Microsoft køber firmaet bag Minecraft for 14,4 milliarder kroner

Illustration:
Microsoft har købt det svenske spilfirma Mojang for 14,4 milliarder kroner og dermed sikret sig én af de største spilsucceser i nyere tid.

Microsoft har, ganske som rygterne lød i sidste uge, indgået en aftale om at købe den svenske spiludvikler Mojang, som står bag den gigantiske spilsucces 'Minecraft'. Prisen lyder på 2,5 milliarder dollars, svarende til 14,4 milliarder kroner.

Handlen vil indebære, at Mojang bliver en del af Microsoft Studios, som omfatter en række spilfirmaer, som gennem årene blandt andet har lavet spil i serierne 'Age of Empires', 'Halo' og 'Fable'.

'Minecraft' udviklede sig fra et lidt obskurt projekt til et verdensomspændende fænomen med tilhørende merchandise. Spillet er ifølge Microsoft blevet downloadet mere end 100 millioner gange til pc-platformen siden 2009, og spillet ligger også i top på flere spilkonsoller, heriblandt Microsofts egen Xbox.

Spillet er i høj grad drevet af spillerne selv, som bygger deres egne verdener og stiller dem til rådighed for andre spillere. Microsoft oplyser, at selskabet ikke har tænkt sig at pille ved hverken det community, som findes omkring spillet, eller ved, at spillet - som nu - er tilgængeligt på andre platforme end Microsofts egne.

Det vil altså også under Microsofts ledelse være muligt at spille 'Minecraft' på eksempelvis iOS, Android og Playstation.

»'Minecraft' er én af de mest populære spilserier nogensinde. Vi vil støtte 'Minecraft' og dets community på alle de måder, folk holder af i dag, og forpligte os til at passe på det og få det til at vokse langt ind i fremtiden,« udtaler Xbox-chef Phil Spencer fra Microsoft ifølge en pressemeddelelse.

Microsoft vil endnu ikke afsløre, hvilke fremtidige projekter Mojang skal arbejde på for Microsoft.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Thue Kristensen

Minecraft til Linux er en Java-applikation, så vidt jeg kan se. Mon ikke det er den samme Java-kode, der bruges til alle x86-udgaverne, og det blot er derfor, de omtaler det lidt vage "PC/Mac"?

Det er den samme binary man bruger, ja. Men Java er ikke mere portabelt end at det ikke ville virke hvis de ikke specifikt understøttede det. Der er diverse Linux-specifikke bugs i deres bug-tracker.

  • 2
  • 0
#6 Lars Juul

Det er den samme binary man bruger, ja. Men Java er ikke mere portabelt end at det ikke ville virke hvis de ikke specifikt understøttede det. Der er diverse Linux-specifikke bugs i deres bug-tracker.

Nu vedligeholder jeg en Ubuntu 12.04 og OS X 10.9 med Minecraft 1.8 for mine to poder. For plain vanilla MC er det ikke noget problem, men når du begynder at installere mods er det som at åbne for en dåse orm/can of worms/en veritabel ormegård.

  • 2
  • 0
#7 Christian P. Broe Petersen

Nu vedligeholder jeg en Ubuntu 12.04 og OS X 10.9 med Minecraft 1.8 for mine to poder. For plain vanilla MC er det ikke noget problem, men når du begynder at installere mods er det som at åbne for en dåse orm/can of worms/en veritabel ormegård.

Enig - jeg havde helt samme problemer. Havde installeret Ubuntu på nogle halvgamle laptops, som de kunne bruge når de skulle øve musik, men de fandt selvfølgelig ud af at spille Minecraft på dem. Men når det så kom til mods var det helt umuligt at få noget til at fungere.

Det jeg er mest bekymret for, er at når man investerer 14mia kr., så forventer man jo også at få dem ind igen - med renter. Da det svarer til 23 års overskud, så skal der gerne skrues godt op for fortjenesten. Jeg tænker, at man ikke vil kunne opdatere til V2 uden at skulle op med knaster igen, og lur mig, om det ikke bliver noget med en abonnnements ordning.

Man kan så håbe, at folk vil søge over i de gratis alternativer i stedet, og at de vil blive bedre vedligeholdt.

  • 2
  • 0
#9 Morten Andreasen

Kunne man forestille sig at et af formålene med købet af Minecraft var at etablere og udrulle en .net runtime til alle platforme? Alså introducere sin egen vm og så stille og roligt udfase java.

Ville det ikke være I meget god tråd med satya nadella udmeldinger om Microsoft på alle platforme?

  • 0
  • 1
#10 Jakob Busk Sørensen

Jeg læste et sted, at hvis MS lod de 2,5 mia. USD stå i banken, ville de score omkring 25 mio. USD i renter, årligt.

Kan de istedet få dem ud og yngle og score ~100 mio. USD i "renter" årligt, er det allerede der en god handel.

Til gengæld ville de ikke være 14 milliarder fattigere, så med de 75 millioner USD (ca. 425 millioner DKK) ekstra de tjener om året, kommer der stadig til at gå en sjat tid før der er overskud. Men mon ikke Micro$oft har nogle planer, som offentligheden endnu ikke har kendskab til?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere