Microsoft lancerer egen Java

14. april 2021 kl. 10:34
Microsoft lancerer egen Java
Illustration: Julius Schorzman.
Endnu en aftapning af Openjdk er på vej.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I lighed med andre cloud-leverandører, vil Microsoft udsende sin egen aftapning af Openjdk.

Det skriver mediet Infoq.

På Twitter skriver Javas opfinder James Gosling om nyheden:

»Microsoft: Velkommen tilbage! Du var et rigtigt godt medlem af miljøet i midt-halvfemserne - som senere tog en trist og underlig drejning, men jeg stoler på, at du ikke vil gå den vej igen.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Openjdk er open source-udgaven af Javas udviklings- og afviklingsmiljø. Oracle, der ejer varemærket 'Java' og styrer udviklingsprocessen, udsender kun opdateringer til de langtidsholdbare open source versioner, LTS, i form af kode og ikke i binær form.

I de udgaver, der udsendes imellem LTS-versionerne, stopper opdateringerne når en ny version er sat i søen. Disse ældre versioner af JDK'et opdateres ikke med de nyeste sikkerhedsrettelser og anbefales derfor ikke til brug i produktionen.

JDK betyder 'Java Development Kit', eller udviklingspakke, men er i dag de samme udgaver, der anvendes til afvikling af Java og andre JVM-sprog på skrivebord og på servere. For bl.a. at undgå de licensbetingelser, Oracle fastsatte for sine kommercielle aftapninger fra og med Java 11, udsender en lang række producenter binære udgaver af miljøet.

For nylig overtog Eclipse-stiftelsen aftapningen Adoptopenjdk, der også skiftede navn til Adoptium i den anledning.

Og Microsoft er altså det nyeste medlem af koret.

Til Infoq begrunder Microsofts Java-chef, Bruno Borges, den nye udgave således:

»Interessen for at producere et Microsoft-build af Openjdk var en evolutionær proces. Det startede med at erkende, at vi kører hundreder af tusinder af Java-arbejdsbelastninger internt, efterfulgt af en betydelig vækst i antallet af Java-arbejdsbelastninger på Azure.«

Microsoft drifter 500.000 JVM'er til interne systemer, siger Bruno Borges.

»Vi har systemer baseret på Scala, Kotlin og Java. Det tal er baseret på, hvad vi var i stand til at bekræfte, når vi talte med forskellige divisioner på tværs af virksomheden, og vi er overbevist om, at der er flere. Det var naturligt at frigive et Microsoft-build af Openjdk, så vi kunne anvende disse programrettelser, mens de ventede på at blive tilføjet til kodebasen 'upstream.'«

Bruno Borges forsætter:

»Vi har ekspertisen internt til at opbygge, teste og implementere binære udgaver. Ved at producere vores egen build kan vi fremskynde forbedringer og rettelser, mens vi venter på, at de bliver flettet sammen med kodebasen oven over.«

Derudover ønsker Microsoft med lanceringen også at deltage mere aktivt i Java-miljøet. Firmaet udsender en tidlig udgave af aftapningen senere på måneden, mens den endelige udgave forventes færdig sidst på året.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger