Microsoft lancerer sin første bærbare computer

Microsofts tablet er blevet til en laptop ved navn Surface Book.

Surface Book er den hurtigste 13-tommers bærbare computer nogensinde, påstår Panos Panay fra Microsoft. Dobbelt så hurtig som en MacBook Pro. Det er faktisk en 13,5-tommers skærm for at være nøjagtig, og den vil have 12 timers batteritid og komme med op til 16GB RAM og 1TB harddisk.

Ved annonceringen af Surface tablets sagde Microsoft, at selskabet kunne erstatte behovet for en bærbar computer, men nu har det altså i stedet videreudviklet produktet til at blive en hybrid løsning med et tastatur som kan tages af og på. Det skriver Engadget.

Surface Tablet Pro bliver allerede solgt med et medfølgende tastatur, men fremover vil tastaturet være af en bedre kvalitet og kunne fastgøres til skærmen med et bøjeligt hængsel.

Produktet blev lanceret i anledning af Microsofts hardwarekonference i New York.

Surface Book vil koste fra 10.000 kroner og opefter. En model med i7 processor, 16 GB RAM og 512 GB SSD kan forudbestilles for cirka 18.000 kr. Det er bedre hardware, end hvad Apple kan tilbyde på sin 13-tommers MacBook Pro, men overhaler også Apples prisleje. Det vil stadig være muligt at købe en Surface-udgave, som kun er en tablet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Andersen

Damn den er cool. Dog også liiiiige lidt over mit prisleje..

Ang sammenligningen med MacBook Pro. Skal man osse lige huske at den ikke kan bruges som tablet, og faktisk ikke engang har touch.

  • 5
  • 2
Bent Jensen

Hvis man ikke kan spille på den :-)

Men der var mange fede ting jeg gerne ville have, hvis de ikke var så dyre.
Bare afskrivningen på sådan en, kan holde mig kørende med indtil flere bærbare, tablet og telefoner. Med årlig udskiftning.

  • 3
  • 1
Thomas Andersen

Det er ikke en spille bærbar, men man kan sagtens spille på den da den har et nogenlunde kræftigt grafikkort (?) i "tastatur-delen". I følge hvad de viste kunne den fint trække det nyeste Gears of War.
Som de sagde: "Verdens hurtigste bærbar".

  • 3
  • 2
Jakob Damkjær

Når det eneste de siger om specsne er

"Processor
6th Gen Intel® Core™ i5 or i7"

"Graphics
i5: Intel® HD graphics 520
i5/i7: NVIDIA GeForce Graphics Processor"
Source: http://www.microsoft.com/surface/en-us/devices/surface-book#techspec-block

Men 6th Gen Intel® Core™ i5 or i7 "Skylake" er ikke dobbelt så hurtig som de "Broadwell" dual core som der er i de seneste 13" MacBook Pros...

Men måske mener de at de uspecificerede NVIDIA gfx er hurtigere end det Intel Iris Graphics 6100 der er i 13" MacBook Pros.

Så kommer de med quadcores ? or de taler om multithreading preformance ?

Måske skulle Version2.dk tage sig lidt sammen og faktisk stille bare et lille bitte spørgsmålstegn ved "dobbelt så hurtig" før man trykker på publish knappen...

Samtidigt er det lidt naivt at antage at Apple ikke vil lancere en version af MacBook Pro med Skylake CPUer... og hvornår kommer de her vidundermaskiner fra Microsoft ?

  • 0
  • 7
Gert Agerholm

Ang sammenligningen med MacBook Pro. Skal man osse lige huske at den ikke kan bruges som tablet, og faktisk ikke engang har touch.


Til gengæld får du en 15" skærm og disk I/O med 2GByte/s i read/write til 17.499kr,. Så kan jeg godt undvære touch. Hvem siger så at Apple altid er alt for dyr? Andre er åbenbaret ikke billigere.

Apple og MS har 2 forskellige koncepter. MS har ét OS over alt, Apple har specifikt OS efter behov (OSx og IOS), man kan derfor ikke sammenligne tingene 1 til 1. Jeg er ikke helt sikker på hvilket koncept der vinder.

Bort set fra det så er det godt at se gode forskellige produkter og koncepter på markedet, det er med til at "skubbe til hinanden".

