for Xbox Operations, skriver i en nyhedsblog, at alle Xbox-produkter, tilbehør og indpakning vil være 100% genanvendelige i OECD-lande.

Dave McCarthy skriver, at Microsofts nyeste konsoller, Xbox Series X|S, bliver vurderet til at være 97% genanvendelig.

Microsoft har også implementeret et udvidet el-måler-system i udvalgte konsoller for at samle data, der viser, hvor der kan laves yderligere forbedringer.

På softwarefronten har Microsoft også været i gang. Her har en opdatering af Xbox-styresystemet fra sidste år sikret, at Xbox stadigvæk kan downloade opdateringer til de installerede programmer, mens den er i strømbesparende-tilstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Microsoft har også undersøgt de miljøomkostninger, der er ved at drive cloud-løsningen Xbox Cloud Gaming, og man arbejder på at forbedre de relevante datacentre, som driver virksomhedens cloud-tilbud. Ifølge Dave McCarthy, vil datacentrene køre på 100% vedvarende energi i 2025.

Om hele Xbox-afdelingens omstilling skriver Dave McCarthy:

»Fremgang er ikke altid lineær; det svinger baseret på varierende faktorer. Det bliver ikke en lige vej til 2030, men vi er opsatte på at reducere vores aftryk på miljøet rundt om alle vores forretningsdele for at opnå vores ambitiøse forpligtelser«.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger