Microsoft laver sjælden sikkerhedsopdatering til gamle operativsystemer

14. juni 2017 kl. 07:322
Microsoft laver sjælden sikkerhedsopdatering til gamle operativsystemer
Illustration: Microsoft.
Som reaktion på den stigende statslige aktivitet på cybersikkerhedsområdet har Microsoft nu lavet en usædvanlig opdatering i et forsøg på at beskytte sine brugere.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I en besked fra Microsofts sikkerhedsteam er det tydeligt, at de har fundet det nødvendigt at lave en opdatering på tværs af mange af Windows-platformene - også ældre, der ellers ikke får support mere, såsom Windows XP.

»Vi giver her en kritisk sikkerhedsopdatering for at adressere svagheder, der er i ekstra risiko for at blive udnyttet i forbindelse med statslige handlinger,« skriver Eric Doerr, der er General Manager i Microsoft Security Response Center.

Det er ikke tydeligt, hvorvidt disse statslige handlinger er rettet mod russiske trusler eller muligvis malware fra CIA.

»Vores sikkerhedshold overvåger aktivt stigende trusler, så vi kan prioritere og handle, hvis det er nødvendigt. Vi er fast besluttede på at sikre, at vores kunder er beskyttede mod potentielle angreb, og vi anbefaler, at hvis man er på en ældre platform, som Windows XP, at man så prioriterer at downloade og anvende disse kritiske opdateringer.«

Vil stadig ikke supportere XP i fremtiden

Brugere af Windows XP og andre forældede platforme skal dog ikke gøre sig nogle forhåbninger om, at Microsoft med denne besked igen begynder at supportere de gamle operativsystemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

'Vores beslutning om at frigive opdateringer til de ældre platforme, der ellers ikke er supporterede, skal ikke ses som en ændring i vores generelle servicepolitik. Baseret på vores sikkerhedsingeniørers vurdering af det nuværende trusselsbillede har vi valgt at gøre opdateringen mere tilgængelig. Som altid anbefaler vi, at man opgraderer til nyeste platform.'

Sikkerhedsopdateringen bliver også gennemført på alle nyere versioner af Windows, hvor den vil blive automatisk opdateret, hvis man ikke har sat systemet til manuel opdatering.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
15. juni 2017 kl. 14:08

Det er fint at de retter deres egne gamle kritiske fejl. Hatten af for dét.

Det er derimod ikke okay at de fordrejer sproget, som de gør, og at de endda får journalister til også at hoppe på limpinden.

Her følger en oversættelse fra uærligt til ærligt sprog:

sikkerhedsopdatering → sikkerhedsfejlrettelse svagheder → softwarebyggesjusk supportere → rette alvorlige programmeringsfejl i opdateringer → fejlrettelser

Det har sandsynligvis aldrig juridisk lovet, at deres software kan bruges til noget som helst. Men det ændrer jo ikke på, at alle sikkerhedsproblemerne oprindeligt skyldes programmeringsfejl fra deres side.

1
14. juni 2017 kl. 14:06

Jeg forstår ikke, hvorfor man laver disse updates, til gamle platforme, når man samtidig tvinger folk til at hente/købe de nyeste.

Hvis firmaer og store virksomheder stadig bruger disse gamle platforme, bør de vel også tvinges til at opdatere, da der mange steder er dårlig sikkerhed, ved logon på disse sider, og her har jeg f.eks set min egen bank, bruge disse, selvom jeg havde en nyere windows version.

Hvis det er så vigtigt for microsoft, burde de snarre give de nye mere frit, til disse store firmaer, der har de gamle, og garanteret har betalt dyre penge for dem.

Og ja, ved godt vi fik win10, men det var jo nærmest tvunget ned over hovedet på os, selv om vi helst ville beholde win xp....