  • 3
  • 2
Lars K. Hansen

og det er at med en Surface Pro kan man sætte den i en dock og så bruge et almindeligt tastatur, mus og skærme...
Når man så tager den ud kan den enten være en lille bærbar eller en tablet.

Det er altså liiiidt fedt, det kan man trods alt ikke med en iPad/Macbook Pro... :-)

Mvh en iMac gut.

  • 3
  • 0
Jesper Hansen

Apple og MS har 2 forskellige koncepter. MS har ét OS over alt, Apple har specifikt OS efter behov (OSx og IOS), man kan derfor ikke sammenligne tingene 1 til 1. Jeg er ikke helt sikker på hvilket koncept der vinder.

Nej, det har MS ikke. De bruger samme core og nogle øvrige dele af systemet, men det er ikke ét OS, det er noget pladder som "journalisterne" desværre bliver ved med at videreformidle.
Det MS går efter, er genkendelsens glæde, og derfor forsøger man at gøre oplevelsen genkendelig på tværs af enhederne.

  • 0
  • 4
Gert Agerholm

Nej, det har MS ikke. De bruger samme core og nogle øvrige dele af systemet, men det er ikke ét OS, det er noget pladder som "journalisterne" desværre bliver ved med at videreformidle.


Jeg tror du blander begreberne OS, GUI og applikationer. Argumentet for MS er at man NETTOP kan tage sine PC programmer og køre på deres tablet. Du siger selv samme core, der med ER det i princippet samme OS, men med mulighed for 2 GUI'er. Hvis du kan køre samme MS Office på deres tablet så ER det i bund og grund samme OS.

Man kan så diskutere om ikke også OSx og IOS er i familie, de bygger begge på Darwin og er der med også i familie, men de adskiller meget kraftigt GUI'en. Hvis en tablet IKKE skal opfattes som en bærbar PC så skal GUI'en være anderledes.

For mig at se taler vi også om forskellige brugergrupper. Fremtiden vil byde på brugere der opfatter deres daglige IT udstyr som en brugsgenstand, ikke som teknik. Der med vil behovet for en "ren tablet GUI" stige meget. Derfor tror jeg mere på Apple's koncept.

Begrebet "genkendelsens gælde" er meget over solgt og misforstået begreb. Den store skare af brugere er ret ligeglad, de vil have noget som er nemt at tilgå og hvor de ikke hele tiden skal lære noget nyt. Genkendelsens glæde drejer sig IKKE om brug på tværs af produkter, men en kontinuitet ved SAMME produkt. Brugeren kan sagtens finde ud af 2 forskellige intuitive GUI'er ved at gå fra Computer til Tablet, men der forventes at man nemt kan fortsætte når SAMME produkt opgraderes. Og her skorer MS vist ikke lige højest karakter. Der var god kontinuitet fra Windows 2000 til XP og fra 8.0 til 8.1, så er det slut. Ved Apple er der en klar rød tråd helt tilbage til OSx 10.0, dvs. 12 generationer, det samme i høj grad også ved IOS. Hvis nogen skulle slå på genkendelse, så burde det faktisk være Apple.

Tilbage til artiklen. Den nye bærbare fra MS har HELT klart sin berettigelse, det vil jeg slet ikke forklejne, det er "den tungere PC bruger" som også skal være mobil. Det vi li fremtiden dog ikke være flertallet, så brugergruppen er efter min mening helt klart erhvervs markedet, hvor man stadig har brug "tungere applikationer". Men i fremtiden vil 90% af brugerne kunne klare med en "ren tablet" uden mulighed for de tunge applikationer, de har slet ikke brug for en i7.

  • 3
  • 0
Gert Agerholm

Nu tror jeg egentligt også mere de sammenlignede med Apple fordi det ikke ville se så godt ud hvis de sammenlignede med en af deres OEM'er


Det tror jeg du har helt ret i. Men prisen viser måske også at nogle ting bare har sin pris fordi der faktisk ER forskelle, også selv om man ikke direkte kan se det på de tøre specifikationer.

Bil A og B har samme specifikationer, lige hurtige, kører lige langt på literen osv, men B koster 50% mere. Er de så ensbetydende med at de er identiske og B er alt for dyr? Måske ikke, hvis nu B har mange flere aktive hjælpere, meget bedre lydisolering osv. Spec. er tilsyneladende identiske, men man får alligevel en helt anden bedre køreoplevelse i B. Det er så godt at man kan få både A og B, så er der plads til at alle har råd til et transportmiddel. :-)

  • 1
  • 0
René Nielsen

Jeg bruger Macbook Pro og er ligeglad med hardware/software problematikken udover at mig bekendt så er Macbooks fødte med SSD drev – det fremgår ikke lige om den nye maskine er med SSD eller ikke.

Jeg interesserer mig heller ikke for hvor ”hurtigt” systemet er for jeg har lært at der er forskelle i den måde hvor Winodws og MacOS arbejder på. En Windows maskine har f.eks. brug for mere RAM.

Jeg lukker normalt ikke min Macbook ned – bare ned med låget og den er gået i powersleep indenfor max 5 sekunder. Når jeg skal starte, åbner jeg låget og der går 2-3 sekunder så kører vi igen.

Dernæst så virker ”lortet” hver gang imodsætning til de Windows PC’er jeg udsættes ude ved kunderne.

Med en Mac skal du slå op nettet og så kører du videre, på en Windows PC er der altid en administrator som pille ved et eller andet efter du typisk har ventet i en servicekø til en udliciteret support.

Hvis den nye Windowsmaskine er lige så habil, så må det komme an på en prøve ved lejlighed for programmerne er de samme og fra de samme leverandører.

Jeg tror at mange mac brugere har det som mig – lortet skal bare virke hver gang – og så interesser vi os ikke for hvilken processor som er ”inde i dyret”.

Hvis den kan det så kan den rykke ellers ikke.

  • 1
  • 2
Thomas Andersen

det fremgår ikke lige om den nye maskine er med SSD eller ikke.


Surface Book har fra 128GB til 1000GB PCIe SSD drev (dobbelt så hurtigt som SATA).

Jeg lukker normalt ikke min Macbook ned


Jeg har en 3 år gammel Windows 7 som min arbejdsmaskine, den bliver heller aldrig lukket ned. Heller ikke mine 2 Windows 10 maskiner bliver lukket ned.

Dernæst så virker ”lortet” hver gang imodsætning til de Windows PC’er jeg udsættes ude ved kunderne.


Jeg syns faktisk ikke jeg oplever den gamle skrøne mere (heller ikke det med at Windows skulle blive langsommere og langsommere). Jo, man kan selvfølgelig godt smadre Windows ved at ligge underlige ting ind, men sådan er det jo med alle (åbne) ting. Der er dog sket meget i Windows 8 og 10, for at almindelige brugere ikke skal komme til at ødelægge noget.

Jeg tror at mange mac brugere har det som mig – lortet skal bare virke hver gang – og så interesser vi os ikke for hvilken processor som er ”inde i dyret”.


Det er nok ikke helt rigtigt. For for at "lortet bare skal virke" kræver det jo der sidder en ordentlig processor osv inde i.

  • 3
  • 1
Jakob Damkjær

Rigtigt I få situationer.

Men der er en sammenhæng mellem hastighed og hvor responsiv maskinen er.

Men nu var det Microsoft der kom på banen med dobbelt så hurtig... Kan bare ikke se hvor de kommer fra med den vurdering...

For dobbelt så hurtig ville betyde noget og kunne i nogen tilfælde berettige den ret pebrede pris... Men den er er jo ikke dobbelt så hurtig...

Men at Microsoft gerne vil ha fodfæste i den del af pc markedet hvor man tjener penge er ikke så mystisk men det er der hvor Apple har hjemmebane.

  • 1
  • 2
Kenney Andersen

Ang sammenligningen med MacBook Pro. Skal man osse lige huske at den ikke kan bruges som tablet, og faktisk ikke engang har touch.

Det kan den nu godt. Ifølge specs har den 10 point multi touch.
Og skærmen kan tages af og fungere som en tablet.
Fra nedenstående site:
The 13.5” PixelSense™ display detaches easily from the keyboard to become a thin, light tablet that works perfectly with OneNote and Surface Pen.

http://www.microsoft.com/surface/en-us/devices/surface-book#keyfeatures-...

  • 0
  • 1
Bent Jensen

Nu tror jeg ikke du har fattet mandens pointe.

Han mener at Mac virker hensigtsmæssigt og ikke langsomt, lige meget om der er mindre RAM eller CPU, da Appel har testet og ikke vil have leveret det ud, hvis det ikke var tilfældet.
Den nyeste Appel telefon har også halv så meget RAM som en top Android, med den køre stadig meget godt og stabil. Da software er testet og lavet til den platform.
Så han er totalt lige glad med din mening om at der skal mere RAM og støre CPU til, da system ellers er sløv, "ustabil" og halter her og der.
Det har han ikke oplevet, han har bare købt en MAC og den har klaret arbejdet.

Hvis jeg have penge nok, så ville jeg nok også købe en MAC også multiboote, da de bevislig er dem der køre bedst og mest stabil, også med windows. Kender mange der efterhånden skiftet til MAC og de vender hvis ikke tilbage.

Men synes de er for dyre, og ikke helt optimalt til spil, men deres skærme er nok det bedste.

Så næste gang, bliver det nok en ChromeBook eller måske, måske en Appel for min side, kan spile på min stationære.

  • 1
  • 3
Jakob Damkjær

Når Apple siger ting som "dobbelt så hurtig" backer deres ord op med fakta. Fx. når de siger at den nye iPad Pro er 360 gange så hurtig på grafik fronten, som den første iPad så følger der en graf med data. Eller når de siger "X gange så hurtig" så er der en lille asterisk med "* sammenlignet med den her maskine på den her måde i det her benchmark"...

Microsoft siger deres maskine er en trylle maskine... for den har 12 timers batterilevetid men den har et dedikeret grafikkort... Tvivler på at maskinen har 12 timers batteri tid når de aktivere det dedikerede Nvidea grafik kort...

Så det er lidt magisk... og nej 13" MacBooksne er ikke gaming maskiner men det grafikkort der er i er rigeligt (den 11" macbook air fra 2011 jeg har med et Intel HD Graphics 3000 384 MB gfx kort har ingen problemer med at følge med i alt andet end spil og 3D dog ikke retina) køre både den retina skærm og et par eksterne 4K skærme uden at kny på nogen måde.

Så med mindre du er gamer (og så køre man ikke med en macbook air style laptop) eller 3D designer (så køre du heller ikke en macbook air style laptop) så den demografi den ekstra grafik kraft som den her ret dyre maskine henvender sig til er...

Den meget begrænsede demografi der er 3D designere (der er måske lidt bid der med tablet funktionen og den udmærkede stylus tegnefunktion som microsoft har på deres tablets) og gamers der VIL ha en 13" format PC men ikke vil ha meget vægt med sig og synes 15" er for stort et format...

Som hellere vil ha et 13" format end at ha en Razer Blade eller Alienware gaming laptop... (du ved dem der kommer med dobbelte grafikkort til en lavere pris end microsofts surface book)...

Men hvis man vil ha regnekraft (til spil eller 3D design eller modelering osv) så kan man gå op i 15" Macbook pro og så skal Microsoft ta sig lidt mere sammen for de har quadcore Broadwell i7 og et AMD Radeon R9 M370X med 2GB GDDR5...

  • 1
  • 2
Thomas Andersen

Microsoft siger deres maskine er en trylle maskine


Seriøst? Hvis man står og siger i en præsentation at den er dobbelt så hurtig, er den det naturligvis osse. Ellers vil de jo blive sablet ned i pressen.

Tvivler på at maskinen har 12 timers batteri tid når de aktivere det dedikerede Nvidea grafik kort...


Selvfølgelig ikke. Man får heller ikke 10 timers batteri tid på en MacBook Pro hvis man bruger den hårdt.

Du skal dog huske at der er batteri i både top og bund i Surface Book, da den osse kan bruges som tablet.

Men jo, batteri tid er altid noget underligt noget.... En ting der dog er sikkert er at de sagde at Surface Pro 4 havde 9 timer, så 12 er i hvert fald "mere" ;-)

Men hvis man vil ha regnekraft (til spil eller 3D design eller modelering osv) så kan man gå op i 15" Macbook pro og så skal Microsoft ta sig lidt mere sammen for de har quadcore Broadwell i7 og et AMD Radeon R9 M370X med 2GB GDDR5...


Sjovt.. Der er ellers flere ovenfor der påstår at Mac brugere er ligeglad med hvad der sidder inden i, bare den er pæn og fungere..

Men nu var det jo en MacBook Pro 13" der blev sammenlignet med. Er dog ret sikker på at quadcore Skylake i7 med et special designet NVidea G6 1GB GDDR5 discrete buffer performer ganske godt, også sammenlignet med 15" top modellen fra Apple.

  • 2
  • 1
Brian Hansen

Sjovt så meget opmærksomhed den får fordi det er Microsoft, som om de LIGE har opfundet begrebet hybrid :P
Jeg har været glad for den type hardware siden min Acer Iconia W510, så Dell Venue 11 og nu Surface Pro 3.
12 timer batteri er ikke noget problem, min Dell havde 18!

  • 2
  • 0
Bent Jensen

Jeg prøver igen, vi Windows mennesker forstår det ikke.

Kender en ven, som altid har brugt windows eller Linux. Da han også laver noget video redigering er han skiftet til MAC, som han siger. "det er bare meget lettere og nemmere, at redigere video på MAC" Han vender heller ikke tilbage, da alt det andet også bare virker.

Bruger også Linux her er livet også nogen gange nemmere, eller svære.
Hvis man skal noget ikke standart, eller gerne vil lege, så er Appel ikke stedet, du får ikke mulighed for at vælge eller styre noget selv. Men 40-80% af alle bruger har ikke brug for de valg. Det gør livet nemmere for dem at bruge MAC.

Med hensyn til hurtigt og bedst, hvis man virkelig har brug for meget høj hastighed, så skal man slet ikke vælge en bærbar. Hvis den skal køre med fuld blus, så holder batteriet ikke meget længere end til en enkelt bane, eller en video redigering. Der findes gamer bærbare, med der er stadig lavet nogen kompromiser, som ikke er nødvendig på en stationær, som skærm og tastatur, mus.

Har selv en meget hurtigt gammer bærbar, og er meget tilfreds med den, men når jeg er ude af huset tager jeg lige så gerne en tablet og en mindre bærbar med.
Det vigtigste for mig ved en bærbar er batteri tid. Samt
Skærm, Stik og udgange, gerne seriel, tastatur, vægt, holdbarhed/robust 2 hardiske, (meget plads til ISO) Ram, GOD WAN antenne, ...
En hurtigt, eller dobbelt så hurtigt kommer langt ned på listen. Min 6 år gammel bærbar har fået nyt liv med Win10. Men mint køre også fint på meget ældre hardware.

  • 1
  • 1
Christian Nobel

Men mint køre også fint på meget ældre hardware.

Fungerer fint på min T61 fra 2008 - 8 skriveborde, med 2-3 browsere, 4-5 terminalvinduer, mail, libreoffice, SQL manager, teksteditor, 2-3 udviklingsmiljøer åbne samtidig, samt selvfølgelig en MySQL og Apache server kørende hele tiden.

Ingen problemer med performance, selv om jeg kun har 2G Ram i maskinen - men en SSD disk gjorde underværker.

Bevares, den er tungere end en MacBook, og batteriet holder kun 2-3 timer, men ellers så savner jeg ikke noget.

Selv min gamle R51 fra 2003 kører fint med Mint.

  • 0
  • 1
Bent Jensen

@Thomas Andersen
"Hvor er det bare ualmindeligt uinteressant i denne sammenhæng."

Er det.

Så hvis lasten bilen glider op af bakken, så skal der bare flere hestekræfter til, og ikke et bedre vejgreb.
At vi Windows bruger, har været vant til at skulle have hurtige og hurtige systemer, for at kunne trække et OS der kræver mere og mere, især når antal af servicepakker vokset.
Så fungere det ikke sådan mere. Software er mere vigtigt. Win8 og Win10 køre faktisk bedre end selv XP, hvis der er RAM nok.
Kunne sikkert stadig bruge min gamle Android telefon hvis der fantes en nyere firmware til den, nu købte jeg så en ny, og køber aldrig mere det mærke.

