For nyligt blev smartphone-producenter og teleselskaberne i den amerikanske brancheforening CTIA enige om et fælles fodslag, der efter juli 2015 betyder, at alle smartphones i USA bliver udstyret med en såkaldt dræberknap.
Men nu går Microsoft solo. De vil allerede gør knappen tilgængelig inden den aftale deadline om et år. Det skriver flere internationale IT-medier, heriblandt Techcrunch, der dog ikke giver svar på, hvornår knappen i så fald bliver en realitet.
Knappen skal gøre det muligt at slette al data og indhold fra sin telefon i tilfælde af, den er stjålet eller bortkommet. På den måde håber de store virksomheder at gøre telefonerne så godt som værdiløse eller i det mindste minimere efterspørgslen på stjålne telefoner så meget som muligt.
Skulle den dukke op igen, skulle det være muligt for den retmæssige ejer at genskabe indholdet.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.