For bare en uge siden så det ud til, at Take-Two så ud til at skulle lave den største handel i spilindustriens historie, men Microsoft ville det anderledes.
Microsoft har nemlig annonceret et opkøb af spiludgiveren Activision Blizzard, der sidste år trak et utal af uheldige overskrifter, efter det kom frem, at der har eksisteret en sexistisk kultur med en række søgsmål til følge.
Det skriver The Wall Street Journal.
Den historiske handel står til at være 68,7 milliarder dollars værd - svarende til næsten 450 milliarder danske kroner.
Med opkøbet får Microsoft kæmpestore spilfranchises som Call of Duty, Spyro, Crash Bandicoot, Tony Hawk, Warcraft, Diablo, Overwatch, Hearthstone, StarCraft og Candy Crush.
Kontroversiel leder forsætter - indtil videre
Activision Blizzards kontroversielle leder Bobby Kotick ser ud til at fortsætte i sin position indtil videre, men Xbox-boss, Phil Spencer, fortæller, at han vil stå til ansvar for Acitivision Blizzard og alle dets tilhørende spilstudier efter opkøbet.
»Indtil denne handel er lukket, vil Activision Blizzard og Microsoft Gaming fortsætte med at operere uafhængigt af hinanden. Når handlen er slut, vil Activision Blizzard forretningen referere til mig som CEO for Microsoft Gaming,« siger Phil Spencer.
»Som selskab er Microsoft engageret i en rejse mod inklusion i et hvert aspekt af gaming - både blandt medarbejdere og spillere. Vi sætter stor pris på de individuelle studiers kultur. Vi tror også, at kreativ succes og autonomi går hånd i hånd med at behandle en hver person med værdighed og respekt. Vi beholder alle hold og alle ledere op på dette engagement. Vi ser frem til at udvide vores kultur mod proaktiv inklusion til de fantastiske hold under Activision Blizzard«.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.