Microsoft køber AI-selskabet Nuance for over 100 milliarder kroner

Microsoft har købt virksomheden for over 100 mia. danske kroner. Illustration: photogearch/Bigstock
Microsoft har købt virksomheden Nuance, der udvikler talegenkendelses-løsninger. Nuance-teknologien bruges blandt andet i den danske sundhedssektor.

I går annoncerede Microsoft købet af it-virksomheden Nuance til 16 milliarder amerikanske dollars, som svarer til over 100 milliarder danske kroner.

Det skriver CNBC.

Virksomheden leverer talegenkendelses-løsninger, som også bruges på danske hospitaler, og er Microsofts største opkøb siden LinkedIn, som man anskaffede for 26 milliarder dollars - eller omkring 162 milliarder danske kroner.

Læs også: Kommuner: Danmarks skolesystem er blevet afhængigt af Google og Microsoft

Ifølge mediet er købet af Nuance det seneste tegn på, at tech-giganten søger måder at udvide forretningen på. Man overvejer også at anskaffe chat-tjenesten Discord for 10 milliarder dollars - omkring 62 milliarder kroner. Man forsøgte også sidste år at købe den amerikanske del af det sociale medie Tiktok for 30 milliarder dollars - ca. 187 milliarder kroner - før handlen gik i vasken.

Microsoft vil bruge Nuances talegenkendelses-teknologi til at gøre sine cloudløsninger attraktive for sundhedsvæsenet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Hansen

"Microsoft vil bruge Nuances talegenkendelses-teknologi til at gøre sine cloudløsninger attraktive for sundhedsvæsenet."

Jubiiii... mere patientdata i skyen. Arhmen jeg er bare så glad. Hvor er det fantastisk. Skyen er bare det bEdsTE-BedStE!11ii!!1!!!

...eller bare suk... cloud er jo bare en andens server - pisås...

  • 1
  • 5
#2 Stefan Fuglsang

Cloudløsninger vil - som jeg ser det lige nu - i stigende grad blive anvendt i det offentlige (der hvor man ikke har kapaciteten mandskabsmæssigt og servermæssigt), så spørgsmålet er, hvordan man sikrer data i skyen mindst lige så godt som i regionernes egne løsninger?

  • 0
  • 0
#3 Ditlev Petersen

så spørgsmålet er, hvordan man sikrer data i skyen mindst lige så godt som i regionernes egne løsninger?

Måske ved at regionerne gik sammen om deres eget cloud-system? Det ville selvfølge skalere dårligt, hvis alle regioner skulle bruge systemet meget på samme tid. Men man ville slippe for hele tiden at skulle tale sort, når folk spørger om følsomme data, der tilgår NSA.

  • 5
  • 0
#4 Louise Klint

Hvad får Microsoft adgang til?

Nuance er tilsyneladende allerede i brug i Jylland og på Fyn og også på vej til Sundhedsplatformen, der bruges på hele Sjælland.

En 4-årig aftale, på 48 mio. kroner, blev sidste år vundet af norske Max Manus, der er baseret på Nuance:

Max Manus er leverandør af en dansksproget talegenkendelsesløsning fra det amerikanske it-firma Nuance Communications, og det er ikke første gang, at denne løsning vælges af danske regioner.

I forbindelse med en markedsanalyse i foråret 2019 fandt Region Hovedstaden frem til, at »Region Sjælland, Region Nord og Region Syd alle har løsninger baseret på teknologi fra Nuance Communications, hvor Max Manus er den lokale partner

27.04.20: https://pro.ing.dk/digitech/artikel/stort-udbud-afgjort-nordmaend-skal-l...

19.18.05.20: https://pro.ing.dk/digitech/artikel/talegenkendelse-i-sundhedsplatformen...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere