Microsoft laver styresystem og startpakke til Raspberry Pi 2

Windows-udviklere indtager Raspberr- platformen med en stor IoT-pakke.

Microsoft og Adafruit har i et samarbejde lanceret en Windows 10 core starter pack til Raspberry Pi 2. Det er annonceret på Raspberry Pis officielle blog. Styresystemet blev lanceret til World Maker Faire messen i New York sidste weekend.

I august blev Windows 10 IoT Core-styresystemet, som er kompatibelt med Raspberry Pi, lanceret. Det er en minimalistisk udgave, som passer perfekt til den lille Raspberry Pi-computer, der bruges af både amatører og professionelle til at lave prototyper.

Windows 10-startpakken omfatter sensorer, der måler lys, farve, temperatur og tryk. Desuden er der alle nødvendige kabler og strømforsyning. Hvis man allerede har forsøgt sig med en Raspberry Pi 2 og det medfølgende Raspbian Linux-styresystem, er det muligt at købe en startpakke kun med det nye Windows-styresystem, sensorerne og kabler.

Microsoft lover en høj grad af brugervenlighed for deres nye Raspberry Pi-system, og der er udarbejdet brugsanvisninger til at lave fire forskellige Internet of Things-projekter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jørgen Henningsen

Så vidt jeg kan se på kommentarerne, så skal man også have en PC som kører win10 for at kunne udvikle til PI'en. Man kan hverken udvikle direkte på maskinen eller bruge et operativsystem. Så det er der ikke meget fidus i.

Lasse Mølgaard

Tja hvad det er så lige spørgsmålet om man kan bruge "Visual Studio Code" til at lave Universal Apps?

(Den kan downloaded til Windows, Linux og Mac OSX).

Men igen: Det er vel egentlig ikke så meget anderledes end Apples politik med, at den endelige kode til Mac OSX, IOS og så videre skal kompileres fra en maskine, der kører OSX?

Martin Kirk

Det bedste argument for Windows 10 IoT / Core til Raspi er at man kan kode i C#...

Windows 10 iot har ikke været tilgængelig ret længe - så det er for tidligt at svinge en dom over den.

For dem som ikke er så vilde med C / C++ og lign er det super fedt at kunne kode i sit yngligssprog og få en helvedes masse smarte API'er med i hatten fra Windows platformen.

Alternativt skal man kode C# med Portable .NET og smide på Linux - hvilket kan være en kæmpe udfordring alt efter hvilke behov man har.

Mon ikke der dukker nogle fede ting op med Win10 + Raspi i løbet af det næste års tid ?

let see ...

Christian Nobel

Alternativt skal man kode C# med Portable .NET og smide på Linux - hvilket kan være en kæmpe udfordring alt efter hvilke behov man har.

Nu behøver man altså ikke holde sig til C#.

Man kan eksempelvis sagtens bruge FreePascal/Lazarus på en Pi, og man skal altså heller ikke glemme at der er mange andre værktøjer der kan bruges på en Pi, f.eks Python.

Jeg kan ikke rigtig se den store gevinst ved at rode med Windows på noget der har en embedded funktion, men hvis andre synes det er morsomt, så fred være med det.

Simon Rigét

RPI med Derbian varianten af Linux kører fint en fuld webserver og alle de sprog man kan tænke sig. (Der kører på linux :c)

Det bedste ved Win10 IoT core til RPI er vel at programmerøre der kun føler sig hjemme i et windows miljø, også kan være med nu.

Personligt kan jeg ikke se ideen med at have et stort og forkromet grafisk interface på en langsom RPI.

Jimmy B. Carlsen

Generelt om kommentarsporet, synes jeg mange tænker IND i boksen, i stedet for ud af den.

I Win10 IoT-forstand, er Pi'en bare den enhed, der skal afvikle koden. Hvorfor skulle man dog sidde og kode på selve boksen? Dem der koder kaffemaskiner, smart tv (og for den sags skyld smartphone apps) bruger jo heller ikke enheden til at kode på - men derimod deres favorit-IDE.

Nu behøver man altså ikke holde sig til C#.

Man kan eksempelvis sagtens bruge FreePascal/Lazarus på en Pi, og man skal altså heller ikke glemme at der er mange andre værktøjer der kan bruges på en Pi, f.eks Python.

Med samme argument kunne vi også nøjes med at kode alt i maskinkode...

Peter Christiansen

Personligt vil jeg aldrig nogensinde røre noget microsoft gejl til low end maskiner, hvor det gælder om at få eens embedded kode til at køre nogenlunde synkront med den virkelige verden.

Det er vel fint nok til at få smag for home automation og andet men absolut ikke en platform jeg selv ville benytte til dette. Jeg ville heller ikke benytte linux til andet end f.eks een hub der samler data fra diverse sensorer og håndterer internet delen.

Har også svært ved at se hvordan microsoft kan få deres webserver til at køre på pi'en uden den går helt i knæ, der ville jeg vælge linux og en mere ressource venlig webserver så som mongoose: https://code.google.com/p/mongoose/

Men ja lad os se hvad microsoft nu har fundet på, måske kan de overraske, jeg selv er ikke interesseret da jeg føler mig for fastlåst i et windows miljø.

Peter Christiansen

Ahh pretty nice!
Man lærer noget nyt hver dag, virker ret cool og simpelt,
hvis microsoft får dette ordentligt ud over rampen , lugter jeg en
lille ny revolution indenfor iot, lidt ligesom hvad arduino gjorde
for at gøre microcontrollere mere spiselige for hobby folket.

Tak for den nye indsigt Martin, dog forbeholder jeg mig retten til
at fortsætte med linux, indenfor embedded computing, men det
er helt sikkert cool hvad ms har gang i og de vil, hvis ikke alt går
galt, starte en revolution indenfor iot.

Oii, så lige at de apps man kan lave med den webserver er
"self contained" så man ikke behøver alt muligt gejl installeret.

Henrik Rathje

Jeg er lidt nervøs for at MS hensigter er dataopsamling: Indtil videre er FB og Google der jo allerede og MS halter lidt. Så den ligger vel lige for.
Er selv lige hoppet fra Raspberry PI til Odroid XU4 og må erkende at hvor RPI'en haltede som traditionel pc, så er f.eks XU4'eren med sine 8 kerner et rigtig godt alternativ til hr og fru danmark.
Desuden tror jeg at nørderne på RPI og dens cloner allerede nu er blevet en minoritet. Overhalet af Mediecentre mm.

Christian Nobel

Desuden tror jeg at nørderne på RPI og dens cloner allerede nu er blevet en minoritet. Overhalet af Mediecentre mm.

Nej for du gør den klassiske fejl at sige RPi=PC.

Det drejer sig ikke om "nørderne" på RPi, men at RPi er en hamrende billig platform der kan løse mange opgaver, men at det er en fejl at tro at det kan erstatte en fullblown PC.

Men i grænselandet mellem en PC og en Arduino har den (og også BB, og alle mulige Allwinner sager) en berettigelse, bla. fordi den til forskel fra Arduinoen befinder sig et trin højere oppe på stigen, og dermed kan have et operativsystem med de fordele de nu kan give (bare tag at man kan bruge Crontab, i stedet for selv at skulle rode med start og stop af jobs på givne tidspunkter, etc).

Og til mange opgaver har man ikke brug for 8 kerner, og hvad ved jeg, endda måske ikke engang for de fire der er i B2 - så hvis opgaven kan klares med en B+, så er prisen meget svær at slå.

Christian Nobel

Overhovedet ikke - men som jeg opfattede din kommentar, mente du ikke at det var nødvendigt med C#, fordi der allerede fandtes værktøjer til at nå samme mål.
Der er bare mange veje til at nå dét mål, og for nogen af os er C# i Visual Studio bare den foretrukne vej...

Du vender den 180 grader, for det jeg opponerede mod var udsagnet:

Alternativt skal man kode C# med Portable .NET og smide på Linux - hvilket kan være en kæmpe udfordring alt efter hvilke behov man har.

Hvor Martin fremstiller det som at det eneste man kan kode i et C# - og jeg så siger at der er mange andre muligheder på en RPi, med Linux som SW platform.

Men spørgsmålet er om vi egentlig ikke er enige, men vi ser det bare fra hver ende af tunnellen?

Henrik Rathje

"Nej for du gør den klassiske fejl at sige RPi=PC."
Jeg sagde ikke at RPi=PC, det er den for langsom til, men det er XU4'eren ikke.
Men jeg tror MS bruger RPi's brand for at komme ind i varmen.
MS er ikke hoppet på RPi'en af velgørenhed, men for på sigt at tjene penge. Hvilket jeg tvivler på de kommer til i et miljø hvor prisen, som du selv siger er afgørende.

Christian Nobel

Men jeg tror MS bruger RPi's brand for at komme ind i varmen.

Deri tror jeg du har ret.

MS er ikke hoppet på RPi'en af velgørenhed, men for på sigt at tjene penge.

Selvfølgelig, MS er en (benhård) forretning, ikke noget altruistisk foretagende.

Hvilket jeg tvivler på de kommer til i et miljø hvor prisen, som du selv siger er afgørende.

Det er nok ikke kun prisen, men også hele Win10 som IoT, som jeg ikke tror har nogen gang på jord.
Det er alt for tungt, og man står stadig med et lukket styresystem, der er en masse bindinger etc., hvilket jeg på ingen måde vil anse for betryggende i forbindelse med udvikling af noget embedded.

Jeg tror aldrig at det vil komme længere end at blive et hobby projekt.

Og som sagt prisen, for et eller andet sted skal der være penge til MS, og det er der ikke for nærværende i RPi-Win cocktailen - og det sekund der kommer en eller anden "MS skat" på RPi, så falder salget som et klaver fra 5 sal.

Når det så er sagt, så er RPi et fint lille produkt til mange ting, og det nyder glæde af et meget aktivt community, men det er på ingen måde guddommeligt, og hvis der pisses på communitiet på den ene eller anden måde, så forlader rotterne den synkende skude hurtigere end en politiker kan fyre en løgn af.

Log ind eller Opret konto for at kommentere