Så med undtagelse af skift til SSD hardisk, har langt de fleste ikke brug for hurtigere og nyere hardware. En hurtigt internet forbindelse er vigtigere.

Det har andre også fundet ud af, nok der for salget af nye enheder ikke bare går op, men ned, og at der opdateres til Win10 og ikke købes ny PC-er til det.

Håber ikke du sider med besluttende myndighed på indkøb, andet ind din egen.
Hvis du synes at det vigtigste er at have den hurtigste bærbar at vise frem, så køb en ny med 2 måneders mellemrum.
Vi andre er blevet ældre, og prøver at få mest ud af vores hardware inden vi skifter.

Hvis du ikke kan se det, så er dine kommentar bare ualmindeligt uinteressant i denne sammenhæng.

  • 1
  • 0
Thomas Andersen

Du har lagt mærke til at denne artikel handler om en ny Windows 10 bærbar ikke?
Så er jeg da fløjtende med om Mint køre fint på en gammel computer. Jeg skal hverken have Mint eller Christians 12år gamle computer.

Jeg ved godt Windows 10 køre bedre end Windows XP. Jeg har selv en Toshiba Encore 7" tablet med en 1.33 GHz Atom Z3735G. 1GB RAM og 16GB storage, der fint køre Windows 10. Men det betyder ikke at det har nogen som helst relevans for en artikel om den nye Microsoft Book.

Nej jeg skifter ikke computer hver 2 måned. Men derfor kan jeg da godt syns at Microsoft Book er super fed. Og nej, jeg havde ikke tænkt mig at give så mange penge for en bærbar.
Men jeg sidder da heller ikke og fabler om min 9 år gammel Peugeot 206, når der er en artikel om Tesla. Mon ikke dem der læser Tesla-artiklen er helt lige glad med at jeg har en Peugeot 206 jeg er glad for?

  • 1
  • 1
Martin Pedersen

Dernæst så virker ”lortet” hver gang imodsætning til de Windows PC’er jeg udsættes ude ved kunderne.


Den historie hører man fra Mac brugere igen og igen, men det I glemmer at tænke på er, at hovedparten af pc'ere er noget billigt Acer, Dell, HP skrammel, og så bliver pålideligheden altså derefter. Hvis du har prøvet at bruge eksempelvis en highend Thinkpad, eller en Surface Pro 3, eller lignende, så er oplevelsen altså også tusinde gange bedre.
Din Macbook Pro har jo heller ikke kun kostet 3.000kr. vel?

  • 2
  • 1
Peter Stricker

Hvor er det bare ualmindeligt uinteressant i denne sammenhæng.


Er det nu også det?

Jeg er meget imponeret over hardwarespecifikationerne på denne maskine, og jeg kunne godt overveje at anskaffe den, hvis man kan lægge et alternativt operativsystem på.

Det plejer man at kunne på de fleste Windows maskiner, men da denne maskine er produceret af Microsoft, som også selv laver Windows operativsystemet, og har en historik for at være særdeles fjendtlige overfor Linux, så vil jeg være skeptisk indtil jeg hører andet.

Men jeg er også åben for muligheden for at jeg tager fejl denne gang, for vi har i de seneste måneder fået ørerne tudet fulde af, hvor store ændringer der er kommet i Microsofts indstilling til fri software nu, hvor Ballmer er ude og Satya Nadella har taget styringen.

Så trods min skepsis er jeg, om ikke forventningsfuld, så i det mindste håbefuld. Dette vil være en god chance for Microsoft til at vise, at de nu vil opføre sig ordentligt.

  • 1
  • 1
Christian Nobel

Du har lagt mærke til at denne artikel handler om en ny Windows 10 bærbar ikke?
Så er jeg da fløjtende med om Mint køre fint på en gammel computer. Jeg skal hverken have Mint eller Christians 12år gamle computer.

Jo, men diskussionen drejer sig også om påstanden om "dobbelt så hurtig" i f.eks. sammenligning med en MacBook.

Og i det spil er en primitiv betragtning af hestekræfter altså ikke noget udtryk for hvordan det færdige resultat bliver da softwaren spiller en altafgørende rolle, hvilket jeg så eksemplificerer med udgangspunkt i mine erfaringer - det nytter heller ikke at bilen har 600 hk, hvis den vejer 8 tons og kører rundt med håndbremsen trukket hele tiden.

Derfor kan MS' ny hardware da sikkert være ganske udmærket, og hvis man (som Peter er inde på) kunne være sikker på at den også kunne køre alternative OS'er, så kunne den givetvis ræse af sted med en hastighed der kunne flå skæg og hår af selv Richard Stallman.

  • 0
  • 0
Gert Agerholm

Starter en ny tråd i stedet for at kommentere.
Processorhastigheden har ikke den helt store betydning dags dato, så diskussionen om "dobbelt power" er ofte ikke relevant. Jeg har i de forgangne uger været ved at opdatere 2 maskiner for bekendte. Den første skulle opdateres fra Windows 8.1 til 10, vel at bemærke en helt ny PC. Den anden skulle hives op fra Windows 8.0 til 10.0. Begge opdateringer tog uendeligt lang tid. Ikke fordi download tog tid, har en 100/100, men fordi DISKSYSTEMET var ulidelig langsom. Begge maskiner hørte i den ret billige ende og det var det meste af tiden diskperformance der gik helt i mætning, derfor den utroligt langsomme hastighed. Svaret hedder dags dato SSD. Med en SSD opdatering kan man gøre en ældre PC meget meget hurtigere. Nej den har ikke mere "power", men flaskehalsen ved Windows dags dato er næsten aldrig CPU men disk access. Derfor kan man godt få Windows 10 til at fungere udmærket på ældre maskiner, forudsat de har tilstrækkeligt RAM OG en SSD.

Parallelt med det opdaterede jeg min 7 år gamle Macbook med 2.53GHz duo core processer til OSx 10.11, det tor 30 min, så var alt kørende. Igen fordi det var på en SSD disk. På arbejde tog samme opdatering over 1 time på en nyere model med i7, MEN uden SSD.

Derfor er den vigtigste komponent dags dato IKKE processoren med disksystemet. Jeg fornemmer så alligevel at en OSx ikke er helt så følsom som Windows. Spørgsmålet er om afviklingen af OS'et kræver mindre disk access, men jeg ved af HFS+ filsystemet selv sørger for at det ikke fragmenteres. Jeg mener at have læst at skrivninger bufferes før den faktiske skrivning og der ved undgår man i høj grad fragmentering.

  • 2
  • 0
Gert Agerholm

Det er nok ikke helt rigtigt. For for at "lortet bare skal virke" kræver det jo der sidder en ordentlig processor osv inde i.


Som det fremgår af et af mine andre kommentarer, så er processoren IKKE afgørende om det fungerer eller ikke. Det er og bliver disk systemet (SSD) der den klart vigtigste faktor. Her har Apple taget konsekvensen og i flere år kun leveret maskiner med SSD. Det gør måske også at man får en bedre oplevelse.

En af mine bekendte har en datter, som har en lidt ældre 13" Macbook Pro, 5-6 år gammel, 2GByte RAM og mekanisk harddisk. Den var blevet langom til tingene og hun overvejede en ny. I stedet for en ny købte jeg for 1200kr. en SSD og 8GByte RAM. resultatet var en maskine som giver total baghjul til alt PC der kører med "normal harddisk". Boot tid på 20 sek. opstart af programmer på 1-2 sek. osv. ALT kørte så meget bedre. Men stadig med samme 2.5GHz duo core processor

  • 1
  • 0
Thomas Andersen

Som det fremgår af et af mine andre kommentarer, så er processoren IKKE afgørende om det fungerer eller ikke. Det er og bliver disk systemet (SSD) der den klart vigtigste faktor. Her har Apple taget konsekvensen og i flere år kun leveret maskiner med SSD. Det gør måske også at man får en bedre oplevelse.


Det er jeg naturligvis godt klar over, og det gætter jeg Microsoft osse er. Hvilket nok er grunden der er PCIe SSD drev (dobbelt så hurtig som SATA), NVidea G6 1GB GDDR5 discrete buffer og op til 16GB RAM.
(Og i øvrigt har Microsoft naturligvis også altid haft SSD diske i deres Surface Pro maskiner, dog SATA).

  • 0
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize